Kunstigt Liv

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jan. 2012
  • Opdateret: 17 jan. 2012
  • Status: Igang
I fremtiden, når det bliver mere normalt med robotter der ligner og opfører sig som mennesker, hvordan kan man så undgå at lægge menneskelige følelser over på dem?

Hvordan kan man så undgå at knytte sig til dem?
Det viser sig i hvert fald at være svært for Nicole, hvis bedste ven er robot.


- Hvis temaet virker bekendt, er det fordi, det er en novelle, jeg skrev i skolen ud fra et oplæg, men min lærer syntes, at jeg skulle dele den på en eller anden måde :)

3Likes
2Kommentarer
1493Visninger
AA

4. Konkurrence-menneske

”Uafgjort” sagde jeg stakåndet, da Martha afbrød spillet. Kian puffede til mig.

”Så vandt du i det mindste ikke” sagde han drillede. ”Hvad fik dig egentlig til at tro, at du kunne vinde over min slags i et spil om overlevelse i en krigszone?”. Jeg vrængede ansigt af ham, hvilket fik ham til at grine.

”Nå, men jeg er udmattet nu, frisk på en film?” spurgte jeg. ”Ja, hvis du kan finde en god én for en gangs skyld”. Han var i drillehumør her til aften. ”Så find dog en selv?” foreslog jeg. ”Nej nej, jeg driller bare, de film du finder er gode”. Jeg lo. ”Okay, jeg indrømmer, at jeg ikke er den bedste til det altid, men jeg har da været heldig et par gange” sagde jeg grinende. Kian grinte, og gik så ind i stuen hvor Martha sad. ”Tak fordi jeg må overnatte her” sagde han venligt. Martha smilte. ”Jeg har også informeret dine forældre om det, de vil senest have dig hjem til aftensmad i morgen” sagde hun.

Oppe på mit værelse havde Martha lige redt seng til Kian. En seng magen til min stod ved siden af min egen seng. Kian tændte tv’et og fandt en film i samlingen på tv’ets harddisk. ”Har du så fundet en god film til os denne gang?” spurgte jeg. Han grinte og smed sig i sofaen.

Da filmen var slut, var klokken mange, så vi besluttede os for at følge Marthas råd og bare gå i seng med det samme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...