Ulveflokken

I denne historie er ulven Belza væk fra sin ulveflok. Hun har været væk før, men hun var løbet væk med vilje. Denne gang skulle hun ud og finde mad for første gang eftersom hun nu var blevet 5 år, men så bliver hun væk. Hele flokken leder efter hende, og hun leder efter flokken. Men pludselig så finder hun en flok. Men hun kan ikke kende nogle af ulvene! På den måde finder Belza ud af at det er en forkert ulveflok. Ejeren af ulveflokken synes Belza er sød, og lader Belza derfor blive en del af den flok. Men så finder Belza's flok Belza. Vil Belza tilbage til sin egen flok, eller vælger hun at blive i den nye flok?

2Likes
26Kommentarer
1479Visninger
AA

3. Belza's møde med en anden ulv.

Belza ligger med våde øjne og kigger på søens skinnende vand, da Biku kommer ned til hende. - Ved du hvad? Jeg synes, at du skal glemme Doky i bare et par timer, og så fortsætte din jagt på mad. Du er allerede super god til at fange og jage din egen mad! trøster Biku. - Det er ikke det samme uden Doky. Doky var der hele tiden for mig, græd Belza. - Jamen se du nu bare at komme afsted på jagt igen, trøstede Biku og smilede til Belza. - Okay, det skal jeg nok, svarede Belza, og løb dybt ind i skoven, den vej som Doky var løbet da Belza's sidste møde med ham var. Hun løb kun den vej, for at mindes bare lidt om ham i den jagt hun skulle til at sætte igang. Og, så kan hun nok også lugte Dokys duft når hun sådan løber igennem skoven. Hun løb kraftigt. Hun løb pludselig ind i noget. - Dumme træ! siger hun, og går lidt længere. - Belze? siger en stemme. Belza kigger tilbage. Hun ser en ulv, der ligner Doky. - Hey! Du tager Dokys kælenavn til mig, siger Belza og begynder at græde. - Jeg savner Doky! Han er død for ikke særlig lang tid siden, han var min allerbedste ven! siger Belza. - Er.. Doky død? Det troede jeg da ikke? For.. Doky står lige her? Jeg har altid kaldt dig Belze, Belze! sagde ulven. - Er du.. Er du Doky? Jamen.. En anden ulveflok havde sagt at Doky var død, til Biku, siger Belza og smiler en lille smule. Den bekendte ulv hun snakkede med, var altså Doky. - Jeg er Doky. Men de andre flokke vil gøre os så bange som mulig, så vi får mindre mad og de får mere mad, så derfor lyver de totalt. - Doky! skreg Belza, og stilte sig på 2 bagben. Hun krammede Doky med sine 2 forben, og Doky gjorde det samme, han krammede bare Belza. - Nåmen, vi må hellere fortsætte vores jagt. Held og lykke, på jagten! siger Doky, og løber et langt stykke ned i skoven. Belza løber igen den modsatte vej, og nu finder hun endnu mere føde. Hun finder nemlig et stort område fuld af hjorte. Lækre hjorte.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...