Forbudt kærlighed!

Det her er en novelle som jeg har lavet i skolen, som jeg lige ville dele med jer og høre hvad i synes om den :) Jeg tager imod ris og ros :)
-Jeg er selv dansker men jeg har prøvet og skrive den fra en muslimsk synsvinkel:) Jeg vil så lige have lov til og sige at jeg slet ikke har noget imod muslimer:) Da jeg også selv har nogle venner som er muslimske :)♥

3Likes
2Kommentarer
1969Visninger
AA

2. anden del/slutning

En måned sener. Jeg var nu blevet kærester med Emil, men vi skulle passe på at der ikke var andre end vores nærmeste venner som vidste det og selvfølgelig også os. For hvis min far finder ud af det dræber han mig! Eller jeg kommer ikke til og kunne gå udenfor en dør alene! Lige nu var jeg hjemme ved Malou, vi sad og snakkede om hvis mine forældre fandt ud af det! ”Layla, det skal nok gå. De finder jo ikke bare sådan lige ud af det” sagde Malou ”Du har vel nok ret! Men jeg bare så bange for og miste ham, på grund af mine forældre. Altså, jeg føler mig mere dansk end muslimsk, jeg har trosalt boet i Danmark hele mit liv!” Sagde jeg med en bestemt stemme. Imens vi sad og snakkede ringede min mobil lige pluslig, det var min far som ringede så jeg skyndte mig og tage den. ”Hej” sagde jeg. ”Layla du skal komme hjem lige nu! Jeg har noget meget vigtig jeg vil tale med dig om.” Sagde min far med en meget sur stemme ”Okay jeg kommer nu” skyndte jeg, mig og sige. Malou kiggede undrende på mig. ”Jeg er nød til og gå, min far vil snakke med mig og han lød meget sur!” Sagde jeg hurtigt til Malou imens jeg var på vej ned, med hende lige i halende. ”Okay, så må du vel heler skynde dig” svarede Malou. Jeg skyndte mig og tage mine sko og jakke på. ”Farvel, vi ses vel i morgen?” Sagde jeg og krammede Malou, som selvfølgelig krammede med. ”Ses, jo det gør vi vel” sagde Malou. Jeg var lige kommet ind af døren hvor min far stod og ventede på mig. Jeg tog min jakke og sko af. Og kiggede so op på min far, da han var et hoved højre end mig. ”kom med ind i stuen” sagde han. Jeg fulgte selvfølgelig efter ham ind i stuen hvor han satte sig i sofaen, ved siden af min mor. Jeg satte mig i sofaen overfor dem. ”Hvad er det i vil?” spurgte jeg om, da jeg ikke var helt trykt ved det. Jeg hadede nemlig når min far er sur, det er simpelthen noget af det værste! ”Layla, din mor så dig sammen med en dreng i går, kan du forklare os hvad du lavede med ham? Og hvem han er, og hvor du har mødt ham?” Sagde min far ud i en lang køre. Jeg kiggede nervøst på min forældre, for jeg vidste det her ikke ville ende godt, jeg fik en stor klup i halsen. ”Det er bare en fra min skole, og han hedder Emil. Vi var bare sammen, er der noget galt i det? Jeg burde jo godt kunne være sammen med drenge når jeg også kan være sammen med piger?” Sagde jeg spørgende samtidig forsigtigt. For jeg skulle virkelig passe på med hvad jeg sagde nu! ”Layla, du ved det er strengt forbudt at piger omgås drenge på den måde!” ”Jamen far!” Jeg nåede ikke og sige mere før min far afbrød mig. ”Layla ikke noget jamen, sådan er reglerne og dem kan der ikke laves om på. Færdig slut.” ”Far! Hør lige på mig, bare den her denne ene gang! Jeg vil ikke leve efter de regler! Jeg er mere dansk end muslimsk! Jeg har danske venner, jeg går i en dansk skole, jeg er født og opvokset i Danmark, jeg er jo dansk statsborger. Jeg gider ikke det her mere! Det er dumt! Jeg vil have lov til og leve mit liv! Og ikke leve det ud fra en bog!” Sagde jeg i en lang kører med en vred stemme. For jeg ville ikke finde mig i det mere, jeg vil have min frihed! Helt ærlig vi bor i Danmark, så hvorfor lever vi efter de muslimske regler? Altså teknisk set er Danmark et kristent land. ”Layla, nu skal du ikke begynde på det pjat. Du er muslim og det er der ingen der kan lave om på.” Sagde min far med en vred stemme. ”Jeg er ligeglad med hvad du siger, jeg har muslimsk familie ja, men det betyder jo ikke at jeg skal leve efter det, det er mig det handler om og ikke dig eller nogen anden, det er mig og kun mig! Og for resten, ham der Emil er min kæreste. Og jeg vil skide på hvad du synes om at jeg har en dansk kæreste, for det er mit liv og jeg bestemmer over det.” Svarede jeg igen med en bestemt og vred stemme. Min mor gispede over det som jeg lige havde stået og sagt. Ja jeg havde rejst mig op imens jeg sagde alt det til min far. Der imod kiggede min far bare forbløffet på mig, han havde nok ikke lige regnet med at jeg vil snakke sådan til ham. ”Layla, det vil jeg ikke høre på! Hvor får du dog alle de ideer fra? Du har ikke godt af og omgås de venner som du har. Fra nu af må du kun komme ud når du skal i skole og så skal du komme hjem lige efter skole og hvis du vil udenfor skal du have en med, det vil sige din storbror, mor eller mig. Og ind på dit værelse nu og lav dine lektier og tænk over tingene.” Sagde min far med en hævet og meget sur stemme. Jeg rejste mig op og gik ind på mit værelse. Jeg smækkede døren til mit værelse og smed mig i min seng og begyndte og græde. Jeg kunne bare ikke se hvordan jeg ville overleve uden Malou og Emil i mit liv. De betyder utrolig meget for mig! Jeg vidste hvad jeg ville gøre nu. Jeg satte mig hen til mit skrivebord og fandt et stykke papir og en kuglepind. Jeg skrev så: Tak fordi I har været her for mig, jeg elsker jer, hver og en. Malou, jeg holder virkelig meget af dig, du er som den søster som jeg aldrig fik. Jeg håber at du vil fortsætte med og leve et lykkeligt liv, smile og være den positive person som jeg ved du er. Og Emil, jeg elsker dig! Du må love mig ikke og hade dig selv for det jeg gør nu, for det er ikke din skyld. Jeg føler bare at livet bliver meget letter for alle sådan her. Mor og storbror, jeg elsker jer! I har altid kun få et smil frem på mine læber! Og Far men elskede far, ja jeg elsker dig af hele mit hjerte. Du må ikke bebrejde dig selv for mit valg her i livet. Husk at mor og storbror er der, i må stå sammen og hjælpe hinanden! Og til alle som jeg kender og som kender mig, jeg holder af jer alle! Selvom det måske ikke har været det jeg har givet udtryk for! I er elsket! Jeg vil være med jer alle sammen inde i jeres hjerte. I må ikke give nogen andre end mig skylden for mit valg her i livet! Lov mig det! - Jeres Layla. p.s I er perfekte som I er. og lov mig I ikke gør det samme som mig! Lev livet og får det bedste ud af alt! Jeg elsker jer alle sammen!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...