En retning - One Direction

Laura B og jeg, Milleren, har nu lavet en One Direction movella. Laura skriver fra Lilys synsvinkel, og jeg fra Melodys. Men vi har selvfølgelig hjulpet hinanden med alle kapitlerne. Håber I kommer til at kunne lide den.

89Likes
209Kommentarer
16519Visninger
AA

2. Hawaii - Melodys synsvinkel.

Det regnede. Selvfølgelig regnede det. Det var vinter; vejret var klamt og kedeligt. Ingen sne, ingen solskin. Alligevel var det dejligt, der ingen sne var. Ærligt, orkede jeg det ikke. Det at skulle have store jakker på, vinterstøvler, vanter, huer og store trøjer. Det var trættende at gå med. Men man kunne alligevel ikke komme uden om at have store trøjer og vanter på. Jeg hadede generelt bare vinter. Alle andre elskede det; at slås i sneen, sneboldkrige, sneengle og snehuler. Det var da hyggeligt nok den første uge, men det blev hurtigt kedeligt.

Sukkende gik jeg ind ad døren til huset. Jeg smed mine sko på måtten, som min mor havde sat der, så gulvet ikke blev beskidt. Men det gjorde det alligevel; der var et højt bjerg af sko derpå, så de faldt hele tiden ned. Min mor var irriteret over det, men havde givet op med at fortælle os, at vi skulle stille dem pænt, da ingen af os hørte efter.

Jeg hang min gennemblødte jakke på min egen knag ud af de otte. Alle var åbenbart hjemme; der hang en jakke på hver knag. Men det undrede mig ikke. Min mor havde nemlig sendt mig en besked om, at jeg skulle komme hjem ovre fra Lily af. Mine vanter og hue, lagde jeg på hylden over min knag.

”Melody! Kommer du ikke lige herud i køkkenet.” råbte min mor. Jeg sukkede irriteret. Familie snak. Jeg traskede ud i køkkenet. Jeg blev mødt af syv par øjne. Mine fem brødre og mine forældre. De sad alle sammen rundt om køkkenbordet.

”Hva’ så?” spurgte jeg muntert og satte mig i mellem Matthew og Shamus. To af mine brødre, Matthew på 15 år og Shamus på 20 år, men som blev kaldt SG. G fordi hans mellemnavn er Grayson.

”Hey Mel!” sagde Matthew begejstret, og vi lavede vores specielle håndtryk. ”Whats up Matt! God dag?” spurgte jeg. ”Fin nok. Jeg har været over ved Rachel” han smilede skævt til mig. Dét smil som vil få et hvert pige hjerte til at banke hurtigere, men nu var det sådan, at han var min bror. ”Uha” jeg rykkede øjenbrynene op og ned. ”Ugens fangst?” han grinede lavt. ”Ja. Hvis jeg nu ikke også havde haft Rose.” smilede han smørret. Jeg grinede. Han var en player.

”I det mindste kan du huske navnene på dem.” sagde jeg smilende. Han trak bare på skuldrene og grinede. Vi begyndte at snakke om den kiksede pige, der lige var begyndt på vores tennishold. Vi slog hende totalt. Hendes ansigt efter kampen! Det var så fedt. Hun ville aldrig komme til tennis igen, det vidste vi med garanti.

”Hold så mund I to!” mor kiggede strengt på os. Vi holdte straks mund. ”Der er faktisk noget jeres far og jeg skal fortælle jer.” sagde hun. ”10 dollars på, at det er en dårlig nyhed.” hviskede Matt i mit øre. Det var det næsten altid. Det var ikke særlig ofte, vi fik ros. ”Top!” svarede jeg og vi gav hånd under bordet.

”Godt unger. Nu skal I høre!” sagde min mor glad og kiggede på os alle sammen, men gav lige Matt og jeg et ekstra blik, fordi vi lavede ansigter til hinanden. Hun sukkede opgivende. ”Melody og Matthew Jones! Nu holder I altså op! Ellers kommer I ikke med til Hawaii!” min mor gispede og holdte sig for munden. Hun bandede. Vi jublede alle sammen. Vi skulle til Hawaii!

”Hit med pengene!” sagde jeg til Matt. Han sukkede. ”Forbandet!” mumlede han og gav mig nogle sedler, som lå i hans lomme. Vores mor gav os et mistroisk blik. ”I vædder da også om alt!” sukkede hun, i mens vi bare grinede. Min far hostede falsk. ”Vi er faktisk ikke helt færdige! Så hvis I lige gad at holde mund.” sagde han. Vi holdte mund og han forsatte: ”Lily og hendes familie skal også med os. Det er noget, vi har aftalt rigtig længe. I børn har bare ikke fået det at vide. Hotellet lægger i Kailua-Kona. Det er 3-stjernet. Vi har sparet op rigtig længe faktisk.” fortalte han. Det var utroligt, at de havde fået råd. Vi var seks børn og to voksne, og så Lilys familie, men de betalte vel selv. Min mor var advokat og min far var læge, så vi havde jo en del penge, men de skulle jo, som sagt, forsørge seks børn! De forlangte ikke engang, at Shamus betalte for at bo hjemme, og han var 20 år.

”Hvornår skal vi af sted?” spurgte en lav, muggen stemme. Vi hoppede alle af forskrækkelse, ingen havde forventet at høre noget fra ham. Min lillebror Chatwin, ligner lidt Harry Potter, bare uden brillerne. Han er 13 år, og han siger ikke så meget. Min mor smilede varmt til ham. ”Her om to dage. Så jeg synes I skal begynde at pakke.” vi nikkede alle sammen ivrigt. ”Men hvorfor allerede om to dage? Vi har intet fået at vide. Hvad nu hvis vi har planer?” spurgte Shamus med panik i øjnene. ”Vi har vidst det længe. Vi har bare først fået tid til at sige det i dag. Tag det dog rolig SG. Du er jo helt bleg.” sagde min mor beroligende og smilede. Hun tog Lamont hen til sig på skødet. Min yngste lillebror på 3år. Shamus sukkede.

”Det kan ikke passe!” han bankede hovedet ned i bordet. ”Angelina slår mig ihjel!” mumlede han. ”Uha.. Hygge aftale med Angel?” spurgte jeg drillende. Matthew gav mig fem. Shamus blev rød i hovedet, og kløede sig flovt i nakken. Jeg flækkede, da jeg forstod, at det faktisk passede med en ’hyggeaftale’. Matthew begyndte hurtigt at grine efter, da han også fattede den.

”Godt gået brow!” Matthew klappede ham på ryggen. ”Jeg håber ikke, at det er første gang!” sagde han grinende. Vi begyndte at lave kysselyde. ”Hold kæft, hvor er I barnlige.” Shamus kiggede irriteret på os og gik hurtigt ud ad køkkenet efter at have smækket døren. Matthew og jeg flækkede. Alle de andre kiggede mærkeligt på os. De fattede hat. Det var kun vores far, der ikke kunne lade være med at skjule et smil.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...