Bare mig?

Melissa går i 9 klasse. Og hun er 16 år. Hun bliver dog snart 17 år. Den 15 juli. Hun bliver dog mobbet hverdag, og bliver slået og sparket hverdag. Hun bliver dog mobbet af alle fra klassen, undtagen en dreng. Som hedder Matthew. Han er også bare en stille fyr, men hvorfor dog er han bare en stille fyr?

3Likes
51Kommentarer
2207Visninger
AA

2. Jeg tror ikke på det.

Jeg ser, en dreng. En lys håret dreng, med blå øjne. Det var det eneste jeg kunne se, fordi der var mørkt. "Hvem, er du?" Siger jeg, og prøver at finde ud af hvem det er. " Kan du ikke genkende mig?, når .... Men det finder du nok ud af en dag." Siger drengen. Den bløde og smukke stemme, jeg har aldrig hørt den før. Hvor kommer den fra? Hvem er det? Jeg ved intet. Så jeg vil prøve at finde ud af det. "Hallo, hvem er du?" Siger jeg, men jeg kan ikke se ham længere. Han var væk. Helt væk, ligesom de drenge, som mobber mig. Og slår mig. Jeg gik hen til en stik kontakt, og tænder for lyset. Det var endelig lyst, og jeg kunne se meget bedre. Jeg kunne ikke finde ud af hvem det var, og hvad han ville med mig. Jeg kender ham jo ikke?, eller .. Kender jeg ham? Jeg går ind på mit værelse, sætter mig ned på min stol. Og tænder for computeren.

Jeg skal skrive en kode ind, og det gør jeg så. Koden er; Katahrinapolo123 Computeren tænder, og jeg kan spille på den. Men i stedet for at spille, vil jeg kigge efter noget andet. Se hvordan man kan komme så hurtigt væk, uden jeg ser det. Jeg går ind på Google, og søger på "Hurtigheden." Der kommer noget frem. Der står; Hurtigheden, er noget ikke mennesker har, men kun et væsen. Men det er et farligt. Den er hurtigt, stærk, kold, og et blod sugende væsen. I 1873 var de der. De dræbte en hel landsby på en nat. Alle mennesker var tømt får blod, man kunne ikke finde noget blod i deres kroppe. De havde 2 mærker på deres hals. Jeg gispede. Ligesom min far, han havde også 2 mærker på hans hals.. Men han var dog ikke tømt får blod. Jeg læser videre. Intet kunne stoppe dem. De var/er udødelige. De kan dræbe alt, og alle. På ingen tid. Det er .. En vampyr. Vampyr. De findes ikke. Ikke længere nej. Jeg tror ikke på vampyrer. De findes ikke. De er alle sammen døde. Ja.. De findes ikke.  Jeg var i chok fordi det kan ikke passe, at min far døde af en vampyr, fordi det er urealistisk.

Vampyr.. Det findes ikke jeg tror ikke på det. Men alligevel læser jeg videre. Og vampyrer har et smuk ansigt, hel hvid. De kan ikke gå ude i solen, så brænder de op. Men der er et ry om at hvis en vampyr har en halskæde, ring og en armbånd på. Men dog kan de have kun en af tingene på. Så betyder det der er noget jernurt i, som vampyrer ikke kan tåle de brænder også op. Men der er kun jernurt i en diamant. Så det jernurten ikke rør vampyrerne. Så vampyrerne er meget, kloge. Men der er et væsen som kan slå vampyren ihjel, og det er en .. Varulv. De har en pligt at beskytte menneskeheden. Varulven har en gift i sine skarpe og farlige tænder. Som dræber vampyren langsomt. De lider af giften i sig. Der går noget med 5 dage, også dør vampyren af giften. Sådan dødede vampyrerne.. Nogle af dem. Man kan også dræbe en vampyr hvis man stikker noget træ i hjertet på en vampyr. Også ild. De dør også af ild. Det er deres svagheder. Varulve, ild, træ, jernurt også solen.

Jeg tror ikke på noget af det her pjat. Det er noget, der ikke passer. Vampyrer findes ikke. Det gør varulve heller ikke. Det er bare noget nogle mennesker har opdigtet det, fordi de keder sig. Jeg klappede min computer sammen. Min telefon ringer. Jeg løber hen i stuen. "Ja, hej Melissa." Siger en dreng. Det lød som en af drengene, som mobber mig. "Hej, hvem er det..?" Siger jeg, og bliver bange. Meget bange. " Det er mig, Oliver, du skal ikke være bange. Kun meget bange." Siger Oliver, og jeg kan høre nogle grin i baggrunden. Jeg gisper, jeg prøver at gispe efter vejret. "Hvad, vil du Oliver!" Skriger jeg ind i telefonen. " I morgen, skal vi mødes ved banegården. Jeg ved du har et dårligt liv, og vi vil bare hjælpe dig. Så du kommer op i himmelen. Eller kommer du op i himmelen? Kommer du måske der ned, altså.. Helvede.." Siger Oliver og griner. "STOP NU! STOP SÅ .. JEG HAR IKKE ET DÅRLIGT LIV!" Råber jeg ind i telefonen.

Men ja, Oliver har ret, jeg har et dårligt liv. Jeg er den grimmeste, pige på jorden. Den som skal blive mobbet, og skal dø. Jeg skal dø af nogle drenge. Men jeg vil ikke dø! Jeg vil dø fordi jeg bliver gammel, og skal dø der. Jeg skal leve livet ud. Fuldt ud. " Og hvis du ikke kommer, så kommer vi hjem til dig." Oliver taler videre men, jeg vil ikke høre på ham .. Jeg ignorere ham, jeg vil ikke høre mere på ham. "Farvel." Siger jeg, og lægger på.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...