Drømmen (JDB)

Jeg elsker måske den forkert person, og græder af den forkerte grund. Men en ting er sikkert: Fejlene hjælper mig med at finde den rigtige person. Man kan ikke altid vælge hvem man vil have, eller hvem man bliver forelsket i. Hvis man kunne havde livet jo været meget bedre, ikke? Det var ikke MIG der valgte at en så irriterende dreng skulle få en stor betydning i mit liv. Det var ikke MIG der valgte den irriterende følelse af sommerfugle i maven der kom hver gang vi bare var i samme rum. Der var noget andet i MIG, der om og om igen vidste jeg havde set det blik, og de øjne før.

2Likes
9Kommentarer
2264Visninger
AA

3. Drømmen

Klokken ringede ind til time. 9 dage til vinterferien, hvor jeg dog så frem til det. Jeg lukkede mit skab og fløj næsten en meter tilbage. Drengen fra i går stod og kiggede på mig. Han sendte mig et smil og kvalte et lille grin da han så hvor forskrækket jeg blev. ”Hej” sagde han med en blød stemme. Jeg blinkede med øjnene, hilste han lige på hende? ”Hej” sagde jeg koldt – det var så ikke meningen. ”Jeg er Chaz” han rakte hånden frem, og lidt efter tog jeg imod den. ”Clarie” svarede jeg og kiggede mistænkeligt på ham. ”Jeg er din makker i historie” sagde han så og holdt et papir op hvor der stod en masse navne. ”Historie? Skal vi have historie nu?” jeg så (det som Sam ville kalde det, følelsesløst) på ham. Han så ikke ud til at bemærke det ”ja” han åbnede mit skab så jeg kunne finde min bog. Jeg rystede på hovedet og kiggede på mit skema. Den var god nok, der stod biologi. Jeg tog min biologi bog sammen og lukkede skabet i. ”Skal vi?” spurgte Chaz om og pegede med en flad hånd hen af den tomme gang. Jeg trak på skulderne, nikkede og gik med. Der var stilhed lidt af vejen, men den afbrød Chaz. ”Hvor gammel er du?” jeg kiggede overrasket på ham. Lige meget hvor dumt det lød var jeg ikke van til at en ”fodbold” type snakkede til mig. ”16, og du?” han lavede et eller andet med sit hår ”17” jeg nikkede langsomt og åbnede døren til lokalet. Vores lære kiggede over på os ”jamen der er i jo” jeg kiggede rundt og så de allerede sad i grupper. ”Nu skal i høre” sagde vores lære og trak nogle papir frem. ”I har 3 gange her oppe til at øve fremlæggelsen, ellers skal i lave dem derhjemme” hun rakte os nogle papir som vi tog imod. Chaz smilede stort og nikkede. Sagde hun lige ’arbejde derhjemme’? ”Problemer?” spurgte hun hurtigt om. Jeg rystede på hovedet og gik ned på min plads. Ja det her skulle nok blive hyggeligt. Chaz kom lidt efter og satte sig smilende på stolen – han lod til slet ikke at blive irriteret omkring mit humør. ”Okay, så vi skal arbejde derhjemme. Vi kan godt hos mig” sagde han så og lagde papirerne på bordet. Vi havde 8 dage til det her projekt, og der var ret svært. ”Og vi må nok hellere komme i gang, så hvad siger du til at tage med hjem til mig i morgen?” jeg kiggede på ham, og synes jeg så et flirtende blik. Jeg kom til mig selv ”ja det fint” mumlede jeg og legede med en blyant. ”Super”

Sam var taget hjem fra skole den dag, han havde det vidst ikke så godt. Jeg kiggede ud over det store hvide areal og gik hen imod udgangen. ”Claire” hørte jeg en råbe. Jeg vendte mig om og så Ryan stå med hans flok – blandt andet Chaz. ”Årh har yang forladt dig?” sagde han og kom hen imod mig. Fedt, så måtte jeg jo være Ying. Jeg skulle til at gå videre da Ryan snakkede videre ”Jeg har slået emo op nu” sagde han og grinte. ”Fedt, imens du er i gang så slå idiot op” sagde jeg irriteret. Jeg hørte hans venner grine – over det JEG sagde! Ryan kiggede surt om på dem hvilket fik dem til at holde mund. Han vendte sit blik mod mig igen ”ved du hvad jeg kan gøre ved dit ry her på skolen?” han lød helt truende hvilket fik mig til at grine. ”Jeg tror sku ikke det kan blive værre” jeg klappede ham på skulderne og gik videre. Jeg kunne ikke lade være med at grine da jeg kom væk fra dem. Jeg havde lukket munden fuldstændig på Ryan, skidt Sam ikke var her. Jeg tog musik i ørene og gik hjem.

Jeg så nogle brune øjne borre sig ind i mine. De fik min mave til at vænne sig og min puls til at stige. Jeg kunne ikke se ansigtet på drengen, kun hans øjne. ”Hvem er du?” sagde min stemme der var fuld af angst. Drengene sendte mig et charmende smil og forsvandt så langsomt ind mod mørket. ”Du skal ikke gå” sagde jeg og rakte min hånd ud mod ham, men det var for sent – han var væk.
Jeg slog hurtigt øjnene op og kiggede rundt i mørket. Det var den samme drøm igen. Det var 5 gang på denne måned. Jeg rakte ud efter mit glas vand og drak noget af det. Det var bare en drøm, men den måtte da betyde noget, ikke? Jeg rystede på hovedet og lagde mig til at sove.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...