4 sind 1 tanke.

De fire søskende, Eurehl, Sinnetwin, Miekyll, Wartspit er firlinger. Deres mor døde få minutter efter de var født. Børnene er specielle, fordi de skal holde på verdens største hemmelighed. Deres venskab til hinanden kan ikke blive brudt eller kan det? De mener selv de vil gå gennem ild og vand for hinanden, men hvad nu hvis de skal tage deres deres afgørende beslutning, der kan afgøre jordens fremtid. Vil de tage den rigtige beslutning?

9Likes
76Kommentarer
2820Visninger
AA

9. Vand og jord lærlingene.

Miekyll' synsvinkel:

Far stod på broen og var i gang med at fiske. Mig og Eurehl stod og kiggede ud over vandet. Han flyttede ikke blikket p noget tidspunkt, han kiggede kun ud på vandet. Han lignede en der var fortryllet.

Jeg hørte nogen komme gående bag os. "Se Pavana er det ikke dem?" Jeg kiggede iver skulderen og så to kvinder stå og kiggede på os. De to kvinder lignede Eurehl og Wartspit på flere måder. Hende der lignede Eurehl pegede på mig og Eurehl.

Jeg prikkede til Eurehl, men han slap ikke blikket fra vandet. Hende der lignede Eurehl sagde "Se Pavana han elsker vandet lige så højt som mig." Hende den anden smilede svagt og sagde "Det kan jeg se. Gad vide hvad der sker, hvis man gav ham et lille... skub." Inden jeg nåede at reagere stod hun henne bag Eurehl og skubbede ham ud over rælingen.

Eurehl ramte vandet med et plask, og hende med blå hår kiggede på mig og sagde "Så det der må vel Kshiti' lærling." Vent. Kshiti' lærling. Mig? Var jeg Kshiti jord mesterens lærling. Sejt. Tror jeg da. Hende der vidst nok hed Pavana kiggede indtrængende på mig og nikkede "Ja Varuna det er Kshiti' lærling. Følg med os dreng." Jeg gjorde, hvad jeg havde set Sinnetwin gøre når hun blev vred.

Jeg stillede mig o forsvars position og gjorde klar til kamp. Pavana sukkede og drejede rundt en enkelt gang og pludselig fløj alle mennesker der var på broen ned i vandet. Jeg kunne høre noget i vandet bag mig og da jeg kiggede så jeg Eurehl komme grædende op.

Det her var ikke tidspunktet på, hvor man skulle græde. Varuna kiggede glad på Eurehl og kærligt "Jamen min dreng dog har din mor ikke fortalt dig at du ikke skal græde." Jeg følte et stik i hjertet da hun nævnte vores mor.

Eurehl stoppede med at græde og tog et skridt hen imod mig og sagde lavt "Det skete noget underligt. Vandet hjalp mig op igen. Jeg behøvede ikke engang at svømme." Jeg kiggede forundret på ham. Det kunne da ikke passe.

Varuna grinede og sagde "Selvfølgelig Eurehl. Du er trods alt min lærling. Jeg er Varuna vandets mester." Eurehl gav Varuna elevator blikket, men trak sig længere bagud bag mig. Pavana smilede guddommeligt, og sagde "I gør klogest i at følge med os uden nogen brok." Jeg rystede på hovedet og mig og Eurehl ramte jorden med et ordentligt gong.

Jeg prøvede at rejse mig op, men det var som om vi blev holdt nede af luften. Jeg gravede min fingre ned i jorden der pludselig begyndte at skælve og lige inden alt blev sort gled Varuna og Pavana.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...