Blind Love

En historie om Emma, og hendes forhold til One Direction.

50Likes
116Kommentarer
7178Visninger
AA

16. A ride i will never forget.

 

Jeg vågnede ved jeg fik solen i øjnene. Jeg vendte mig om, og så Liam ikke lå der. Hvor var han? Jeg rejste mig, og tog shorts på. Efter jeg smed en top over hovedet, gik jeg nedenunder, og så Harry og Louis stå og snakke. "Hvor er Liam?" spurgte jeg og smilte. "Øhm, jeg tror han ligger og sover i haven!" sagde Louis og smilte tilbage. "Haven?" "Ja! Men øhm.. Emma der er lige noget vi vil spørge dig om!" sagde Harry pludselig. "Jaer?". "Det er fordi.. Vi har snakket med Paul, og han sagde at vis du havde lyst, kunne du tage med os på tournè her om en uge?" spurgte han sukkersødt. "Øhm.. Men.. Jeg skal jo i skole?.. Hmm.." svarede jeg og tænkte lidt. "Det kan jo altid vente til næste år?" sagde han og smilte. "Ja, det er rigtigt nok. Det vil jeg i hvert falde super gerne så!" sagde jeg og sendte dem begge et kæmpe smil. De blev rigtig glade, og jeg smuttede hurtigt videre ud i haven. "LIAM!" råbte jeg og løb over til ham. Han sad og kiggede rundt på havestolen, men blev glad da han fik øje på mig. "Emma! Sovet godt?" sagde han og krammede mig. "Ja! Men du manglede til at ligge ved siden af mig.." sagde jeg, og kyssede ham på halsen. "Jeg faldt i søvn herude.. Sorry!" sagde han og smilte. Jeg kyssede ham blidt på munden. Jeg havde aldrig været mere lykkelig. EN UGE SENERE: Jeg kiggede ud af viduet på Liams værelse. Jeg havde lige været hjemme og pakke alle mine ting sammen, og nu ventede jeg bare på vi skulle køre. Den store tourbus, med deres ansigter på, brummede foran huset. Drengene var i fuld gang med at laste alt vores bagage ind bagi bussen, men jeg havde ondt i mit ben og kunne ikke hjælpe. Liam var der ikke. Jeg havde ingen anelse om hvor han var, han havde ikke været her lige siden vi stod op tidligere. Klokken var 10:32, og jeg var overhovedet ikke træt. Vi skulle køre hele dagen, for at nå til den første koncert iaften. Jeg skulle med ind backstage, og se dem derinde fra. "Emma! Kom! Vi høre om 5 minutter!" sagde Harry og smilte. Han rakte sin hånd ud som et tegn på jeg skulle tage den, og det gjorde jeg. Vi gik hånd i hånd ned af trapperne og udenfor. Fuck! Jeg havde glemt min lille taske med mobil osv. "Jeg skal lige ind og hente noget, kommer om et halvt minut!" sagde jeg og slap hans hånd. Han nikkede smilende, og jeg løb ind for at hente den. Jeg stødte direkte ind i Liam, da jeg løb hen af gangen. "Hvorfor så meget fart på smukke?" sagde han og grinte. Jeg tog mig til hovedet og smilte. "Jeg skulle bare hente min taske!" sagde jeg. "Jeg skal nok hente den, skal hente min trøje alligevel!" sagde han og blinkede. Jeg smilte som tak og begyndte at gå ud igen. "Og Liam? Tag lige min telefon med, den ligger og lader på gulvet ved siden af sengen!" sagde jeg. "Yesyes!" råbte han. Jeg smilte for mig selv, og gik udenfor. Harry viste mig rundt inde i tourbussen, og jeg havde aldrig oplevet noget så fedt. "Herinde skal vi så sove!" sagde Harry og gik ind i et lidt større rum bag i bussen. "Herinde vil jeg sove!" sagde jeg og smilte. Der var to soverum. 