4 sind 1 tanke.

De fire søskende, Eurehl, Sinnetwin, Miekyll, Wartspit er firlinger. Deres mor døde få minutter efter de var født. Børnene er specielle, fordi de skal holde på verdens største hemmelighed. Deres venskab til hinanden kan ikke blive brudt eller kan det? De mener selv de vil gå gennem ild og vand for hinanden, men hvad nu hvis de skal tage deres deres afgørende beslutning, der kan afgøre jordens fremtid. Vil de tage den rigtige beslutning?

9Likes
76Kommentarer
2798Visninger
AA

16. Den samme drøm gange hundred.

mod ham på en gang var der pludselig en mur af vand. Jeg tror da at det var vand. Jeg havde taget fejl da jeg troede det havde været en mur af vand. Det havde været en mur af blandet vand og vind. Det var nok derfor det lignte en mur af vand. Men muren beskyttede Agni fra flammerne og der var pludselig to hænder der lagde sig på mine skuldrer.

"Slap af Sinnetwin." Jeg genkendte stemmen. Det var Wartspit' mester. Pavana. Flammerne rykkede væk fra skjoldet der så blev udvidet og stod som et kæmpe stort skjold hele vejen rundt om Agni. Skjoldet gik fra loft til gulv.

Flammerne døde hen ligesom min vrede. Efterhånden også forsvandt. Pavana slap mine skuldre og sagde "Jeg tror det er bedst, hvis i to lægger jer til at sove." Det behøvede hun i hvert fald ikke sige to gange.

Jeg stod hurtigt på benene og da jeg gik forbi Wartspit tog jeg fat i hans krave og trak ham efter mig. Han prøvede at åbne min hånd så jeg gav slip på hans krave, men han skulle virkelig kende mig efterhånden.

Jeg åbnede døren til hans værelse og kastede ham hen i hans seng og jeg hamrede døren i efter mig da jeg gik ned på mit eget.

Jeg smed mig surt i sengen og kiggede lige op i loftet. Jeg havde virkelig ikke lyst til at blive undervist i at beherske ilden. Det gik da fint lige før. Eller det tror jeg da. De var lidt ude af kontrol, men ellers gik det da fint.

Jeg brugte helt natten på at ligge og tænke over hvad der var sket og om det virkelig havde været mig det havde sagt, hvad flammerne skulle gøre og, hvor de skulle hen. Måske skulle jeg virkelig acceptere at jeg er Agni' lærling.

Men alligevel ikke. Han havde ikke engang fortalt mig, hvorfor de havde bortført os. De kunne da bare have spurgt os. De behøvede ikke få en slåskamp ud af det. Eller det ville de jo få med mig alligevel. Alle dem jeg kendte havde fået tæsk af mig på en eller anden måde. Det kunne de ikke rigtigt undgå når det var mig.

Da jeg endelig faldte i søvn havde jeg en underlig drøm som jeg vågnede op fra igen efter 2 sekunder. Hun prøvede at falde i søvn igen, men hun fik samme drøm igen og vågnede derfor igen. Efter hun havde gjort det mindst hundred gange samme nat.

Til sidst havde jeg fået et bedre billede af drømmen. Agni havde stået og kastet flere millioner ildkugler efter mig, fordi jeg ikke gjorde hvad han sagde. Det var bare løgn, hvis han virkelig var sådan. Så ville han ikke overleve en enkelt dag som min mester, hvis jeg dog nogensinde vil godtage at han er min mester.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...