Drømmen (JDB)

Jeg elsker måske den forkert person, og græder af den forkerte grund. Men en ting er sikkert: Fejlene hjælper mig med at finde den rigtige person. Man kan ikke altid vælge hvem man vil have, eller hvem man bliver forelsket i. Hvis man kunne havde livet jo været meget bedre, ikke? Det var ikke MIG der valgte at en så irriterende dreng skulle få en stor betydning i mit liv. Det var ikke MIG der valgte den irriterende følelse af sommerfugle i maven der kom hver gang vi bare var i samme rum. Der var noget andet i MIG, der om og om igen vidste jeg havde set det blik, og de øjne før.

2Likes
9Kommentarer
2244Visninger
AA

4. Drengen

Jeg stod foran Chaz’s hus og ventede på han fik åbnet døren. Jeg gad egentlig ikke være her lige nu, men det skulle jo bare overstås. ”Så” sagde han og lod mig komme ind først. Jeg tog langsomt min jakke af og hang den op. Det så ud til at være et hyggeligt hus. ”Kom” sagde Chaz og gik videre. Jeg fulgte efter ham og kiggede rundt - det var hyggeligt. Vi gik op af nogle trapper og kom vidst ind på hans værelse. Det var et normalt drengeværelse, med et TV, en seng et skrivebord og en computer. Jeg slap langsomt min taske og kiggede omkring. Der så renligt ud. Syv dage tilbage, og ud af de syv dage skulle jeg være sammen med Chaz 5 gange. Fedt liv jeg efterhånden havde fået, hva? Chaz havde fundet sine ting frem og havde tændt sin computer. Jeg kiggede rundt og så en CD flyde på bordet. Jeg vidste ikke hvem det var med, og det ville jeg heller ikke finde ud af. Jeg satte mig langsomt ned på hans seng og hev min bog op. Der var bare et eller andet utrolig akavet over det her, især stilheden. Jeg anede ikke hvad jeg skulle sige. ”Okay, skal vi starte med powerpointen, eller spørgsmålene?” sagde han og kiggede op fra sin skærm. ”Er det ikke nemmest med spørgsmålene?” han nikkede og fandt spørgsmålene frem. ”Hvad var den kolde krig?” han kiggede op på mig. Jeg bladrede i bogen, jeg vidste godt svaret, men at slynge det ud ville bare virke forkert.

Sådan gik de fleste dage. Vi tog hjem til Chaz, lavede lektier og havde det faktisk sjovt en gang imellem. Jeg havde været der 4 gange, og for hver gang blev jeg mere rolig. Hans mor var rigtig sød og lavede altid mad til os. Jeg havde ikke taget fejl af Chaz. Han var anderledes selvom han gik til fodbold. Han var sød, og han fik mig til at grine nogle gange. Hver gang jeg kom hjem ærgede jeg mig over, at jeg havde opført mig på den måde jeg havde. Han var venner med Ryan, og Ryan kendte mig som en anden person end jeg viste Chaz. Det var anderledes for mig at være sammen med ham – eller i det hel taget bare at være sammen med nogen andre end Sam. Men jeg kunne godt lide den måde jeg var når vi var sammen.

Det var fredag i dag. Selv lørdag skulle jeg hjem til ham – så fik jeg da brugt min weekend på noget fornuftigt. Jeg åbnede døren ud til arealet og kiggede rundt. Chaz stod sammen med alle fodboldfyrene og ventede. Jeg sukkede, hvorfor lige i dag? Jeg gik derhen af, og lidt efter vendte de alle sig imod mig. ”Hva så Clarie pigen?” sagde Ryan og grinte. Ikke giv ham din opmærksomhed Clarie, lad være. Min hjerne advarede mig, og jeg fulgte det. ”Er du klar?” spurgte jeg Chaz om. Han nikkede, tog sin taske og lavede håndtegn til de andre. ”Hyg jer” sagde Ryan og løftede det ene øjenbryn. ”Nu hurtigere vi kommer herfra, jo hurtigere kan vi det” sagde jeg og smilede falsk til ham. Han sendte mig bare et smil som om han vidste hvad der foregik overalt. Chaz og jeg gik og snakkede på vej hjem til ham. Han fortalte et eller andet jeg kom til at grin af. Han kiggede underligt på mig. ”Hvad?” sagde jeg og sendte ham et skævt smil. ”Du er bare anderledes når man er alene med dig” sagde han og kiggede hurtigt væk. Jeg rødmede, men jeg ved ikke hvorfor. Der var en sort bil foran hans hus. Jeg kiggede på Chaz for at vide hvem der var der. Han kløede sig i nakken ”em, det er en af mine venner. Jeg troede først han kom efter du var taget af sted” der var stilhed i kort tid ”det må du undskylde” sagde han og kiggede beklagende på mig. Jeg trak på skulderne ”det er i orden. Skal jeg tage hjem?” han rystede på hovedet. ”Han må vel bare vente” Chaz sendte mig et smil som jeg var lige ved at gengælde. Chaz åbnede døren og lukkede den efter mig da jeg gik ind. Jeg tog jakken af, og hang den hvor jeg plejede. ”Chaz?” en drenge stemme kom tættere på. Jeg kiggede ned på mine sko og bandt dem op. Noget skulle jeg jo lave mens han hilste på sin ven. Det irriterede mig faktisk en smule. Jeg ville bare gerne være fri for denne fremlæggelse og være sammen med Sam igen – alene. Men hvem kunne vide, at om lidt blev mit liv ændret for altid? ”Hey Justin!” sagde Chaz glad. Jeg kunne høre på hans stemme, at han havde savnet ham. ”Du kommer alt for tidlig, jeg har en lektieaftale” sagde han og grinte. ”Nå da. En pige?” måden drengen sagde det på lød helt forkert. Jeg rejste mig op da jeg havde fået mine sko af. ”Clarie” sagde Chaz og kiggede over på mig ”Det er Justin, Justin det er Clarie” jeg vendte langsomt mit blik mod Justin. Et stød gik igennem min krop, og det vendte sig i maven på mig. De øjne, de brune øjne havde jeg set før. Jeg kiggede på Justin som så lige så dum ud som jeg gjorde lige nu. Han stirrede … nej han borrede sine øjne ind i mine. Det var ligesom drømmen, det var fuldstændig ligesom drømmen! Jeg bed mig nervøst i underlæben og kiggede væk. Det kunne umuligt være rigtigt.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...