Drømmen (JDB)

Jeg elsker måske den forkert person, og græder af den forkerte grund. Men en ting er sikkert: Fejlene hjælper mig med at finde den rigtige person. Man kan ikke altid vælge hvem man vil have, eller hvem man bliver forelsket i. Hvis man kunne havde livet jo været meget bedre, ikke? Det var ikke MIG der valgte at en så irriterende dreng skulle få en stor betydning i mit liv. Det var ikke MIG der valgte den irriterende følelse af sommerfugle i maven der kom hver gang vi bare var i samme rum. Der var noget andet i MIG, der om og om igen vidste jeg havde set det blik, og de øjne før.

2Likes
9Kommentarer
2244Visninger
AA

2. Den 'nye' dreng

Vi havde lige fået fri efter en lang kedelig dag. Jeg stod lænet op af mit skab og kiggede ned i jorden. Jeg ventede på Sam som altid. Folk kom gående forbi og kiggede kun kort på mig, og så gik de videre. ”Håhåhå, her har vi mørkets dronning” Jessicas stemme overdøvede nemt alle folk der gik og snakkede. Hendes irriterende stiletter larmede hen af gangen, lige inden de stoppede op foran mig. Jeg kiggede langsomt op og mødte hende og 2 andre piger. Jeg kiggede koldt på hende og vendte så mit blik hen mod Sams klasse. ”Er du blevet stum?” sagde hun og slog en bobble med sit tyggegummi. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, for lige meget hvad ville det føre til en diskussion. ”Hey” Sam kom i rette øjeblik og reddede mig. Jeg sukkede taknemmeligt. ”Hej Sam” sagde Jessica uden overhovedet at virke interesseret i at han var kommet. Hendes blik hvilede koldt på mig. ”Ja jeg undskylder for at afbryde, men vi har en smule travlt” sagde Sam og trak mig videre. Da vi kom væk sukkede jeg lettet ud ”tak” Sam satte farten ned ”Hvad er hendes problem med dig?” spurgte han om uden at mene det som et spørgsmål. Jeg fyldte mine lunger med den friske og kolde luft. Nu var der kun 10 dage til vinterferien, jeg kunne ikke vente. Vi bevægede os langsomt igennem det store grønne, som i dag var hvidt areal. Længere henne så jeg sportsfyrene komme gående, selvfølgelig med Ryan forrest. Ryan var holdkaptajn for fodbold holdet og skolens ’lækre’ dreng. Jeg kunne ikke se det lækre i ham, men det kunne Sam tilgengæld. Jeg hørte deres stemmer komme tættere på og kiggede væk – eller jeg prøvede. Men der var noget anderledes over flokken denne gang – de var én for mange. Jeg kiggede op idét jeg fik øjenkontakt med Ryan. Hans grønne øjne stirrede hårdt mod mine. ”Er det ikke ying og yang?” sagde han drillende og stødte sin skulder ind i min. De andre drenge begyndte at grine. Jeg rullede med øjnene og kiggede rundt på dem. Jeg fik øje på en lidt højere fyr. Hans hår var brunt og sad flot omkring hans ansigt, og så havde han nogle flotte grønne øjne. ”Hva så Sam?” sagde Ryan og slog blidt til ham. Jeg vidste Ryan mente det i en rigtig hånlig måde, hvilket jeg hadet ved ham. Sam kiggede bare hen på mig. Jeg fjernede mit blik fra drengen og kiggede over på Ryan ”hvad er dit problem?” sagde jeg hårdt til ham. Jeg var træt af hans måde at skulle gøre grin med Sams seksualitet på. Ryan gik et truende skridt nærmere og kiggede på mig ”Hold kæft Emogirl” sagde han og smilede smørret til mig ”Jeg er ikke emo” vrissede jeg surt af ham. Han lagde grinende en hånd på min skulder ”rolig nu” han kiggede om på hans venner, som stod og grinede. Jeg slog hårdt hans arm væk ”slå Emo op i stedet for at spille så skide klog” sagde jeg surt og trak Sam videre Jeg hørte Ryan råbe et eller andet til mig, men jeg var ligeglad og fortsatte i samme tempo hen mod bilen.
”Tak” sagde Sam da vi kom hen til bilen. Jeg sendte ham bare et af mine hurtig falske smil og satte mig ind. ”Skal jeg hente dig på samme tid i morgen?” spurgte han om. Jeg nikkede og bed mig i underlæben. Det gik op for mig, at det der var sket mellem Ryan og jeg vidst ikke var så godt – han kunne nemt få hele skolen imod mig. Jeg kiggede ud af vinduet og nød bare stilheden der var imellem os. Ingen af os vidste hvad vi skulle sige – det før var sket før, men det var efterhånden længe siden. Jeg kom pludselig i tanke om den nye dreng. Han så ikke ud til at være som de andre. Han var anderledes – han grinte ikke af Ryans vitser. Jeg rystede på hovedet og steg ud ”tak for turen, vi ses i morgen” sagde jeg og gik op mod døren. Ann var ikke hjemme endnu, hun kom først sent hjem, hvilket passede mig fint. Jeg låste op og løb nærmest op af trapperne. Der var sket ret meget i dag, som jeg var nød til at tænke over. Jeg åbnede døren til værelset og smed min taske. Jeg kiggede rundt. Ann gav mig alt jeg ville have. I starten havde vores forhold været totalt underligt. Vi snakkede aldrig, og når vi spiste sammen var der kun korte samtaler som ”hvad har du lavet i dag?” og sådan. Jeg smed mig på sengen og kiggede ud. Der var allerede så småt ved at være mørkt
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...