En retning - One Direction

Laura B og jeg, Milleren, har nu lavet en One Direction movella. Laura skriver fra Lilys synsvinkel, og jeg fra Melodys. Men vi har selvfølgelig hjulpet hinanden med alle kapitlerne. Håber I kommer til at kunne lide den.

89Likes
209Kommentarer
16559Visninger
AA

8. Tyngdekraften.. Igen! - Melodys synsvinkel.

Mine kinder brændte. Jeg var ikke vant til at rødme sådan. Lily grinede af mig, og jeg kunne heller ikke lade være med at fnise lidt. ”Jeg ved ikke, hvad der sker med mig,” mumlede jeg fnisende. ”Forelskelse,” nynnede Lily glad.

”Hvad sagde din mor egentlig til dit hår?” spurgte Lily. Jeg trak på skuldrene. Først var hun blevet lidt sur, men havde så sagt, at det klædte mig. ”Hun synes, det var flot.” sagde jeg, men skiftede så emne: ”Tror du, at Liam kan lide mig?” spurgte jeg. ”Også efter jeg har kvajet mig så mange gange?” Lily nikkede smilende. ”Han er da helt skudt i dig .. også selv om du har kvajet dig så mange gange.” grinede Lily. Det varmede mig lidt at få af vide, Liam måske godt kunne lide mig. Jeg kunne i hvert fald lide ham, måtte jeg da indrømme.

”Det var lige så meget bedste Lillian!” protesterede jeg. Lily trak på skuldrene. SG og Matt pjaskede stadig rundt nede i vandet. Vandhunde. Jeg vidste ikke rigtigt, hvad de lavede, men de hviskede og grinede. Sikkert om mig. Jeg var vist feriens tumpe.

Sukkende rejste jeg mig op fra liggestolen. Lily kiggede spørgende på mig; jeg trak bare på skuldrene. ”Jeg trænger til at have det sjovt.” sukkede jeg, og begyndte at pakke mine ting sammen. ”Jeg synes da, at du har haft masser af sjov.” sagde Lily grinende, men fik bare et opgivende suk fra mig. ”Ikke ligefrem.” surmulede jeg og begyndte at gå mod vores hotelværelse.

 

Jeg havde været i bad. Lily var kommet lidt efter mig. Jeg havde taget cowboyshorts på, en sort top, en sort, rød og orange stribet cardigan og sorte converse. Mit hår havde jeg føntørret, hvorefter jeg havde ladet det hænge. Lily var klædt i en hvid og grøn sommerkjole med en hvid cardigan udover. Hun havde tilføjet et sølvarmbånd og taget hvide converse på. Hendes krøllede hår lod hun hænge. Vi gik ned til aftensmad.

Vores forældre, Lamont, William og Chatwin var kommet tilbage, så vi sad ved dem. Heldigvis. Jeg ville helst ikke blive ydmyget mere nu. Jeg satte mig ved siden af Matt og Lily. Vi gik op i buffeten og hentede vores mad. Jeg tog pastasalat og en kyllinge filet, og tilføjede lige lidt honning- og vandmelon.

Da jeg var i færd med at skovle honningmelon på min tallerken, kom en person hen til mig. Jeg kiggede op. Liam. Han smilede. ”Hej Liam.” smilede jeg genert. Lily stod ved siden af, og prøvede at holde sit grin inde .. Hun fik til gengæld et stød i ribbenene. ”Hej Melody.” sagde han med sin britiske accent, der var så sød at høre på. ”Vil du og måske nogen af de andre med ned på stranden? Du ved bare til en aftentur?” spurgte han. Jeg nikkede ivrigt. ”Meget gerne. Hvornår?” spurgte jeg sødt. ”Efter aftensmaden.” svarede han. Jeg nikkede og han sendte mig et smil og gik. Jeg vendte mig mod Lily. ”Gud, hvor er han sød.” sagde jeg drømmende. Lily gav mig ret, og vi begav os ned til bordet.

