Wolf-Girl - Forbidden Love

Da Julie møder en ældre mand, som fortæller hende, at hun er en varulv, og at hun skal hjælpe med at beskytte området mod de onde varulve, som bliver kaldt de onde. Må hun nu se frem til et liv, hvor hun skal beskytte sine kære, og vogte over hendes by. Da, dét hun mindst venter sker og den hun elsker, bliver ligesom hende, begynder det for alvor, at blive farligt.

17Likes
28Kommentarer
6679Visninger
AA

16. Jeg vil ikke lade dem skade din familie

Næsten morgen, klædte de sig pænt på og kørte så ud til hendes bedstemor, de havde Matt med. Hendes familie blev nødt til, at vide at det var hendes søn. Hun begyndte, at blive nervøs, da de drejede ned af vejen, til hendes bedsteforældres hus, alle andre var kommet og de var de sidste. Da hun hentede Matt fra bagsædet, så hun hvordan de alle sammen kiggede ud af vinduerne, og hvordan de snakkede. Hun tog en dyb indånding og tog Andrew i hånden, så gik hen til døren og bankede på.



Døren blev åbent, og der stod min bedstemor, og kiggede mistænksomt på Andrew.
"Bedstemor... Det her er Andrew og Matt" sagde jeg og kiggede kort på Andrew og Matt.
Min bedstemor, kiggede på Andrew og Matt.
"Hyggeligt, at møde dig, Andrew. Jeg hedder Maureen!" sagde min bedstemor og rakte ham hånden.
"I lige måde!" sagde han og smilte.
"Og det er så Matt" sagde hun og nussede ham på kinden.
"Kom indenfor, og hils på de andre" sagde hun og trådte til side. Jeg gik først ind og derefter kom Andrew.
"Nu skal jeg tage Matt, så kan han lige blive introduceret for de andre" sagde min bedstemor og tog Matt og gik ind i køkkenet med ham. Lidt kom Fred, bedstemors gamle golden retriever løbende og klynkende. Jeg satte mig på hug og hilste på ham.
"Har du savnet mig, gamle fred?" sagde jeg.
Fred slikkede mig i ansigtet.
"Det har du vist!" sagde jeg, så rendte han hen til Andrew og hilste på ham. Vi gik ind i køkkenet og hilste på min familie, der gik ikke langt tid før mine onkler snakkede med Andrew om hans bil, og om Toyota var et godt mærke. Så satte vi os ned og spiste, min bedstemor havde ikke slubbet Matt, så hun sad med ham og gav ham mad.
Andrew var blevet placeret nede ved mændene, det var jeg ikke helt tilfreds med.
Jeg sad i mine egne tanker, da jeg hørte mine tanter tale til mig.
"Undskyld, hvad sagde i?" spurgte jeg og kiggede forvirret på dem.
"I ser ud til at være meget forelsket" sagde min ene tante.
"Det er vi også, Andrew er virkelig sød" svarede jeg.
"Når han bevæger sig, bevæger du dig også" sagde min anden tante.
"I er ligesom magneter" tilføjede hun.
Jeg grinte og kiggede på Andrew, som sad og grinte nede i hjørnet sammen med mændene.
"Det ser ud som, at han ville tage kugle for dig" sagde min gamle, senile tante Daisy.
Jeg grinte igen.
"Er det et dårligt eller godt kompliment?" spurgte jeg grinende
Jeg rystede på hovedet og kiggede ud i køkkenet, hvor min søster Sarah, kusine Abbey og fætter Josh sad. Det var begyndt at blive mørkt, i det samme bankede det desperat på døren og jeg gik ud og åbnede døren, det var Peter.
"Peter... Hvad laver du her?" spurgte jeg overrasket.
"Det er en nødsituation, er Andrew er?" spurgte han og prøvede at kiggede efter ham.
"Jeg henter ham, lige!" sagde jeg og lukkede døren, og gik ind i stuen.
"Andrew... Må jeg lige låne dig i 2 minutter?"
"Ja, selvfølgelig!" udtrykket i hans ansigt viste, at han havde hørt hvad Peter havde sagt, vi gik ud i gangen, tog sko på og gik ud til Peter.
"Hvad sker der Peter?" spurgte Andrew.
"De kommer!" sagde han stille.
"De kommer efter Matt!" udbrød han.
"Hvad!" skreg jeg
"Er du sikker?" spurgte Andrew.
"Ja, jeg fik det af vide af Reed" svarede Peter
"Det... kan de ikke..." snøftede jeg og klemte mig ind til Andrew.
"De kommer om en time, vi har ikke tid til forklare din familie, hvorfor de må flugte for deres liv" sagde Peter.
"Han er jo kun en baby.." sagde Andrew og stirrede ud i luften.
"Det er de ligeglad med, han skal ikke leve i følge dem!" svarede Peter.
"Jeg går ind og siger det, vi må beskytte min familie!" sagde jeg og gik ind, inden jeg åbnede døren, lagde Andrew hans hånd på hendes skulder.
"Jeg vil ikke lade dem skade din familie" sagde han og kiggede på mig.
Jeg prøvede, at smile og åbnede døren, Andrew og Peter fulgte efter. Vi gik ind i stuen, og stoppede op.
"Sarah, gå ovenpå sammen med Josh og Abbey nu!" de gjord som jeg sagde.
"Der er ikke tid til at forklare, men noget ondt er på vej og det er ikke noget i kan hamle op med. De er ude efter Matt, og stopper ikke før han er død!" sagde jeg og kiggede rundt.
"I skal alle sammen gå ovenpå ind i soveværelset og tag Matt med, og rul gardinerne for!”
"Gå ovenpå nu, eller i er så godt som døde" tilføjede jeg.
De var stadigvæk ikke overbevidst, men rejste sig og gik ovenpå, Peter og Andrew gik udenfor. Jeg fulgte efter dem op til soveværelset og havde Fred i armene, de stod alle sammen inde i soveværelset. Jeg satte Fred ned og kiggede rundt.
"Prøv at være stille og i skal ikke tænde noget lys, for så kommer de herop, jeg kan ikke beskytte jer herinde. Men jeg lover at alle nok skal komme herfra i live!"
"Bedstemor, hvis vi ødelægger noget, så lover jeg at erstatte det, og uanset hvad skal i ikke åbne døren"
"Hvis jeg ikke overlever, så lov at passe godt på Matt!"
Et hyl udenfor, fik dem alle til at stirre over mod vinduerne.
"Jeg er ikke som jer, det er Andrew heller ikke, og ham manden i så, Peter, han er ligesom os"
"Dem der kommer efter Matt er onde og er rene dyr. De er ikke mennesker mere"
"Jeg er god, og kæmper imod dem. Jeg er... en varulv..." jeg kiggede rundt og vendte mig om, tog nøglen og lukkede døren, og låste den.
"Jeg vil ikke gøre børnene bange, så prøv at høre efter!" jeg lagde nøglen på skænken ved siden af døren. Så forvandlede jeg mig og hylede, jeg hørte dem alle fare sammen inde soveværelset. Så luntede jeg ned af trappen, og forvandlede mig tilbage. Jeg slukkede alt lys, låste dørene og trådte udenfor og låste hoveddøren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...