Falling

Seraphina er en ganske almindelig 16-årig pige med store drømme om en dag at blive en kendt ballet-danser. En dag synes alt at gå fremad for hende og alt virker fantastisk og helt som det skal være. Men hun kan ikke få alt og skæbnen vil nu lade hende vælge mellem to af de vigtigste ting i hendes liv.
Det er historie som betyder ret meget for mig og jeg kan flere gange genkende mig selv i Seraphina. De ting hun gør og det hun kommer ud for kan til tider ligne en forvrænget udgave af mit eget liv.

10Likes
7Kommentarer
1546Visninger
AA

5. Me! Not you!

Jeg vågnede langsomt op og mærkede med det samme at min hud var tør. Sådan som den er når man har grædt. Havde det altså været virkeligt eller havde det bare været endnu en af mine deprimerede drømme? Jeg satte mig langsomt op og kiggede hen på mit skrivebord. Det skide stykke papir fik mig til at indse at det havde været virkelighed. Det brev jeg skulle aflevere hos Michella lå på mit bord og nærmest grinte mig hånligt lige op i ansigtet. 'Michella Anderson' Det var alt hvad der stod på kuverten som Leila havde stukket i hånden på mig. Hvis bare der havde stået Seraphina Mallie Bonnet. Det ville have kunnet ændre alt men næh nej! Der skulle stå Michella Anderson! Selvfølgelig var jeg da glad på hendes vegne..Var jeg ikke? Eller ønskede jeg bare at være det? "Fuck my life" hviskede jeg. Jeg blev overrasket over klangen i min stemme. Selvom jeg måske nok plejede at lyde irriteret og trist slog det her alligevel den daglige irritation ned til at være ingenting. Jeg lød direkte hadefuld. 

Gad vide om...Jeg rejste mig fra sengen og gik hen til kuverten. Det var forkert det her ikke? Men jeg ville jo gerne med. Forsigtigt samlede jeg brevet op. Det gik op for mig at jeg prøvede at være så stille som muligt. Det var jo fjollet! Der er jo ikke andre i huset lige nu. Inden jeg havde tænkt videre over det havde jeg flået brevet op og smidt konvolutten ned i papirspanden. Jeg skal bare med på Highland stage! Jeg skal og jeg er vel lige så god som de andre? Men hvis jeg var hvorfor var mit navn så ikke blevet råbt op? Og hvorfor havde jeg ikke fået en konvolut med mit navn på? Og så Michella! Hun havde jo kun danset halvt så lang tid som mig! Jeg mener...hun er min bedste veninde og jeg elsker hende men hvordan kunne det lige ske at hun fik den plads som skulle være min? Desuden var det mig der fik hende overtalt til at starte til ballet. Så var det her i bund og grund min egen skyld? Nej det kunne det ikke være.

Jeg foldede brevet ud og skimmede det hurtigt. Man skulle bare skrive sit navn, alder, telefon nummer og en forældre underskrift hvis man var under 18. Det var bare det der skulle til for at få mig op på den forbandede scene! Tøvende satte jeg mig igen på min seng. Hvordan kunne jeg gøre det? Altså jeg ville jo så gerne med men overfor Michella? Jeg var verdens værste veninde. Uden tvivl. Hun ville alligevel droppe mig før eller siden det er jeg sikker på. Så hvorfor ikke. "Jeg gør det!" sagde jeg højt og gik igang med at rode alle skufferne igennem efter en kuvert. Endelig fandt jeg en! 'Seraphina Bonnet' Jeg prøvede at efterligne den snoede håndskrift som havde skrevet Michella Anderson på den kuvert jeg skulle have afleveret hos hende i går. Et forfærdeligt og egoistisk menneske det er lige hvad jeg er. Men nu er det jo lige meget! Det er for sent. Jeg har allerede ødelagt Michella's kuvert så nu er der ingen vej tilbage. Jeg kan lige så godt gøre det. 

Hurtigt fik jeg også udfyldt skeamet. Så var der bare lige den forældre underskrift. Jeg kunne sikkert nå forbi min mors arbejde senere i dag og få hende till at skrive under på den og så var også det problem løst. Men på fredag når vi skulle til træning igen ville hun vel snakke med de andre om det? Og så ville jeg blive afsløret. Mindre problem men jeg skulle nok få det løst på den ene eller den anden måde. Jeg var virkelig forfærdelig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...