Drømmen (JDB)

Jeg elsker måske den forkert person, og græder af den forkerte grund. Men en ting er sikkert: Fejlene hjælper mig med at finde den rigtige person. Man kan ikke altid vælge hvem man vil have, eller hvem man bliver forelsket i. Hvis man kunne havde livet jo været meget bedre, ikke? Det var ikke MIG der valgte at en så irriterende dreng skulle få en stor betydning i mit liv. Det var ikke MIG der valgte den irriterende følelse af sommerfugle i maven der kom hver gang vi bare var i samme rum. Der var noget andet i MIG, der om og om igen vidste jeg havde set det blik, og de øjne før.

2Likes
9Kommentarer
2260Visninger
AA

8. Brændt af

Jeg lå i min seng og tænkte det hele igennem. Det ville have været en virkelig god aften hvis Justin ikke skulle ødelægge mit humør på den måde! Jeg forstod ham ikke. Det ene øjeblik lød han sød, og det andet var det som om han ikke kunne fordrage mig. Jeg kiggede på min arm hvor hans hænder havde holdt. Var jeg endnu en af de beliebers, som Justins fans kaldte sig selv? Jeg følte mig tiltrukket af ham, sådan virkelig tiltrukket. Jeg rystede på hovedet, jeg var INGEN belieber. Det bankede på døren ”Clarie er du okay?” det var Ann. Jeg sukkede ”ja” hun åbnede døren og stak hovedet ind. ”Er du sikker?” jeg nikkede ”jeg er bare træt” hun nikkede. ”Var det en god tur?” ”Ja” svarede jeg halv koldt. Hun nikkede igen og gik ud. Sådan var det for det meste i Ann og mine samtaler. Der var ikke rigtig så mange ord fra min side. Jeg vidste ærligtalt ikke hvordan jeg skulle svare hende. Min mobil vibrerede pludselig. Jeg tog den hurtigt op og tjekkede den sms jeg havde fået, fra ukendt nummer. #Mød mig i morgen i parken klokken tolv. –Justin# jeg kiggede underligt på min skærm. Justin? Hvor havde han mit nummer fra? Og hvorfor ville han mødes med mig? Jeg havde ingen ide om hvad jeg skulle der, eller om jeg overhovedet havde lyst. Okay selvfølgelig havde jeg lyst! Der gik lang tid før jeg svarede tilbage. Jeg sendte ham bare et #ok# og lagde mig træt i sengen. Det hele var så forvirrende lige nu.

Jeg vågnede tidlig næste morgen. Jeg gned mig i øjnene og satte mig op. Der var lyst men tåget udenfor. Jeg rejste mig og tog noget tøj på, og lidt efter tog jeg vand i ansigtet for at vågne ordentlig. Klokken var halv 12 da jeg besluttede mig for at tage noget at spise. Jeg gik ned i køkkenet og så Ann havde lagt en seddel. ”Er på arbejde, bare tag hvad du vil. Er sent hjemme# jeg tog seddelen og smed den ud, og så fandt jeg et æble da jeg ikke havde lyst til andet. Det tog kun ti minutter at gå over til parken, men jeg havde ikke andet at give mig til, så jeg tog mine sko på og gik langsomt hen mod parken. Jeg tog mit musik i ørerne og skruede helt op. Jeg lukkede jakken tæt på mig, da det stadig var koldt. Jeg kom hen i parken og satte mig på en bænk, der havde udsigt ud over vandet. Jeg ved ikke hvor længe jeg sad der. Tankerne gik igennem mit hoved, og da jeg undrede mig over hvorfor jeg stadig var alene kiggede jeg på klokken. Den var kvart over 12, og Justin var ikke kommet. Han var vel bare forsinket, ikke? Jeg tændte min musik igen og fulgte en fugl med øjnene.
Det gik langsomt op for mig, at Justin ikke kom. Klokken var næsten halv et, og her sad jeg og gloede på vandet. Jeg rejste mig irriteret op. Selvfølgelig ville han ikke møde mig. Men hvorfor skrev han så til mig? Jeg blev vred, jeg blev virkelig vred. Så kunne han i det mindste skrive til mig i stedet for at brænde mig af!? Jeg rejse mig surt og gik hen mod vejen. Jeg så Ryan og nogle andre komme gående, åh nu var mit liv da fulendt. Jeg satte musik i mine øre og skruede så højt op jeg kunne, jeg orkede ham virkelig ikke lige nu. Jeg tog min hætte over hovedet og begyndte at gå. Jeg ville ikke se Justin igen, ikke lige nu. Jeg var virkelig vred på ham. Jeg trak min mobil op og var ved at sende en vred besked til ham, men jeg kom i tanke om, at han ikke havde fortjent at jeg brugte min tid på ham. Jeg var virkelig …. Såret tror jeg? Jeg kom hjem og smed mig i sofaen. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle lave på sådan en kedelig søndag. Eller jo, jeg skulle over til Chaz, men det var først i aften

Jeg kom over til Chaz efter en lang dag. Jeg havde sovet det meste af dagen eller bare hørt musik. Jeg var vred på Justin, jeg var virkelig vred og jeg gad ikke snakke med ham. Jeg håbede han var et eller andet sted, men heldet var ikke med mig. Hans bil holdt der ligesom den plejede. Jeg gik hen mod døren og bankede på. Der gik et minut før der blev åbnet. Jeg kiggede op på personen og blev straks den ’gamle’ jeg, som var ligeglad med andre. Selvfølgelig var det Justin der skulle åbne. Det var slet ikke min dag i dag. ”Hej” sagde han og kløede sig i håret. Jeg gik lige forbi ham, tog mine sko af og var ved at hænge min jakke op da Justin begyndte at snakke: ”Clarie, jeg er ked af at….” jeg afbrød ham ”glem det, det var en fejl jeg tog derhen” jeg svarede ham koldt og hang min jakke op. Jeg gik hen imod trapperne da jeg mærkede Justin tage om mit håndled. Jeg vendte mig om mod ham og trak mig håndled til mig. ”Jeg havde nogle ting jeg skulle ordne” sagde han så og kiggede mig i øjnene. Min puls steg som den altid gjorde, men lige nu opførte mit hjerte sig da okay. Tja, det måtte være en god dag i dag siden han gad snakke til mig. ”Man lære kun af sine fejl” svarede jeg og hentød til, at det igen var en fejl at tage derhen. Justin sukke mens jeg fortsatte op på Chaz’s værelse.

”Hey!” sagde Chaz glad da han så mig, og han trak mig ind i et kram? ”Tak for i går” sagde han og grinte. Jeg sendte ham et smil og satte min taske på gulvet. ”Skal vi?” spurgte jeg ham om. Han sendte mig et stort charmerende smil og nikkede. Jeg undrede mig lidt over, om det var et flirtende smil?
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...