He figured me out - JDB

Gabriella Mauntell på 16 år, har mistet hendes forældre ved et flystyrt da hun var 13 år. Siden da har hun arbejdet hårdt og knoklet for at tjene penge for at betale hendes tilstedeværelse på forskellige hoteller. En dag skal det store teenageidol, selveste Justin Bieber, bo på et hotel i fem dage, nemlig det hun selv bor på. Hun kender intet til ham, men ved et beachparty som hotellet afholder, bliver hele Gabriellas liv forandret. Kan hun klare forandringen, fortsætte livet og ikke tænke på fortiden? Eller afvise fremtiden og holde fast i fortiden?

68Likes
207Kommentarer
14847Visninger
AA

17. Michaylas synsvinkel.

Idag var det Gabriellas første skoledag. Jeg glædede mig faktisk med at sidde med hende i frikvarterene, hviske med hende i timerne og det hele - men på den anden side, var jeg også lidt tilbagetrukket. Miranda, Serena, Taylor, Nathalie og Zoe gik også på den skole. Jeg ville ikke have de skulle komme tæt på Gabriella, og jeg var selv bange for at hænge for meget ud med Gabriella, så de ville være ude efter mig.

Jeg kom ud af mine tanker og så hen på Gabriella, der var igang med at få det tøj på, som jeg lagde frem til hende. Af en eller anden grund, klædte mit tøj hende bedre end mig. Jeg betragtede hende, indtil hun gloede på mig med et blik der sagde 'ad'. Hun havde mine korte shorts på, min nedringet top og så en sort blazer ovenpå. Det klædte hende virkelig godt - men hun kunne ikke lide det.

"Kan jeg ikke bare få noget simpelt på?" spurgte hun irriteret om og så forfærdet på tøjet. Det lignede, at hun snart skulle brække sig over tøjet. Jeg forstod hende ikke. Det her tøj har kostet mig en masse penge og det var dét som var på mode. Hun gik bare i noget.. der var mindre flot. Jeg sukkede og rystede på hovedet.

"Kom, vi har et kvarter tilbage.." sagde jeg og tog fat om hendes hår. Jeg lavede en fransk fletning med hele hendes hår og til sidst var jeg stolt af resultatet - hun havde altid sit hår hængende. Den franske fletning fremhævede hendes ansigt. Hun var virkelig smukkere end hun troede.

"Er det... mig?" spurgte hun mig dumt om, da hun kiggede sig selv i spejlet. Jeg nikkede smilende og trak hende med nedenunder. Nu skulle Miranda, Serena, Taylor, Nathalie og Zoe nok synes om hende. Gabriella så bedre ud end de gjorde, så de vil helt sikkert blive jaloux. Jeg blev afbrudt af mine tanker, da min mor råbte: "Piger, i har ti minutter!"

Vi nåede hen på skolen og jeg parkerede bilen. Gabriella og jeg steg ud, og satte kursen mod indgangen. "Bare smil og se venlig ud," hviskede jeg til hende, da vi trådte ind på skolen. Som folk plejede, begyndte de at kigge. Jeg kunne se at Gabriella blev utilpas, så jeg trak hende direkte hen til fysiktimen.  Jeg bankede på, da det allerede havde ringet. Vi var kommet for sent, men Mrs. Thomas vil sikkert ikke sige noget til det - Gabriella var trods alt en ny elev på denne her skole.

"Undskyld vi kommer for sent.." mumlede jeg hurtigt og mærkede alles blikke på mig - inklusiv Serenas. Serena var en stikker, hende kunne jeg slet ikke lide. Jeg sukkede lydløst; Nu startede det hele. Jeg håbede det ville gå bare nogenlunde okay. Det var Gabriellas første dag, og jeg ville ikke have at hun allerede skulle føle sig truet.

"Og det er så vores nye elev som skal starte på skolen idag. Hils på Mrs. Mauntell," sagde Mrs. Thomas lidt irriteret og kiggede rundt. Hun fremtvang et lille smil - det var falskt. Hvad var der galt med den lærer? Jeg sukkede og trak Gabriella med ind i klassen. Jeg kunne mærke Serenas blik på min ryg, men jeg ignorerede det. Vi kom hen til min plads og satte os ned. De kiggede stadig.

"Nå, kan du fortælle os lidt om dig selv, siden du er ny?" Mrs. Thomas kiggede skævt på Gabriella og sendte hende et lille smil. Skændtes hun med sin mand, eller hvad fanden var der galt med hende? Jeg håbede ikke Gabriella lagde mærke til det - min lærer tog ikke godt imod hende. "Jeg hedder Gabriella og jeg er 16 år gammel.." sagde hendes lille stemme, der afbrød mine tanker. Jeg kiggede på hende.

Mrs. Thomas skrev noget på tavlen; "Jeg er Mrs. Thomas, din fysiklærer." Hun sendte mig hurtigt et dræberblik, men vendte sit blik om på Gabriella. Sig mig, har hendes mand ikke tilbudt hende noget i nat, siden hun er sådan? Jeg havde mest af alt lyst til at råbe det højt op i ansigtet på hende, men jeg lod være. Gabriella nikkede kort, og kiggede hurtigt om på mig. Jeg kunne se at hun allerede var ved at føle sig utilpas.

