Drømmen (JDB)

Jeg elsker måske den forkert person, og græder af den forkerte grund. Men en ting er sikkert: Fejlene hjælper mig med at finde den rigtige person. Man kan ikke altid vælge hvem man vil have, eller hvem man bliver forelsket i. Hvis man kunne havde livet jo været meget bedre, ikke? Det var ikke MIG der valgte at en så irriterende dreng skulle få en stor betydning i mit liv. Det var ikke MIG der valgte den irriterende følelse af sommerfugle i maven der kom hver gang vi bare var i samme rum. Der var noget andet i MIG, der om og om igen vidste jeg havde set det blik, og de øjne før.

2Likes
9Kommentarer
2241Visninger
AA

18. Min historie

Justin og jeg lå i hans seng lige nu. Jeg havde sagt til Ann jeg tog i skole i morgen, men det gjorde jeg ikke. Jeg blev pludselig ked af det selvom Justin lå ved siden af mig. ”Claire?” Justin lød lidt bekymret. Jeg var ved at fortælle ham noget jeg så var stoppet i. Jeg kiggede væk ”er du okay?” Justin satte sig halvt op. Jeg nikkede ”du lyver” sagde han igen. ”Jeg kom bare i tanke om det i dag” sagde jeg mumlende. Justin sukkede et lille trist suk. ”Claire, de ved jo ikke hvordan du rigtig er. De ser dig ikke som jeg ser dig” sagde han og støttede sit hoved på sin albue. Jeg trak på skulderne ”jeg plejer heller ikke at være sådan her” ”Hvad mener du?” spurgte Justin hurtigt om. ”Efter….” jeg skulle lige til at fortælle om ulykken, men jeg bed det i mig. ”I en periode havde jeg det bare ikke så godt, og efter den periode var jeg ikke som jeg var nu. Jeg var som du troede først” der var stilhed i nogle sekunder ”Du sagde efter, efter hvad?” jeg sukkede, selvfølgelig havde han fået fat i det. ”Efter en ulykke” Justin satte sig hurtigt op igen. ”Hvilken ulykke?” jeg vidste ikke om jeg skulle fortælle det. Hvad nu hvis Justin glemte mig når hans arbejde begyndte igen? På den anden side havde jeg brug for at få det ud. Til en jeg ikke skulle se hver dag, til en der ikke hverdag skulle minde mig på hvor dårligt jeg havde det. Jeg mærkede tomheden i mig, og den skulle væk. Jeg tog mod til mig ”den med mine forældre, og min søster” hviskede jeg stille.

JUSTINS SYNSVINKEL:
Jeg kunne se på hende, at det var svært at komme ud med. ”Justin jeg…. ved ikke hvorfor jeg fortæller det. Der er ingen der ved det, ikke engang Sam” mumlede hun. Det måtte betyde det var ret alvorligt. ”Det var midt i januar for 4 år siden. Vi var på vej hjem fra vores venner vi havde holdt nytår med” hun holdt inde og trak vejret dybt. ”Jeg havde glemt noget
hjemme hos dem, og jeg ville gerne have vi skulle køre tilbage efter det. Jeg kom op og skændes med min mor, og min far blandede sig og mistede overblikket over rattet”

( I ser lige flashback. Alt hun fortæller NU er det hun fortæller Justin. I ser bare hvordan hendes følelser var osv.)
”Claire vi kan ikke køre tilbage! Vi er trætte og der er langt!” råbte min mor surt. Min lillesøster sad bare og kiggede på os, hun ville ikke blande sig. ”Jeg vil have den!” råbte jeg og begyndte at græde. Min far vendte sig om ”Claire, hør nu efter! De kan sende den til os…vi fi…” ”FAR!” skreg min lillesøster højt. ”Ikke nu Laura!” råbte han surt til hende. Et lys blændede os alle, og en dytten overtog min hørelse. Jeg åbnede munden i et skrig og så min mors ansigt der var fuld at rædsel. Det var det sidste jeg så før alt var væk.

Jeg hørte en irriterende bippen. Jeg ville slå mine øjne op for at slukke det. Det måtte være en drøm. Jeg åbnede mine øjne og kiggede op i et hvidt loft. Det var da ikke mit værelse? Jeg gik i panik og kiggede omkring. ”Hun er vågen” hørt jeg en sige. ”Hvor er jeg?!” råbte jeg forvirret. Jeg så ned på min arm som var i gips. ”Claire, slap af lad mig forklare” en læge satte sig ned ved siden af mig. ”Du er på hospitalet” jeg kunne mærke alt i min krop stivne. Jeg havde drømt, jeg var sikker på det var en drøm. Lægen snakkede og snakkede, men det eneste jeg opfattede var at mine forældre og søster var død. Jeg gik helt i panik. Jeg skreg og slog ud efter lægen. De måtte give mig noget beroligende for at få mig til at slappe af.

”Og det var sådan jeg endte hos min moster” sagde hun langsomt. Jeg var rystet over hendes historie. Jeg kunne slet ikke forstå det. Hvordan kunne hun gå inde med det? og jeg var ked af mine forældre var skilt? Wow. ”Jeg kom hen til min moster og prøvede at starte et nyt liv. Men jeg var bange – mange for at elske nogen igen. Bange for at miste dem. Jeg begyndte at gå i sort tøj og alt for stort tøj jeg kunne gemme mig i. Jeg ville ikke have folk lagde mærke til mig, men det gjorde de. De gjorde nar af mig de første måneder, men så faldt det på plads, og nu er det så slemt som aldrig før” mumlede hun. Klokken var halv 2 og vi havde snakket siden filmen sluttede. Jeg var så ked af det på hendes vegne. Hvordan kunne hun gå inde med det, uden at snakke med nogen om det? Før jeg vidste af det trak jeg hende ind i et kram. Hun begyndte at græde, jeg kunne mærke det på min trøje. Jeg strøg hende over håret.

CLAIRES SYNSVINKEL:
”Claire, du har virkelig været stærk” hviskede han stille. Jeg smilte et lille smil. At få det at vide…. Var så anderledes. Jeg havde ikke snakket med nogen om det – nogensinde. Og nu kom det hele til en jeg havde kendt i snart 3 uger. Det virkede ikke forkert, det var rart at få ud. Især fordi han …. Nej jeg kan ikke sige at jeg blev glad for han blev ked af det. Det kom som en overraskelse at han reagere som han gør og gjorde. Han var virkelig speciel. Hvis hans fans kendte den side af ham, så var de gået helt amok – tror jeg. Han blev ved med at nusse mig på ryggen, og sådan faldt jeg i søvn – i hans favn.

Jeg vågnede næste morgen i Justins favn. Klokken var ikke mere end halv 8. Jeg kiggede op på Justin, som så virkelig sød ud når han sov. Jeg kom til at fnise en smule. Justin slog sine øjne op og kiggede træt ned på mig. ”Hvorfor er du allerede vågen?” spurgte han om og kørte en hånd igennem sit hår. ”Jeg vågnede bare” sagde jeg træt. ”Så se om du kan sove” sagde han og trak mig længere ind til sig. Jeg nød at ligge i hans favn – sådan virkelig. Det var fantastisk og jeg følte mig virkelig tryg. Jeg indåndede hans duft og langsomt faldt mine øjne i igen. Jeg havde ingen hemmeligheder for Justin længere – og det føltes fantastisk. Okay jeg havde åbnet mig hurtigt, alt for hurtigt, men jeg havde det godt med det.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...