He figured me out - JDB

Gabriella Mauntell på 16 år, har mistet hendes forældre ved et flystyrt da hun var 13 år. Siden da har hun arbejdet hårdt og knoklet for at tjene penge for at betale hendes tilstedeværelse på forskellige hoteller. En dag skal det store teenageidol, selveste Justin Bieber, bo på et hotel i fem dage, nemlig det hun selv bor på. Hun kender intet til ham, men ved et beachparty som hotellet afholder, bliver hele Gabriellas liv forandret. Kan hun klare forandringen, fortsætte livet og ikke tænke på fortiden? Eller afvise fremtiden og holde fast i fortiden?

68Likes
207Kommentarer
14812Visninger
AA

13. Justins synsvinkel.

Jeg krammede hende. Tænk, at hun virkelig havde været igennem alt det her og stadig kæmper for at prøve at glemme det. Hvis jeg var hende, ville jeg have givet op for længe siden. Jeg mærkede hendes tårer ned i min t-shirt og aede hende kort op og ned af ryggen. Imens jeg gjorde det, kunne jeg ikke længere mærke hendes vejrtrækning. Jeg så henne på Michayla og hurtigt ned på Gabriella igen.

"Gabriella?.." spurgte jeg og trak hende blidt ud af min favn. Hun faldt med det samme ned i sengen. Hun havde lukkede øjne. Var der sket hende noget? Jeg var begyndt at mærke uroen i mig og så panisk hen på Michayla. "Hvad sker der?" spurgte jeg og så hen på Gabriella. Hun lå med lukkede øjne og en svag krop som ikke engang lavede bare én lille bevægelse. "Jeg tror hun er besvimet." Michayla så på mig og gav mig et tegn til at hente noget vand, hvilket jeg straks gjorde.

Jeg kom med vandet hen til Gabriella og satte mig ned på sengen ved siden af hende. Derefter løftede jeg forsigtigt hendes hoved op og lagde glasset foran hendes mund. Hun drak ikke i første omgang, men efter lidt tid kunne jeg se hendes mund bevæge sig. Gudskelov, hun vågnede. Hun åbnede ikke sine øjne, men lagde sig ned i sengen igen. "Hun har ikke fået spist hele dagen, så det må være derfor.." kunne jeg høre Michayla mumle, hvilket fik mig til at kigge på hende. Havde hun heller ikke penge til mad?

Gabriella åbnede ikke sine øjne siden, hun var faldet i søvn på sengen. Jeg ville kigge hen på Michayla, da jeg fik set at hun selv også sov. Hun lå på en madras på gulvet og sov. Den madras som Selena og jeg havde lagt på igår.. Jeg sukkede. Hende skulle jeg få ud af tankerne - jeg måtte komme videre i livet.

Jeg fik en dyne over dem begge to og listede ud af værelset, og ned til min mor. Egentligt havde jeg ikke lyst til at gå ned til hende, efter vi havde skændtes og jeg havde råbt hende op i hovedet. Jeg sukkede - på et eller andet tidspunkt måtte det jo ske. Og det skulle helst være overstået, end at gå rundt og skjule mig for hende. Jeg er jo trods alt hendes søn, og hun var min mor.

"Mor?.." sagde jeg forsigtigt, da jeg trådte ind i stuen. Hun så op på mig og sendte mig et smil. Idét hun gjorde det, fik jeg et stik i maven og smilede automatisk. Min mor smilede altid, hun havde aldrig vendt hovedet til mig. Jo, da jeg var mindre. Men hun vidste godt jeg var voksen nu og at hun ikke behøvede at lære mig hvordan jeg skal opfører mig. Jeg skammede mig faktisk. Hvordan kunne jeg overhovedet finde på at råbe ad hende?

Jeg satte mig ned ved siden af hende i sofaen og kiggede på hende. "Mor?.. Undskyld.." mumlede jeg flovt og så lidt ned i sofaen. Jeg havde forventet hun ville fortælle mig en hel roman om hvor irriterende jeg var sidste dag, men det gjorde hun ikke. Hun tog min hånd, hvilket fik mig til at kigge op på hende. "Justin, det er mig der undskylder. Jeg må indrømme at du havde ret.. Jeg måske var en smule klamrende.." Jeg elskede hendes smil. Se, det er dén mor, som jeg elsker. Den mor som altid havde været der for mig, om jeg så havde gjort noget eller ikke.

"Du var ikke klamrende. Jeg var bare lidt.. trist over at Selena gik fra mig.." sagde jeg tøvende og så ned i sofaen igen. Selena.. Hende måtte jeg seriøst glemme. "Aww, Justin.. Jeg ved godt det kan være svært.." greb min mor hurtigt ind og trak mig ind i et kram. Jeg lukkede kort øjnene og nød hendes favn. "..Men tænk på det positive. Du har venner, familie og alle dine fans som vil stå ved din side," fortsatte hun og aede mig beroligende på ryggen. Min mor var den bedste.

"Jeg elsker dig mor," sagde jeg og kyssede hende på kinden. Uden min mor havde jeg ikke vidst hvad jeg skulle gøre. Gabriella måtte have det virkelig hårdt. Hun har hverken en mor eller far der kan fortælle hende, det rigtige og det forkerte. Jeg sukkede på hendes vegne, men sendte mit mor et smil. "Jeg elsker også dig, Justin," smilede hun og gav mig et kys på hovedet. Jeg trak mig ud af krammet og så smilende på hende. "Og hvad med dine pigevenner?" spurgte hun og vrikkede kort med øjenbrynene. Jeg grinede, selvom jeg ikke var i humør til det.

