Den anden side

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jan. 2012
  • Opdateret: 7 jun. 2012
  • Status: Færdig
Cecilia er opvokset i storbyen. Men det hele bliver vendt op og ned da hendes forældre flytter hele familien flere kilometer væk fra hele den store by og ud på landet. Hun stikker af på grund af vrede og kommer hen i mod en stor skov. Hun overnatter i skoven og vågner op i et stort fremmed land!

8Likes
5Kommentarer
2168Visninger
AA

15. Dragen

Måske var det helt normalt at sidde og dele tanker med en stor drage, jaja helt normalt... Vel var det sgu ej! Det v ar da det mest underligste jeg nogensinde var blevet udsat for og den særeste del af det hele var, Jeg var slet ikke bange for den store frygtindgydende drage der sad der med foden i lænke og kiggede på mig. Dragens grønne farve fik rummet til at blive lidt grønt selv i skæret fra dragens skæld. Jeg havde aller mest lyst til at skrige lige nu. Alt det her var for meget til havd jeg kunne klare. Og jeg var ellers blevet udsat for ret meget det sidste stykke tid. Jeg kravlede lidt tættere på den store drage. Den blinkede med det ene øje til mig. Jeg fik et chok og stoppede med at kravle. Men dragen rejste sig bare op og gik hen mod mig.

- Spis mig ikke! Sagde jeg og klemte øjnene sammen for at vente på smerten. Dragens ånde kom tættere og tættere på mig. Det kunne egentlig være en fed måde at dø på, at blive ædt levende af en drage! Dragen kom helt tæt på med begyndte i stedet at.... nusse mit ansigt med sin snude. Jeg åbnede øjnene og så ind i dragens store kugle-runde øjne. Dens flotte blå øjne mindede mig om William, hvilket fik mig til at savne ham endnu mere end jeg allerede gjorde.

"Hvorfor så sørgmodig?" Tænkte dragen. Jeg kiggede op på den, det der med at kunne høre en drages tanker skulle jeg lige vende mig til.

- Jeg savner bare...... en gammel ven. Sagde jeg fordi jeg ikke havde lyst til at fortælle dragen om William lige nu.

"William? eller Jake?" Spurgte dragen gennem vores tankegang. Jeg kiggede på dragen, hvorfra vidste den hvad William hed og hvem Jake var?

"Vi kan lave en aftale, du hjælper mig fri og så vil jeg føre dig til din William" Tænkte dragen. Jeg kiggede hen på lænken der sad rundt om dragens fod.

- Det kan jeg ikke, jeg er ikke stærk nok. Jeg er en svækling. Jeg er en unormal tøs der nok snart skal slås ihjel for st stille for mange spørgsmål. Sagde jeg og følte mig helt fortabt. Og til ingen verdens nytte.

"Du bebrejder dig selv alt for meget, du er som en blomst. Smuk og prægtig når solen er oppe, men så når alle tvivler på dig lukker du dig sammen i mørket" Sagde dragen igen igennem vores lille telepati.

- Måske fungere jeg bare bedst som en lukket blomst? Sagde jeg og kiggede igen lidt skælvisk på lænken.

"Du har været en lukket blomst alt for længe min søde ven, måske er det tid til at sprænge ud og vise hvad det er du dur til" Tænkte dragen igen og blinkede til mig. Jeg sukkede og kiggede ned i jorden, dragen havde på en eller anden mærkelig måde ret, jeg ville ikke være indelukket mere. Nu skulle jeg blomstre og finde ud af det her rod og komme hjem. Jeg gik hen til lænken og prøvede at hægte den op... men intet skete.

- Jeg kan ikke få den op! Sagde jeg og prøvede at bruge alle mine kræfter.

"Jo du kan, tænk dig nu godt om Cecilia!"

- OK så! Sagde jeg og kom i tanke om den hårnål der sad i miyt hår. Jeg hev den ud hvilket fik min hastehale til at falde ud så mit hår faldt ned. Dragen prustede lidt og smilede på en måde til mig. Jeg fik låsen op og dragen trak sirt ben ud.

"Hvor er du god!" Tænkte dragen og puffede lidt til mig med sin snude. Jeg rødmede lidt men så vendte dragen sin ryg mod mig. jeg kiggede forvirret på den.

- Hvad skal jeg? Spurgte jeg og forstod ikke helt hvad det var dragen ville have mig til at gøre.

"Hop op, så får jeg os ud herfra!" Jeg hoppede hurtigt op, jeg sad egentligt ret godt, jeg holt fast i dragens horn.

"Duk hovedet søde pige!" Sagde dragen og så bankede den gennem væggene så vi kom us i friheden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...