Født til at dø

Dette er en historie som spenderer over Lana del Reys nye single 'Born to Die'.
Historien handler om rigmandsdatteren Emily der falder for byens 'Number 1 Outcast', Tom.
Hun kommer fra byens mest betydningsfulde familie, han leder slummens bander. Hun er opvokset med stil og etikette, han lever i rendestenen. En dag mødes disse to dybt forskellige mennesker, og den svage må snart se i øjnene at alle er født til at dø...

Lana del Rey - Born to Die: http://www.youtube.com/watch?v=Bag1gUxuU0g&ob=av2n

5Likes
14Kommentarer
2429Visninger
AA

2. Kapitel 1

Som sagt; 3 dage siden at jeg mødte Tom, og jeg var lykkeligt forelsket. I de 3 dage havde jeg rendt klubbens døre ned sammen med Hanne (der også var lige så lykkeligt forelsket som jeg, i en af Toms venner). Vores forældre vidste selvfølgelig ikke besked, de ville aldrig give deres tilladelse til at vi kom dernede. Eller jo de vidste besked, men i vores beretninger var klubben nok en del pænere og mere >>stueren<<, som Hannes mor ville sige, end den egentlig var. Men Hanne og jeg, vi var ligeglade. For os gjaldt det kun om at slå sig løs og glemme alt om de normer som vi normalt levede under. Det var en herlig måde at leve på. Al den frihed og oprørskhed gav altid sådan et dejligt sus, som bare gav en et helt skud ny energi! Det var utroligt som det virkede! Og så var der Tom. Tom havde en utrolig effekt på mig. Han kunne få mig til at grine og føle mig som den smukkeste pige i verdenen, og så den måde som han tog sig af mig på. Han var fast, men samtidig så kærlig, som en kælen hundehvalp. Og selvom der kun var gået 3 dage, så var tingene gået så hurtigt, og jeg kunne allerede sige nu at jeg elskede ham, og vidste at han og jeg var ’ment to be’, som Hanne så ofte sagde om hende og hendes Mick.

- Hvor skal vi hen?

Jeg så nysgerrigt på ham, mens han bappede på en cigaret. Hans olivengrønne blik så forventningsfuldt ud på vejene foran os.

- Får du at se, sagde han kort.

Jeg sukkede spændt. Vi havde efterhånden kørt i et stykke tid. Jeg satte mig tilbage og så ud ad vinduet. Vi var nået et godt stykke ud på landet nu. Vi passerede et par bondegårde og nogle mindre samling huse, men ellers var det mest marskland og marker så langt øjet rakte. Jeg begyndte at tænke på mine forældre, og få lidt dårlig samvittighed. Jeg havde selvfølgelig ikke kunne fortælle dem om hvor jeg skulle hen eller hvem jeg var sammen med, eller hvad jeg skulle lave (for det vidste jeg jo ikke selv), så i stedet havde jeg bare stukket dem en lille hvid løgn om at jeg skulle over til Hanne og lave nogle meget vanskelige lektier, og det kunne godt blive sent før jeg kom hjem. Derefter havde jeg givet dem begge et kys på kinden og var så gået ud ad indkørslen. Jeg var gået ned til p-pladsen foran kirken, der ikke lå så langt fra hvor jeg boede. Her havde Tom sagt at han ville hente mig i sin nye bil, så jeg var kommet i god tid. Jeg havde efterhånden ventet et stykke tid, da han dukkede op. Han havde kørte med fuld fart i sin hvide Ford Mustang, tydeligvis stolt over endelig at eje sin egen bil. Støvet havde føget om dækkene da han bremsede hårdt op, og efterlod et langt bremsespor i grusset på P-pladsen. Jeg måtte knibe øjnene sammen for ikke at få alt støvet i øjnene. Og der stod han så, høj og skødesløs, med de hullede jeans og den slidte undertrøje. Han smilede skævt til mig, og skød øjenbrynene, og fik mig til at rødme.

- Hva’ synes du så?

Han havde gjort en gestus til bilen, og jeg havde smilet til ham.

- Den er virkelig flot! Udbrød jeg glad.

Han havde bare smågrint lidt og sat sig så ind. Og så var vi kørt, og nu er vi så her. Midt i ingenting, uden at vide hvor vi skal hen (eller jeg gør ikke). Egentlig var det jo lidt uforsvarligt af mig bare at lade ham kører, uden at kræve at få at vide hvor vi skulle hen. Han kunne jo ind i mellem få lidt vilde og ustyrlige idéer, men jeg havde tillid til ham, og ville så gerne bevise over for ham at jeg var den rigtige pige for ham. Jeg havde hørt hvisken i krogene flere steder i klubben om at Tom havde mange piger, og jeg nok bare var endnu et ’hak i hans bælte’. Det havde selvfølgelig gjort mig lidt nervøs, men hver gang vi var sammen fik jeg bare sådan en følelse af at vi hørte sammen. Det var anderledes med mig og ham. Det kunne jeg bare mærke!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...