Don't ever leave me Justin.

Da den 14 årige Angelina for første gang hører om "Justin Bieber" er hun ved at kaste op. Den dreng er bare så selvglad, og hjerteløs, ifølge Angelina ihvertifald. Hun nægter at kigge på ham, eller hører på eller om ham. Men tingene tager en drejning da Angelina skal på ferie i Canada i 3 måneder med sin mor, og hun møder Justin.. For hvem ved? Måske er han ikke så slem som hun tror?

21Likes
184Kommentarer
10120Visninger
AA

8. Akavet.

"Er i kærester eller sådan noget?" Grinte Chaz, og jeg rødmede mere. Justin kiggede på mig og grinte. "Hvor er du sød når du rødmer" Han tog mit hånd og nussede den, og drengene stirrede endu mere. "Seriously? Sæt nu bare den film på" Grinte jeg, og rakte tunge af Christian. Christian satte filmen på, og jeg trak dynen op til mine knæ, og Justin tog noget af den. "Jeg fryser" Grinte han, og jeg rykkede mig tættere på ham.

 

En time senere lagde jeg mit hovede på Justins skulder, af blot kedsomhed. "Gud hvor er den kedelig" Mumlede jeg, og drengene vendede sig om og stirrede på mig. "Awesome girlfriend du har fundet dig, hun gaber af gysere" Sagde Ryan imponeret og Justin flækkede. "Hvad kan jeg sige?" Grinte Justin, og jeg kiggede på ham. "Ehmn, hvad med ingenting?" Smilte jeg drillende og han slog mig blidt på hånden. "Hvor er du bare provokerende" Grinte han og jeg nikkede. "Yup. Too bad huh?" Jeg lagde mit hoved på hans skulder igen, og drengene nedstirrede mig. "Filmen er den anden vej?" Grinte jeg, og Christian slukkede den. "What the..?" Grinte jeg og Ryan smilte stort. "Eh??" Jeg kiggede på Justin som åbenbart forstod deres 'signal' imens jeg så helt blank ud. Justin gav slip på mig og grinte. "Du får fem sekunder til at løbe" jeg kiggede overasket på ham, og de andre, og da jeg så deres ansigtsudtryk gav jeg mig til at løbe. "Hvad sker der?" Råbte jeg grinende. "Du skal i poolen!" Skreg drengene og løb efter mig. Jeg stoppede kort op. "Hvad? Nej.. gu fanden skal jeg.. EIIIIIIIIIIIIJ!" Det sidste råbte jeg da Ryan næsten fik fat i mig, og jeg gav mig til at løbe op af trapperne. Heldigt for mig var det her hus gigantisk, så jeg løb ind ad en dør, og smækkede den så jeg forsinkede dem. Jeg stoppede kort op og begyndte stille at grine imens jeg gav mig til at løbe ind af en til dør til venstre, derefter til højere, til højere igen, og stoppede så op. Jeg var inde i hans studio. Jeg stoppede op og kunne hører drengene langt væk herfra. Jeg satte mig stille ned ved klaveret og kunne se noter og sangtekster, og lagde derefter stille mine fingre på klaveret og begyndte at spille, og åbne min mund og sang:

 

"If you ever leave me baby,

Leave some morphine at my door ‘Cause it would take a whole lot of medication To realize what we used to have, We don’t have it anymore.

There’s no religion that could save me No matter how long my knees are on the floor So keep in mind all the sacrifices I’m makin’ Will keep you by my side Will keep you from walkin’ out the door.

Cause there’ll be no sunlight If I lose you, baby There’ll be no clear skies If I lose you, baby Just like the clouds My eyes will do the same, if you walk away Everyday it will rain, rain, rain..."

 

Jeg stoppede stille med at synge, da jeg kunne fornemme nogen bagved mig. Jeg vendte mig om med et sæt, og så alle fire drenge kigge overasket på mig. "Undskyld Justin, jeg.. ved ikke hvad der gik af mig.." Begyndte jeg at mumle, dybt forlegen og Justin smilte. "Det er helt fint, jeg.. er bare overasket hvor over hvor godt det der lød.." Grinte han og drengene nikkede. "Det lød lidt.. som en engel or something" Sagde Ryan og smilte. En pinlig stillehed brød ud, og jeg fik grineflip og sang "Tell me , tell me, tell me something i don't know, something i don't know, something i don't know" Og grinte, og begyndte at løbe og drengene så uforstående ud. "Ja jeg skulle jo i poolen ikke?" Grinte jeg og spurtede alt hvad jeg kan, i takt med at drengene løb efter mig. Jeg gemte mig bag en dør og sukkede lettet ud efter to minutters spurten. "Der troede du lige du var alene var?" Grinte Ryan der stod bag mig, og jeg begyndte at skrige af forskrækkelse, og spurtede alt hvad jeg kunne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...