Don't ever leave me Justin.

Da den 14 årige Angelina for første gang hører om "Justin Bieber" er hun ved at kaste op. Den dreng er bare så selvglad, og hjerteløs, ifølge Angelina ihvertifald. Hun nægter at kigge på ham, eller hører på eller om ham. Men tingene tager en drejning da Angelina skal på ferie i Canada i 3 måneder med sin mor, og hun møder Justin.. For hvem ved? Måske er han ikke så slem som hun tror?

21Likes
184Kommentarer
10125Visninger
AA

17. Skænderiet.

"Er du mæt?" Justin kiggede på mig, og jeg nikkede. Han kiggede på min tallerken, og derefter op på mig igen, med et hævet øjenbryn. "Du har ikke engang spist kvartdelen?" Sagde han anklagende, og jeg kiggede ned på mine hænder. "Undskyld, men jeg kan simpelthen ikke spise mere. Jeg skal nok betale tilbage.." Mumlede jeg, og Justin kiggede underligt på mig. "Jeg tænkte nu ikke på pengene, jeg tænker mere på at du er tynd som en pind." Han prøvede at fange mit blik, men jeg undgik hans anklagende øjne, og kiggede ud af den smukke spanske resturants vindue. "Jeg er jo bare bekymret for dig.." Han lagde en finger under min hage, og løftede mit hovede, og jeg kiggede ham endelig i øjnene. "Lad være at være det.." Mumlede jeg tilbage, og rejste mig som tegn på at samtalen var slut. "Tak for mad" Jeg smilte til ham, og han smilte tøvende tilbage. Justin lagde nogle penge på bordet, og tog mig derefter i hånden, og vi gik ud af den hyggelige resturant. Vi gik over til Justin's bil, og han åbnede døren for mig. "Gentlemand huh?" grinte jeg, og han nikkede. "Yep" sagde han flirtende, og grinte. Jeg satte mig ind, og Justin satte sig ind på det andet sæde, og startede bilen. "I hope you find it" af Miley Cyrus spillede i radioen, og jeg sang med. Justin kiggede kort på mig, og smilte. Jeg stoppede og begyndte at rødme, da han kiggede på mig. "nej nej, bliv ved.. Det lød godt" Han smilte, og jeg rødmede endu mere, og vi begge sang med. Efter en halvtime ankom vi til premieren. Der var en masse paparatzier, men Justin tog mig bare i hånden og gik smilende ud. Hvordan han kunne holde alle de blitzer ud fattede jeg ikke, for jeg stod og følte mig som en blændet panda. Justin kiggede på mig, og grinte. Han trak mig ind til sig, og kyssede mig på kinden foran paparatzierne, og de begyndte alle at råbe og skrige endu højere end før. "Hun er min barndomsveninde" Sagde han, og gik videre ned af den røde løber. "Justin hvilken premiere er vi overhovedet til?" Hviskede jeg grinende, og han hviskede tilbage "Breaking Dawn part 2" og grinte. Han holdte mig meget tæt, og jeg rødmede en smule, da Selena lige pludseligt kom gående direkte imod os foran alle paparatzierne. "Hey babe" Sagde hun højlydt, og skubbede mig væk fra Justin, og trak ham ind i et langt og uendeligt kys. Jeg kiggede på dem i 15 sekunder, og prøvede derefter at finde en udvej fra den her røde løber. Jeg tog min sko af, og holdte dem i hånden, imens jeg med tårerne rendende ned af kinderne, skubbede til alle paparatzierne for at komme langt væk herfra. "SÅ FJERN JER DOG!" skreg jeg, og kunne hører Justin kalde ligeså højt efter mig, få meter fra mig. Paparatzierne var tydeligvis mere over ham end mig, så jeg tog chancen og løb alt hvad jeg kunne. Jeg løb og løb og løb, og stoppede først da jeg 5 minutter efter var ved en strand. Jeg kastede min ene sko ud i vandet, og stod nu i min kjole og bare tæer, med mascarra rendende ned af mine kinder. Jeg lignede sikkert en af dem fra en ulykkelig kærlighedsfilm, men det var jeg fløjtende ligeglad med ligenu. "Forfanden, er du sindsyg?!" Skreg Justin et par meter fra mig, hvilket gav mig et chok, men også gjorder mig sur ved synet af ham. "SKRID!!!! GÅ MED DIG!!!!" Skreg jeg surt, og begyndte igen at græde imens jeg kiggede surt på ham. "HOLD DIG LANGT VÆK FRA MIG!!!!" Justin var tydeligvis ligeså sur, og skreg "DU KUNNE HAVE BLEVET DRÆBT!!!" Han kiggede på mig, og gik tættere imod mig. Jeg gik et skridt baglæns, og kastede min sko på ham. "DIN STORE... IDIOTISKE.. NAR!!!" Skreg jeg stønnende da jeg stod med vand til knæende. "Vil du virkeligt have jeg skal gå ud i vandet og hente dig?" Han kiggede på mig, og jeg kiggede ud på vandet bag mig. "Smut nu med dig.. Gå over og kys din perfekte lille drømme kæreste. HUN er måske vant til at spille skuespil, men det er JEG ikke. Bare fordi begge har et følelsespanel som en teske!" Jeg gik længere ud, og kunne nu mærke at hvis jeg tog et skridt længere ud, ville min kjole blive våd. Justin tog sine sko af, og gik ud i vandet efter mig. "Du skal ikke nærme mig.." Hviskede jeg med tårene rendende ned af kinderne igen. "Gå.. v-væk.." Justin stod nu helt foran mig, og trak mig ind i et kram. "Du ved det sidste jeg ville var at sårer dig.. Men please, ikke skub mig væk.." Hviskede han, og jeg stod helt stille, imens jeg kunne mærke vandet på mine ben. "Det er det jeg gør Justin.. Jeg skubber folk væk.. For hver gang jeg åbner mig op, ender jeg med at blive såret.." Hviskede jeg tilbage, og jeg kunne mærke hans hænder omkring mig, og hans blik på mig. "Jeg lover dig jeg ikke sårer dig.." Hviskede han tilbage, og jeg kunne mærke jeg rystede. "Det siger de alle.." Jeg skubbede mig fri fra hans greb, og kiggede på ham. "Jeg holder det." Han kiggede mig i øjnene. "Det siger de alle også.." Hviskede jeg tilbage, og løb op mod strandbredden, og op i sandet, imens jeg kunne mærke han fulgte efter mig. "Hvad vil du have jeg skal gøre?" Råbte han, og jeg vendte mig om. "Du er jo umulig! Jeg ville DØ for dig Angelina. Hvad vil du have fra mig?!" Jeg kiggede på ham med tårer i øjnene, og han blev ved med at stirrer vredt på mig. "Hvad.. Vil.. Du.. Have.. Fra.. Mig?" Gentog han, og jeg gik tættere på ham. Jeg kiggede ham dybt i øjnene, og åbnede munden...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...