Lige da jeg stillede tallerken på bordet, og skulle til at sætte mig, forsvandt stolen under mig. Jeg landede på gulvet. Shit, hvor gjorde det ondt i mine håndled, fordi jeg havde taget faldet med dem. Matt og alle ved bordet grinede. Sikkert også One Direction bordet. ”Mel.” sukkede Bedste Lillian, ”Tjekker du nu tyngdekraften igen?” grinede hun. Jeg rejste mig surt op. ”Jae. Det kunne jo være, det ville virke denne her gang.” sagde jeg ironisk. Jeg tog mit glas og lod som om, jeg skulle til at drikke af det, men i stedet hældte jeg indholdet lige ned i hovedet på Matt. ”Tak for sidst gnom!” sagde jeg surt. Nu grinede hele bordet denne gang af Matt, som kiggede surt på mig. Jeg satte mig ned og spiste min mad, men med et selvfedt smil på mine læber.

 

Vi gik nu nede på stranden, og der var utrolig smukt. Solen var ved at gå ned, der var lunt og dejligt. Lily, Matt, Sarah og jeg havde valgt at gå ned på stranden med One Direction drengene. For min skyld måtte Sarah gerne have blevet på hotellet, men hun skulle jo absolut med.

Jeg gik ved siden af Lily og Liam. Sjovt nok. ”Lad os gå ud i vandet!” hvinede Lily, som tog sine sko og smuttede derud. Jeg trak på skuldrene og gjorde det samme. Sarah fnøs og rullede med øjnene af os, men gik med, da 1D drengene gjorde det samme som os. Lily og jeg sparkede vand på hinanden, og Niall kom hurtigt med ind i kampen. Jeg elskede seriøst hans grin. Det var så fedt at høre på. Niall hvinede tøset og kiggede surt på mig, da jeg kom til at sprøjte vand i hovedet på ham. ”Mel! Din spade.” råbte han, jeg begyndte at løbe, imens jeg grinede. Det var ret svært. Jeg stoppede op og bøjede mig forover for at få luft. ”Du skulle have set dit fjæs!” fniste jeg. Niall fnøs surt. Jeg gik om bagved ham, og hoppede op på hans ryg. ”Rid lille hest!” kommanderede jeg. Han begyndte at gå. ”Du er en svag hest,” mumlede jeg. ”Du er en svag rytter!” sagde han, men jeg forsatte: ”Du er en svag dreng!” ”Neej! Det er jeg da hvert fald ikke! Jeg kan da løfte dig.” Sagde han. Jeg udstødte et falsk hvin, og hoppede ned fra hans ryg og kiggede på ham, imens jeg lavede en snoppet bevægelse. ”Siger du, jeg er tyk!?” han grinede bare. ”Måske,” sagde han hemmelighedsfuldt. Jeg udstødte et snobbet hvin og gik hen til Lily. ”Niall driller.” sagde jeg barnligt. ”Hun startede!” udbrød Niall. Lily og jeg begyndte på samme tid at grine. Vi gik ud i vandet og soppede.

Pludselig faldt jeg over ingenting, men inden jeg faldt, blev jeg grebet. Jeg kiggede op på min redningsmand. Liam. Han grinede: ”Hvor er du dog uheldig.” sagde han, og jeg sukkede, ”Jae, det ved jeg godt. Jeg aner ikke, hvad der går af mig. Jeg er simpelthen så klodset for tiden.” sagde jeg sukkende. Vi gik lidt længere ud, så vandet gik os til midt på skinnebenene. Vi snakkede lidt. Om alt og ingenting. Han var et fantastisk selskab. For hver minut der gik, jo mere kunne jeg lide ham. ”Av!” udstødte jeg pludseligt. Jeg havde trådt på noget skrapt, det gjorde ikke specielt ondt, det var bare ren refleks at sige av. Jeg løftede min fod for at se på det. Men lige da jeg løftede den, fik jeg overbalance. Jeg rev fat i Liam, så vi begge faldt. Jeg lå lige så lang jeg var med Liam lige over mig. Jeg gispede, da Liams ansigt var lige over mit. Jeg skulle lige til at undskylde, da hans hoved nærmede sig. Jeg holdt vejret. Jeg kunne mærke hans varme ånde. Det føles som hundrede år at vente på hans læber mod mine. Til sidst skete det. Hans bløde læber mod mine. Jeg kyssede med. Han trak sig væk, og kiggede mig i øjnene, smilende. Jeg smilede varmt igen og lagde min hånd om hans nakke for at få ham ned til mig igen. Vores læber mødtes igen. Det var en utrolig følelse. Hele min krop føltes elektrisk. Vandet gennemblødte mit tøj, men jeg ignorerede det. Jeg nød kun Liam og jeg, forenet i et kys.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...