Drømmen (JDB)

Jeg elsker måske den forkert person, og græder af den forkerte grund. Men en ting er sikkert: Fejlene hjælper mig med at finde den rigtige person. Man kan ikke altid vælge hvem man vil have, eller hvem man bliver forelsket i. Hvis man kunne havde livet jo været meget bedre, ikke? Det var ikke MIG der valgte at en så irriterende dreng skulle få en stor betydning i mit liv. Det var ikke MIG der valgte den irriterende følelse af sommerfugle i maven der kom hver gang vi bare var i samme rum. Der var noget andet i MIG, der om og om igen vidste jeg havde set det blik, og de øjne før.

2Likes
9Kommentarer
2241Visninger
AA

16. Skoledag

Jeg havde været sammen med Justin og Jaden i går. Det havde været rigtig hyggeligt. Vi havde spillet basketball og sådan, og jeg fandt ud af, at jeg ikke duede til noget af det. Lige nu var sad jeg i Sams bil på vej til skole. ”Jeg kan slet ikke fatte det” sagde Sam. ”Tænk man kan være så hjernedød” han var virkelig vred over det med Chaz og Ryan. Jeg nikkede og så skolen forude. ”Men ignorer hvad de siger, okay?” Sam kiggede alvorligt på mig. ”Selvfølgelig” mumlede jeg og steg ud da vi havde fundet en parkeringsplads. Folk kiggede efter mig da vi gik op mod indgangen. Ryan og hans flok stod oppe ved døren. ”Jeg er sikker på de kun står der for at vente på dig” sagde han surt. ”Skal jeg banke dem?” jeg vidste godt det var et forsøg for at få mig til at grine. ”Nej, det behøver du ikke” sagde jeg og gik op af trapperne. ”Åh, er det ikke lille frøken populær?” sagde Ryan og grinte. Jeg rullede med øjnene og skulle til at gå forbi ham, da han tog om mit håndled. ”Er du blevet stum?” spurgte han om. Jeg hadet ham, jeg virkelig hadet ham. Jeg kiggede ham i øjnene for at vise han var p:sse latterlig. ”Hvad er dit problem Ryan?” spurgte Sam om bag os. Han fjernede sit blik fra mig og kiggede op og ned af Sam ”Hold mund b:sse” sagde han surt. Jeg trak mit håndled til mig ”Kald ham det en gang til og jeg flår dig levende, idiot” sagde jeg surt og skubbede til ham. Jeg tog Sam under armen og gik ind på skolen. Allerede nu hadet jeg at være her. Folk gloede, pegede og grinte af mig. Jeg var van til folk kiggede på mig, men ikke på den måde. Det gjorde ondt, især fordi det var Ryan der stod bag det. ”Ignorer dem søde” sagde Sam og sendte mig et smil. Jeg gik hen til mit skab og fandt de bøger jeg skulle bruge til første time.
Jeg sad og skrev ned i mit hæfte da en papir kugle kom hen på mit bord. Jeg kiggede rundt og så alle sad og kiggede på mig. Jeg hørte nogen udenfor råbe. Nogen havde frikvarter lige nu. Jeg åbnede den langsomt. #Hva så taber? Hvordan var dit første kys?# jeg hørte en fnisen. Det hele kom frem i mig igen.. Alt det med Chaz og Ryan – alt. Jeg skubbede stolen bag om og rejste mig op. Vores lære kiggede på mig ”Claire, hvad skal du?” sagde han. Jeg svarede ham ikke men styrtede bare ud af klassen. Tårene pressede sig virkelig på. Jeg nærmest løb ud på toilettet og fandt min mobil frem. Den eneste jeg kunne ringe til var Jaden. Justin skulle ikke vide det. Jeg ville ikke ødelægge mere mellem Ryan og ham. Det ville få konsekvenser alligevel. ”Claire?” Jaden grinte ind i mobilen. ”Jaden? Hvor er du henne?” hviskede jeg. ”Claire, er du okay?” Jaden lød nu bekymret. Jeg hørte nogen bag ham snakke – åh gud! Det var Justin. ”Claire, er du okay? Hvad sker der?” Justin snakkede nu. Jeg var lige ved at bryde sammen ”Kan du hente mig?” der gik ikke særlig lang tid før Justin svarede ”selvfølgelig, hvad hedder din skole?” Jeg fortalte ham skolen og lagde på. Jeg lod nogle tåre komme ud, men jeg stoppede dem hurtigt igen. Jeg blev på toilettet i fem minutter hvorefter jeg gik udenfor. Det var helt utroligt hvor svag jeg var blevet. Jeg forstod ikke hvor min stærke side var blevet af. Godt nok havde jeg fået papirkugler før med åndsvage ting som ikke gik mig på – men alt det med Chaz sad hvor alt rørte mig. ”Årh, pjækker man fra timen?” jeg slog mit blik over mod træerne hvor de ALTID hang ud. Denne gang var Chaz sammen med dem. Jeg ville ignorer dem og gå videre. ”Kunne du forresten lide filmen jeg lavede?” råbte han efter mig. Jeg kneb øjnene i og vendte mig mod ham. ”Hvad er dit problem Ryan!?” råbte jeg og gik helt hen imod ham. Han begyndte at tælle på fingerne ”der er mange” han blinkede til mig. ”Er det fordi du har så ondt i r:ven over jeg ikke er ligesom alle de andre piger, der render dig i røven?” nogen af de andre drenge var kommet tættere på. De så truende ud, men jeg var ligeglad. Jeg ville vide hvad hans problem var. ”Fedt, godt du ikke kan svare på det” sagde jeg og vendte mig om. Tårene trillede ned af mine kinder, jeg kunne ikke stoppe dem. Idet jeg skulle til at gå tog han fat i mit håndled ”tuder du?” sagde han en smule overrasket. Jeg vendte mig imod ham, og før jeg vidste af det havde jeg givet ham en ordentlig lussing. Han slap mit håndled ”Hvad f:nden har du gang i!” råbte han og tog sig til kinden. Han gik et truende skridt tættere på.”Ryan, lad hende nu være” en stemme bag mig fik Ryan til at stå stille. Justin og Jaden kom hen imod os. Jaden nussede mig på ryggen ”er du okay?” jeg nikkede og kiggede væk. Justin stod og diskuterede et eller andet med Ryan. ”Jeg troede du havde fattet bare en smule hvad jeg sagde sidste gang!” sagde Justin højt. Jeg var lykkelig over at der ikke var andre i skolegården. Hvis folk fik billeder ville de jo …. Se noget helt forkert. Justin vendte sig mod mig og fik mig hen imod bilen. Det var pinligt at han skulle se mig sådan her. Selvom det føltes som om jeg havde kendt Justin meget længere end 2 uger, så havde jeg altså kun været sammen med ham 5 gange. ”Sådan plejer Ryan aldrig at være” sagde Jaden og kiggede på mig. Jeg sad bare og stirrede ud af vinduet. Jeg ville aldrig tilbage til den skole. Justin var vidst sur, han så hvert fald ikke særlig glad ud.

