Den anden side

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jan. 2012
  • Opdateret: 7 jun. 2012
  • Status: Færdig
Cecilia er opvokset i storbyen. Men det hele bliver vendt op og ned da hendes forældre flytter hele familien flere kilometer væk fra hele den store by og ud på landet. Hun stikker af på grund af vrede og kommer hen i mod en stor skov. Hun overnatter i skoven og vågner op i et stort fremmed land!

8Likes
5Kommentarer
2159Visninger
AA

3. Det uhyggelige sted.

- Øhhh, hallo frue? spurgte jeg en kvinde der gik lige forbi mig. Hun hørte desværre bare intet. Jeg rettede min taske og løb rundt i en stur cirkel.

- Hallo?! skreg jeg. Hvor var jeg. Hvor var den lille skov henne. Der kunne vel ikke bare blive bygget en landsby på en nat...kunne der? Jeg løb efter en af kvinderne, Jeg rørte ved hendes skulder men min hånd gled bare igennem, lige igennem hende. Jeg skreg af forskrækkelse. Hvor var jeg dog henne? Jeg løb gennem strømmen af de mærkelige mennesker eller hvad fanden de var. Flere af dem løb jeg lige igennem, det gav sådan et koldt gys gennem kroppen så jeg fik kuldegys. Jeg begyndte at græde, det var skræmmende. Hvor var jeg dog henne? Jeg løb ned af en lang sti men den blev bare ved med at forlænges for hvert skridt jeg tog. Stien blev også mørkere og mørkere. Det blev uhyggeligt. Menneskerne/ånderne begyndte også at gå en slags zombie gang og de sagde sære lyde. Jeg græd det var virkelig uhyggeligt og der kom bare flere og flere uhyggelige menneske ånder frem fra alle sider. Til sidst kom jeg til enden men der stod der bare en hel klump af ånder. De begyndte at mase sig ind mod mig.

- GÅ VÆK! skreg jeg. Men de kom bare tættere og tættere på. De var mega klamme. I midten stod en lille pige, Hun havde mørke mærker i hele ansigtet. Hun havde det samme fortabte blik i øjnene som alle de andre ånders øjne. Jeg skreg igen. Det måtte da være et mareridt det her, men hvornår ville jeg vågne. Jeg nev mig hurtigt i armen. Når jeg åbnede øjnene igen ville jeg være i sommerhuset og det hele ville bare have været et ondt mareridt.

- Skrid bæster! skreg en stemme. Jeg åbnede øjnene og en dreng kom løbende hen mod ånderne og maste sig igennem dem. Han kom hen til mig. Jeg stod bare der og stivnede. Han så mig dybt ind i øjnene. Rimelig skræmmende. Han trak et sværd frem og vendte det mod ånderne. De begyndte at hvine og de alle sammen forsvandte lidt efter lidt.

- Tag hjem i fæle bæster! skreg drengen igen. Jeg så stadig bare på. Jeg kunne mærke at jeg rystede helt vildt. Ånderne var nu helt væk. Drengen vendte sig mod mig igen.

- Er du dum! du ved du ikke må gå her hen, Godt jeg kom før du blev ædt af ånderne skældte han og satte sit mystiske sværd i bæltet igen. Jeg stod tilbage og forstod intet. Han gik hen mod skoven.

- skal du ikke med? spurgte han og rakte hånden hen til mig. Jeg gik forsigtigt hen til ham. Jeg tog hans hånd. Den var meget blød og dejlig varm. Jeg rødmede.

- hvor kommer du fra? spurgte han. Jeg så op på ham. Jeg ville sige det, men der kom intet ud. Ikke engang en lille lyd. Han så sært på mig. Jeg rødmede igen. Hvorfor så han på mig på den måde. Det var virkelig skræmmende. Han klemte min hånd og løb med mig hurtigt ind i skoven. Han løb så hurtigt, jeg var ved at falde flere gange. Vi kom dybere og dybere ind i skoven. Træerne blev højere og mørkere. Det hele var så uhyggeligt. Jeg kunne mærke mine fødder gjorde ondt. Kunne han ikke sætte farten bare en lille smule ned. Jeg kunne mærke min puls steg voldsomt meget. Jeg var død inden det her var ovre. Han kiggede tilbage på mig. Han havde et skræmmende blik. Han rakte sin anden hånd ud efter mig og svingede mig op på hans ryg. Jeg ville skrige. Men der kom stadig ingen lyd eller bare noget ud af min mund.       - jeg tager dig til madame Susi. Hende kender du vel. råbte han mens han hoppede og snoede sig mellem landskabet. Jeg rystede på hovedet.                                                                                                                                                                                                  - hvordan kan du ikke kende hende? hun er jo hele universtes bedste troldkvinde! sagde han. Jeg fik et chok. TROLDKVINDE! hvor heleved var jeg henne?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...