3 senge i hver. "Jeg vil også være herinde! Helt klart! Det her er lidt bedere end det andet!" sagde han og smilte med hans perfekte tænder. Jeg kunne ikke modstå det, så jeg smilte tilbage med at lille grin. Niall kom ind, og hoppede hen i en af de halvstore enmandssenge. "HER VIL JEG SOVE!" sagde han. Fedt. Så jeg skulle dele værelse med Harry og Niall. Den perverse og grovæderen. Ej, det var ikke så negativt, ville bare foretrække Louis og Liam da de er lidt mere rolige. "Hvad så?" sagde Liam, som stod i døren. "Ja, du bliver forvist til det andet soverum sammen med Lou, for vi har valgt pladser!" sagde Harry. "Jamen?.." sagde han og kiggede opgivende på mig. Jeg smilte bare og trak på skulderne. "Okay.. Men hold jer fra min pige!" sagde han og blinkede. Men jeg kunne se han mente det. Det var faktisk ret irriterende. "Haha, kan ikke love noget!" sagde Niall, og smilte kækt til mig. "Jeg holder øje med dig!" råbte Liam ude fra gangen af. Jeg sukkede og smed mig i min seng. Bussen var begyndt at køre, og om omkring 4 timer ville vi være ved koncerten. Jeg glædede mig, men var af en grund ret nervøs.Timerne sneglede sig afsted, men det var nu en time før vi skulle af bussen og hen til koncertstedet. "Hvad så skat?" sagde Liam og kom ind i mit soverum. Jeg forblev tavs, og kunne ane alle de blinkende lys udenfor vinduet af bussen. Jeg elsker sådan nogle storbyer med masser mennesker. "Skal du til at klæde om?" sagde han og smilte frækt. "Ja, det skal jeg Liam!" sagde jeg lidt for hårdt, og fik lidt skyldfølelse over den måde jeg udtrykkede mig på. "Sorry.. Skal da nok gå igen vis det er det.." sagde han. "Liam.." sukkede jeg, men han gik sin vej. Hvor var jeg bare uretfærdig. Jeg tog et par shorts på og en langærmet grå trøje, der var bar over den ene skulder. Jeg fladede mig halvlange mørke hår, og lagde en pæn make-up. Før jeg vidste af det, var vi ved koncertstedet. "Emma! Hold mig i hånden, ellers bliver du bare væk i mængden!" sagde Harry og smilte. Jeg tog hans hånd helt tavs og kiggede på Liam. Han nedstirrede mig, men jeg kiggede væk og ignorerede ham. Busdøren blev åbnet, og tusinder af fans skreg ved synet af os. Vi gik ud i mængden og løb hurtigt ind på stadionet. Sikke en tumult! Jeg rettede på mit hår og min trøje, og fulgte med drengene. Man kunne svagt høre larmen fra de skrigende piger gennem de ellers lydtætte vægge, og jeg synes det var vildt mærkeligt. Er jo ikke vandt til at se dem sådan her. Har været til deres koncert ja, men det her er anderledes. De blev skubbet ind i et omklædningsrum, hvor man kunne se gennem døren fra halvvejs op ad maven og opefter. Jeg sad og gloede på dem, og faldt i staver. Harry blinkede og brød derefter sammen af grin. Jeg kiggede væk og var helt rød i hovedet. "Vil du havde noget at drikke? Noget at spise? Låne en computer?" kom en dame og spurgte mig venligt. "Øhm, nej tak!" sagde jeg og smilte. "Okay, du siger bare til så finder jeg noget til dig!" sagde hun og smilte. 5 minutter efter kommer de ud af omklædningen, og jeg må indrømme de var allesammen pænt lækre. Niall havde en t-shirt på jeg har givet ham. Den klædte ham godt. Jeg gik med dem hen til der hvor de skulle på scenen fra. Louis, Harry, Zayn og Liam gik over til Paul, men Niall blev stående. Han krammede mig. Længe. "Emma.. Jeg.." hviskede han. "NIALL! KOM SÅ! I SKAL PÅ OM UNDER 5 MINUTTER!" råbte Paul. "Jeg elsker dig!" sagde han, og gik over til de andre drenge. Jeg stod helt stiv og kunne ikke sige et ord. Jeg satte mig bare tavst i sofaen, og lyttede til skrigende gennem væggen. Vil i læse mere? Så skriv en kommentar med jeres mening og like. I kan sætte den på jeres favoritliste, så i vil blive opdateret med hvornår der kommer mere af "Blind Love"!:-).
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...