Vi kom hen til et virkelig stort hus – virkelig stort. Jeg gættede på at det var Justin der boede her. De steg begge to ud. Jaden stoppede op da hans mobil ringede. Justin og jeg gik op til døren. ”Det er mit hus” sagde han og sendte mig et hurtigt smil. Han åbnede døren og lod mig komme ind først. Der var virkelig flot. For enden af gangen var der nogle trapper. Jeg fik mine sko af og jakken. ”Gå op af trappen og nummer 2 værelse på højre side er mit værelse” sagde han. ”Jeg kommer om lidt” han sendte mig et hurtigt smil. Jeg gjorde som han sagde og gik op af trappen. Jeg fandt hans værelse og gik ind. Der var en stor rund seng, et stort tv, 2 andre døre som jeg ikke orkede at finde ud af hvad var. Det lignede generelt et rigtig drenge værelse. Jeg så nogle billeder på hans kommode af ham og hans mor. Hans mor var ikke særlig høj, men hun var virkelig køn. Han var heldig både at have en mor og far. ”Er du okay?” Justin var kommet ind på værelset og kiggede nu direkte på mig. Jeg svarede ham ikke rigtig. ”Claire” sagde han og gik tættere på mig. Jeg ignorerede ham stadigvæk, jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Justin tog om mit håndled og vendte mig så jeg stod med front mod ham. Mine øjne var sikkert helt våde. Han trak mig uventet ind i et kram – og der brød jeg sammen. Jeg hadet mit liv, bortset fra når Justin eller Jaden var her. Jeg havde ingen veninder, jeg blev nærmest mobbet på min skole, jeg havde ingen forældre eller en søster – ikke mere.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...