Wolf-Girl - Forbidden Love

Da Julie møder en ældre mand, som fortæller hende, at hun er en varulv, og at hun skal hjælpe med at beskytte området mod de onde varulve, som bliver kaldt de onde. Må hun nu se frem til et liv, hvor hun skal beskytte sine kære, og vogte over hendes by. Da, dét hun mindst venter sker og den hun elsker, bliver ligesom hende, begynder det for alvor, at blive farligt.

17Likes
28Kommentarer
6636Visninger
AA

3. Et nyt liv

Da Julie, vågnede næste morgen, var hun øm i hele kroppen, og træt selvom hun havde sovet i mange timer.
Hun gjord som plejede at køre om morgen og kørte i skole. Dagen så ud til at forgå ganske normalt. Men i den sidste time, kom hun op og skændes med Marie, hendes bedste veninde, og hun mærkede ulven knurrer inde i hende, hun var ekstrem ophidset og valgte at gå ud på toilettet, hvis der nu skulle ske noget. Da hun stod foran spejlet og kiggede på sit eget spejlbillede, så hun at hendes øjne var mørke og så dyret lurer inde bag dem. Hun knaldede hånden med i vasken og undrede sig over at det overhovedet ikke gjorde ondt. Hun farede sammen, da der var en der bankede på døren. Hun gik over mod døren med sammenbidte tænder og mærkede endnu en knurren inde bag sine tænder. Hun åbnede døren hurtigt og stirrede nu på hendes lærer, Andrew...
"Hvad fanden går der af dig, Julie?" spurgte han og kiggede surt på hende.
Hun knyttede hænderne og gik forbi ham og satte sig på en stol. Andrew fulgte efter hende og satte sig ved siden af hende og kiggede afventende på et svar.
"Ikke noget!" Snerrede hun og kiggede på ham.
"Hør her, sig hvis er sket noget"
Hun kiggede ud i luften og svarede helt uden at tænke. "Min hamster døde i går!" svarede hun og kiggede på ham. Det passede selvfølgelig ikke, for hun havde ingen hamster. Der var lidt stilhed
"Det er jeg da ked af, at høre" svarede han og kiggede på hende.
"Kan jeg få lov at gå hjem?" spurgte hun og kiggede afventende på ham.
"Ja, jeg tror, du har bedst af, at komme hjem!" sagde han og smilte
Julie smilte til ham og gik ovenpå og hentede sine ting.
Så gik hun ud og låste hendes cykel op og kørte hjem, hun havde en mærkelig fornemmelse af at blive overvåget, men hun lagde ikke mere i det. Da Julie kom hjem, lavede hun lektier og cyklede ud i skoven for, at møde Peter. Hun stillede cyklen langt inde i skoven, hvor ingen ville få øje på den.
Hun gik hen mod lysning og inden hun trådte ind i lysningen forvandlede hun sig, og håbede at Peter var i ulveform.
- Peter...
Intet svar.
Hun lagde sig ned i det høje græs og ventede.
- Jeg har brug for hjælp!
Denne her gang kom der et svar.
- Jeg er på vej! svarede han tilbage.
Lidt efter trådte Peter ind i lysning, Julie rejste sig og strækkede sig og gik over til ham, da hun var tæt på forvandlede hun sig tilbage til menneske.
"Er der sket noget?" spurgte han og satte sig ned i det høje græs.
"Nej... Eller jo. Men ikke noget alvorligt!" svarede hun og satte sig ned overfor ham.
"Hvad så?" han kiggede nysgerrigt på hende.
"Her i dag, blev jeg vred og jeg kunne mærke ulven inde i mig. Jeg var nødt til at gå ud på toilettet og slappe af"
Hun holdte en pause og fortsatte.
"Så hamrede jeg hånden ned i vasken og det gjorde ikke ondt, hvordan kan det være?" spurgte hun.
Han grinte og svarede.
"Ulven er rent faktisk dig, du skal bare lære at kontrollere den. Det med hånden er fordi vi ikke kan brække vores knogler ligesom normale mennesker kan. Det er kun, hvis vi er oppe at slås, med andre ulve, at det kan gå galt. ”Prøv at se her!" Han tog en spids pind og skar i sig selv, så der kom en lille flænge i hans arm. Hun kiggede og så til sin forbavselse at såret helede kort efter af sig selv og der ingen gang et ar. Hun blinkede med øjnene en ekstra gang og kiggede på Peter som var flad af grin. "Det havde du ikke lige regnet med, hva'?" spurgte han grinende.
Hun rystede på hovedet og smilte.
"Forresten Peter, her i dag på vej hjem fra skole af. Var det altså ligesom om at det var nogen der overvågede mig!" sagde hun og kiggede nervøst på ham.
"Hmm, ikke godt... Slet ikke godt!"
"Så du nogen mistænkelig personer?" spurgte han.
"Nej, jeg så ingen overhovedet og nu hvor jeg tænker over det var der heller ingen fuglekvidren som der plejer at være!"
"Det er slet ikke godt. Jeg tror de onde er her... Jeg overvåger dit hus i nat, for en sikkerheds skyld!" sagde han.
"Du må hellere tage hjem til din familie, hvis der skulle ske noget!"
"Okay!" Julie rejste sig op og løb hen mod hendes cykel og skyndte sig hjem, inden det blev mørkt. Hun skannede området, inden hun gik indenfor. Resten af aften var hun urolig og kiggede hele tiden ud af vinduet på sit værelse. Da hun tjekkede for hundrede syttende gang, så hun nogen øjne ude i haven, Julie knurrede, men stoppede da hun så, at det var Peter.
Han kom hen til vinduet og hun åbnede det så lydløst hun kunne. "Bare slap af nu, og gå i seng, jeg skal nok passe på jer i nat!" hviskede han og forsvandt ud i mørket, Julie lukkede vinduet og så Peter forvandle sig, hun nikkede til ham og ulven bøjede hovedet nedad og lavede et ulvesmil. Hun rullede gardinet for og gik i seng.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...