Glad, mig? Glem det.

Natasha er en ensom pige. Hun har ikke lyst til at gå i skole længere, fordi hun har nogle dårlige venner. Hun ønsker, at det bliver meget bedre.
Hun bliver mobbet hver eneste dag, bare på grund af hun kan lide Justin Bieber og Coldplay.
Den eneste ven hun har, er en ven hun opdagede på sin ferie i Amerika. Men den veninde bor i Amerika, så hende ser hun aldrig.
Natasha har overvejet at sige det til sine forældre, men hun er bare bange for at dem i hendes klasse bliver endnu mere sure på hende.

- Natasha er en jeg-fortæller.

0Likes
5Kommentarer
1139Visninger
AA

2. Natashas anden mobbetur.

Jeg sad stadigvæk på mit værelse 2 timer efter og græd. Dog ikke lige så meget. Min mor kom op på værelset. Hun kunne ikke se, at jeg havde grædt og heller ikke at jeg stadigvæk græd, for jeg græd lydløst nu. "Skat, kommer du op og spiser?" spurgte hun. "Der er lasagne, din livret," fortsatte hun. "Kan vi ikke vente til lidt senere?" spurgte jeg. "Nej da, maden er lavet og klar. Jeg troede du var sulten," sagde mor, og smilede til mig. "Jamen.. Må jeg få maden herop?" spurgte jeg. "Er der noget galt?" spurgte hun, da hun opdagede at jeg havde våde øjne. "Nej, det er bare.. Jeg fik en myg i øjet da jeg gik hjem, og jeg har noget myggeblod i øjet," sagde jeg. Jeg havde jo røde øjne fordi jeg havde grædt så meget, det håber jeg mor troede var myggeblod. "Okay. Kommer du ikke ned?" spurgte mor. "Jojo," sagde jeg. Jeg gik ned og spiste aftensmad. Efter aftensmaden, sagde jeg at jeg lige ville gå mig en lille tur, og det fik jeg lov til. Jeg satte min tallerken i opvaskemaskinen, og åbnede døren til haven. Jeg gik ud i haven, og gennem havelågen så jeg kom ud til vejen. Jeg gik hen til legepladsen hvor jeg legede meget som barn. Jeg var 15 år nu, så det ville være ret barnligt og begynde at lege på legepladsen for en pige som mig. Jeg fik øje på en udskiftet gynge. Den var helt ny, og den var flot. Dens jernkæde som gyngen hang i var ikke rusten. Selveste gyngen var sort. Den gynge satte jeg mig på, da jeg lige pludselig så at Joy, Patricia, Jessica og Katie kom gående. Jeg prøvede at skjule mig, men de fik øje på mig. "Ej hvor er du barnlig! Sidder du og gynger?" spurgte Patricia og kiggede på mig. "Uhh, den var god!" sagde jeg, og smilede skævt. Jeg rejste mig op, og gik hen til en anden legeplads hvor jeg også legede som barn. De legepladser i mit område, var nemlig bare totalt gamle. I hvert fald de fleste. Jeg satte mig også på en gynge der, men så opdagede jeg at de 4 piger havde fulgt efter mig. "Ahahaa, bip hvor er du dog barnlig..." grinede Katie med de andre. "Ej hvor er I nederen," sukkede jeg, og rullede øjne. "Det ved vi," grinede Jessica. Jeg rejste mig bare op, og gik den anden vej. Jeg vendte mig om, og så at de 4 piger havde fulgt efter mig. "Lad være! Hvis I absolut skal følge efter mig, så accepter dog jeg kan lide Justin Bieber og Coldplay!" sagde jeg, og løb over til en mark hvor jeg næsten altid kunne være alene fordi jeg skulle over et stødhegn som kun jeg kunne slå fra. Min far ejede nemlig marken, og han havde fortalt mig hvordan man gjorde. Pigerne havde fulgt efter mig. Igen! Jeg slog stødhegnet fra, og hoppede over.Jeg slog det til igen, lige i det alle 4 piger hoppede over. De lå nu på den anden side af marken, og havde ondt i hele kroppen. Jeg grinede af dem, men de var bare ligeglade og skyndte sig ondt selvom de næsten ikke kunne gå takket være stødhegnet. Jeg satte mig midt på marken, og tænkte. Endelig var jeg alene.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...