 

Efter en hele fysiktimen, havde alle i klassen introduceret sig for Gabriella. William, Trace og hele drenge-crewen havde sendt hende flirtende blikke og sagt lamme scorereplikker. Hun havde følt sig endnu mere utilpas og reagerede slet ikke på det de sagde - de var også nogle kæmpe idioter, når det gjaldt nye piger i klassen. De er og vil altid være kæmpe idioter. Ligesom deres dronning, Miranda. Jeg sukkede og trak Gabriella ud af fysiklokalet.

"Kom, dit skab er her," sagde jeg og trak Gabriella med hen til vores skabe. Hun havde heldigvis fået et skab ved siden af mig. Vi kom hen til vores skabe, og jeg fortalte hende sin kode til skabet. Det var måske underligt at jeg kendte koden, men siden hun var ligesom en søster for mig, så tror jeg ikke der var noget galt i det. "Mrs. Thomas virkede lidt..." kunne jeg lige pludselig høre hende mumle. Jeg kiggede over på hende. "Ond? Streng?" indskød jeg for at afslutte hendes sætning. Hun tav, men nikkede lidt efter.

"Bare ignorér hende, hun er altid muggen når hun ikke får sin sex," sagde jeg og trak hende med hen til kantinen. Hun så underligt på mig og løftede sit ene øjenbryn. "Ookay.." mumlede hun og så lidt ned. Jeg grinede lidt - jeg elskede at snakke lidt frækt, Gabriella følte sig altid ubehagelig når jeg gjorde det. "Bare rolig, når du engang bliver afvist af din Justin, så vil du vide hvordan det føles.." sagde jeg for at drille hende og grinede. Hun kiggede på mig med et rynket ansigt. Hvis jeg ikke tog fejl, rødmede hun.

"Så du kan lide ham?" Jeg ville drille hende. Vi fik noget mad og satte os ned på et tomt bord. Jeg håbede ikke pigerne vil dukke op - dem vil jeg helst undgå lige nu. Gabriella så ned i sin mad og kiggede op på mig. "Jeg ved det ikke.. Det kilder bare lidt i maven, hver gang han ser på mig.. Og så føles det som om jeg får et hjertestop når han rør mig.." mumlede hun og så ned i maden. Åh gud, hun var jo forelsket!

"Du er forelsket!" sagde jeg højt - måske alt for højt. Nogle folk rettede al opmærksomheden mod os, og glemte alt om maden. "Hvad? Er i ikke sultne?!" råbte jeg til dem så de kunne kigge væk. Jeg hadede denne her skole, på grund af alle de folk. De gloede, hviskede og alt muligt. Nogle gange ønskede jeg virkelig, at folk bare gik rundt og passede sig selv, i stedet for at stikke snuden ind i andres liv. Jeg sukkede irriteret og kiggede så smilende hen på Gabriella. Hun så væk.

"Ej undskyld.." sagde jeg hurtigt. Måske skulle jeg bare lære at holde kæft. "Men jeg er ikke forelsket.. Tror jeg.." Hun kiggede på mig og nikkede bestemt. "Ja, jeg er ikke forelsket," fortsatte hun og tog en bid af sin sandwich. Jeg kiggede skeptisk på hende - hvis hun fik mini hjertestop hvergang Justin rørte ved hende, så er det jo indlysende!

"Okay, hvis dine følelser opfylder dine krav, er du forelsket; Bliver du varm indeni, når han smiler?" spurgte jeg. Hun nikkede. "Får du et sug i maven, når han ser dig i øjnene?" Hun nikkede. "Okay.. Hey, Justin er her.." sagde jeg - et gammelt trick. Hvis hun kiggede om for at få øje på ham, var hun forelsket. Bam! Hendes blik flakkede ivrigt rundt. Hun er forelsket! "Ha! Jeg fik dig. Du er forelsket, kære ven.." sagde jeg og krammede hende. Jeg kunne mærke hendes varme kind mod min - hun rødmede.

"Nå, så jeg hører der er kommet en ny pige?" hørte jeg en velkendt stemme sige, lige pludseligt. Jeg frygtede at det var hende, men det var det. Miranda. Jeg så op på hende og fjernede hurtigt mine arme væk fra Gabriella. Serena, Nathalie og Zoe stod der også - Serena havde sladret. Jeg sukkede og smilede falskt til dem. "Ja, og det er hende." Jeg så hen på Gabriella der smilede kort til mig. Jeg kiggede hen på de andre, da jeg så at de allerede havde sat sig ned. Kunne de ikke bare sætte sig et andet sted?

"Er det ikke dig fra det der blad, hvor du var sammen med Justin Bieber?" spurgte Miranda og så på Gabriella. Flot, nu startede det hele. Det var også forkert af mig at bede skoleinspektøren om at optage Gabriella på skolen - men hun insisterede. Gabriella var virkelig stædig, og gjorde kun det der passede hende. Men hun havde jo ret. Selvfølgelig vil hun ikke bare sidde på en seng og være en taber resten af livet. Hun havde det hårdt nok i forvejen.

Jeg så hen på Gabriella. Hun så ud til at have det okay fint. Hvis bare hun vidste hvem hun snakkede med. Jeg sukkede lydløst og så over på Miranda. "Skal du ikke over og ordne negle? Jeg skal nok dække for dig i timen," sagde jeg venligt og smilede. Miranda så blankt på mig i få sekunder, men nikkede så. "Når ja! Vil du da ikke med? Du kan tage Gabriella med, så kan vi lære hinanden at kende.." foreslog hun. Hvorfor fanden skulle jeg også nævne dét?!  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...