Haru Haru

Yuri og Crystal har været bedste venner lige siden børnehaven. De har snakket om alt, delt alt, oplevet alt sammen, men alt det ændrer sig drastisk, da der starter en ny dreng på skolen.

5Likes
11Kommentarer
2232Visninger
AA

6. Intruder

 Solen skinnede klart fra en skyfri himmel, og man begyndte at kunne se, at sommeren var gået i gang. Min skoletaske var ikke særlig tung, da vi kun havde få timer, og bagefter skulle jeg ud med Crystal, så jeg havde sørget for at tage så lidt med som muligt. Jeg var en smule sent på den, så jeg fik næsten hele vejen for mig selv, hvis man så bort fra de få elever der racede forbi på deres cykler. Jeg gik i mine helt egne tanker, og svingede med min taske, da en stemme pludseligt ødelagde stilheden. "YURI!" lød det bagfra, og jeg vendte mig med et smil. Taeyang kom løbende mod mig, og jeg hilste ham med et buk. "Kon ni chi wa!" sagde jeg med et smil, og gik videre. Han kiggede på mig, og smilede lidt. "Skal du ud efter skole?" spurgte han, og jeg nikkede. "Jeg skal ud med Crystal," sagde jeg, uden at kigge på ham. Han løftede et øjenbryn, og hankede lidt op i sin egen taske. "Hikaru har fortalt at hun dumpede ham. Er hun okay?" spurgte han, og jeg nikkede med et smil. "Sådan er hun bare. Springer fra den ene fyr til den anden, selvom hun har holdt på Hikaru i et godt stykke tid, nu," smilede jeg, og kiggede endelig på Taeyang. "Hvad med Hikaru? Hvordan tager han det?" spurgte jeg og holdt mit blik ved hans øjne. "Han tager det fint nok," sagde han, og kiggede tilbage på mig, "han kan jo få hvem han vil, med det udseende, selvom jeg nu tror at Crystal var noget specielt for ham." Jeg smilede og nikkede. "De passer hvert fald sammen," sagde jeg, og kiggede frem igen. De sidste to måneder havde været fantastiske. Efter den dag, hvor Taeyang besøgte mig, var vi begyndt at snakke sammen. Vi sås tit efter skole, og fulgtes også nogengange. "Crystal har vist fået øjnene op for en anden, ellers havde hun nok ikke droppet Hikaru," sagde jeg lavt, og sparkede til en lille sten. Taeyang grinede lavt, og nikkede. "Det er garanteret mig! Hvem ville ikke kunne lide mig med det her udseende," sagde han selvsikkert, og jeg slog til ham. "Baka," sagde jeg med et grin, og han begyndte også at grine. Da vi kom til skolen, stoppede vi op på gangen, foran mit klasseværelse. "Jeg skal nok få ud af hende hvem det er!" sagde jeg bevist, og Taeyang rodede op i mit hår. Et sus fløj gennem min krop, hele vejen ned i mine tæer, og tilbage igen. "Det er godt, stump. Vi ses senere!" grinede han, og jeg vinkede. Meget forsigtigt sneg jeg mig ind i klasselokalet, heldigvis uset.

Klokken ringede, og alle folk stormede ud af lokalerne, så gangen blev fyldt. Jeg blev siddende i klassen med Crystal, der var omringet af en masse drenge, der nu havde hørt at hun endelig var single igen. Dog så det ikke ud til, at det var nogen af dem, der havde vækket hendes interesse. "Hvad skete der med dig og Hikaru?" spurgte jeg nysgerrigt, da de fleste af drengene var forsvundet igen. Hun trak på skuldrene med et grin. "Jeg fandt noget bedre. Noget, der er endnu mere perfekt for mig. Noget, jeg ved der nok skal blive mit," sagde hun overlegent, og jeg kiggede underligt på hende. "Hvem er det?" spurgte jeg, og hun kiggede med et smil på mig. "Det skal du tids nok finde ud af. Det kan ikke vare længe, før han kommer af sig selv," sagde hun selvsikkert, og fandt sit lommespejl frem, for at ordne sin makeup. Jeg trak lidt på skuldrene, og vendte mig mod døren. Der var stadig mange mennesker på gangen, og jeg havde ikke lyst til at mase alt for meget, for at komme ud. Et sted i mængden syntes jeg at ane noget, jeg bestemt kunne genkende. Det blonde hår, endnu en gang.

"Oi, bette stump!" sagde den dybe stemme, da Taeyang endelig havde kæmpet sig gennem mængden, og nu stod i døren. Jeg vinkede til ham, og Crystals opmærksomhed blev straks suget fast til Taeyang, der satte sig på bordet foran mig. "Hvor skal I hen, siden C gør sig så fin?" spurgte han med et hvidt smil, og jeg trak på skuldrene. "Bare ned i midtbyen. Måske ned til kanalen, og få os en dukkert," sagde jeg med et smil. "Jeg tror ikke din veninde har tænkt sig at bade, med sådan et lag krigsmaling," sagde han med et grin, og jeg slog ham over benet. "Opfør dig ordentligt!" sagde jeg strengt, og rakte tunge ad ham. Crystal klappede sit spejl sammen, og smilede stort og hvidt. "Nej, søde Yuri, det gør ikke noget. Han har ret, jeg skal ikke bade," sagde hun, og smilede til Taeyang. Han smilede bare igen, og kiggede derefter på mig. "Men hvis I tager til midtbyen kan det jo være I støder ind i mig. Jeg har lovet at tage med Hikaru ned til kanalen, så han kunne kigge på piger i bikinier," sagde han med et grin, og Crystal grinede højt og falsk. "Hvor ynkeligt af ham," sagde hun med et grin, og Taeyang løftede øjenbrynet. "Du droppede ham jo trods alt, han vil bare videre," sagde han alvorligt, og vendte endnu en gang sin opmærksomhed mod mig. "Med så ses vi nok," sagde han med et smil, og rodede op i mit hår, som han altid gjorde når han sagde farvel. En smule irriteret rettede jeg på mit hår, hvorefter Taeyang forsvandt ud af døren. "Skal vi tage til kanalen med det samme?" spurgte Crystal med et smil, med øjnene fæstet på døren. "Det kan vi vel godt," mumlede jeg, og iagttog hende. Pludseligt gik det op for mig, hvem det var hun var faldet for.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...