Efter ca. en halv time, havde jeg allerede fortalt hende om hele det der var sket siden jeg mødte Gabriella. At det hele startede på hotellet, vi var i bowling, jeg skældte hende ud, hun prøvede på selvmord og det hele. Min mor var ret chokeret over hende, men jeg fortalte hende også hvorfor Gabriella gjorde de ting; hendes forældre havde ikke været der. Med det samme havde min mor forstået det - min mor havde nemlig også været igennem nogle lignende ting.

"Nå, gå du ind og få dig noget søvn," sagde min mor smilende og puffede blidt til mig. Jeg nikkede og kyssede hende på kinden. "Godnat," sagde jeg og rejste mig op. Jeg kunne lige høre at hun sagde godnat igen, inden jeg forsvandt ud af stuen. Jeg var blevet lidt træt efter det der var sket i dag. Jeg havde stadig dårlig samvittighed over, at jeg næsten var skyld i en piges død. Jeg prøvede at få det ud af hovedet, men det var svært.

Gæsteværelset var frit, så jeg gik derind og fik skiftet om til pyjamas. Der var ikke plads til mig inde på mit værelse, og desuden ville jeg heller ikke sove derhenne, så gæsteværelset var mit eget soveværelse denne her nat. Efter jeg fik børstet tænder, lagde jeg mig ned på sengen og lukkede mine øjne - inden jeg faldte i søvn, kom jeg i tanke om at jeg havde fri imorgen. Intet studie, ikke noget arbejde. Bare en hel fridag hvor jeg kunne gøre hvad jeg vil. Jeg faldt i søvn.

 

Næste morgen var jeg allerede stået op ved ni-tiden. Jeg kunne simpelthen ikke få sovet længere, så jeg kunne ligeså godt rejse mig op og tage mig et bad - hvilket var det jeg gjorde. Vandet løb mig ned af kroppen, imens jeg fik børstet mine tænder. Efter badet, følte jeg mig allerede frisk. Solen skinnede, så idag måtte være en frisk dag.

Det bankede på min dør. "Justin skat, jeg tror dine veninder er stået op.." sagde hun og smilede kort til mig. "Og godmorgen," fik hun tilføjet og gik ud af værelset igen. Jeg fik tøjet på, fik redt og sat mit hår, og gjorde mig klar til en ny dag. Derefter gik jeg ud af gæsteværelset og hen til mit eget værelse, hvor Gabriella og Michayla. Jeg bankede svagt på døren inden jeg gik ind. Jeg hørte intet svar, så jeg gik ind.

Jeg fik øje på Gabriella som sad op på sengen og kløede sig i håret. Hun så forvirret rundt og da hun fik øje på mig, fik hun et chok. "Arh.. Hvad laver du her? Eller.. Hvad laver jeg her?" Hun så forvirret på mig og gabte kort. Hun var tydeligvis træt. Jeg lukkede døren og kom helt ind på værelset. "Du er hjemme hos mig," hviskede jeg hurtigt til hende, da Michayla stadig lå og sov.

"Hje... Er Michayla også her så?" hviskede hun igen - denne her gang hviskede hun da hun godt vidste, at Michayla var her. Jeg nikkede og pegede ned på gulvet. Hun kravlede hen til kanten af sengen og så ned på Michayla, og rejste sig op. "Tak forresten... For det hele igår.." mumlede hun hurtigt og så ned på gulvet. Jeg gik over til hende og smilede. "Det var ingenting, og undskyld selv.." Jeg var lidt flov over det drama jeg havde skabt igår.

Hun kiggede op på mig. Selvom hun havde uglet hår, halvlukkede øjne og et træt blik, synes jeg hun var smuk. "Tak." sagde hun hurtigt igen og kom over og krammede mig. Jeg mærkede hvor let hendes arme var om mig, hun var virkelig virkelig tynd. Jeg sukkede kort og krammede med. Hvor ville jeg ønske, at hun bare havde ét familiemedlem.

"Og også godmorgen til jer, jeg har sovet godt, tak fordi i spurgte.." lød en irriteret stemme lidt længere henne. Gabriella og jeg trak os hurtigt ud af krammet og kiggede over på Michayla. Hun rejste sig træt op fra madrassen og så på os. "Vi kører hjem nu, tak fordi vi måtte blive her." Hun kiggede på mig og smilede kort. Tog de allerede hjem? "Allerede? I må gerne blive her i lidt længere tid," indskød jeg hurtigt og så på dem begge. Michayla og Gabriella vekslede blikke, men jeg kunne ikke læse dem.

"Jeg har fri hele dagen idag, jeg tænkte på om vi kunne lave noget sammen? Måske en lille picnic eller noget? Bare hygge os lidt.." spurgte jeg hurtigt igen, da jeg godt vidste, at Michayla ellers ikke vil blive. De kiggede begge på mig og jeg vidste ikke helt hvem jeg mest skulle kigge på. "Vi kan komme tilbage, vi bliver her bare ikke.." Michayla kiggede på mig og jeg nikkede. Den var jeg med på.

Jeg fulgte med dem hen til hoveddøren. Gabriella og Michayla fik deres sko på og derefter var døren allerede åbnet. "Tak Justin.." sagde Michayla inden Gabriella og hende tog afsted. Jeg nikkede og sendte hende et kort smil. "Det var det mindste jeg kunne gøre," sagde jeg. Hun nikkede kort og jeg kiggede over på Gabriella. Hun smilede svagt til mig. "Tak.." sagde hun da Michayla var begyndt at gå. Derefter vendte hun sig om og gik efter hende. Jeg håbede på de ville komme tilbage, og at det ikke bare var noget de sagde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...