Ham og hende

Han kunne ikke forstå, hvad der var sket med hende.
Hun ville ikke fortælle det. Hun kunne ikke fortælle det.

Hun holder på en stor hemmelighed, om hvordan hun bliver seksueltmisbrugt af sin stedfar. Hun skammer sig meget over overgrebene og lader hendes kæreste være uvidende om det. Det ender med hun går fra kæresten, da hun mister alt håb på et bedre liv. Efter lang tid uden kontakt mødes de tilfældigt, og han begynder at kunne mærke, der er noget galt.

Denne historie har jeg valgt at skrive på en ny og anderledes måde. Ingen af personerne i historien bliver nævnt ved navn.

64Likes
103Kommentarer
4991Visninger
AA

4. Som fremmede

Hun havde ingen idé om, hvad hun skulle sige. De kiggede på hinanden gennem et hul mellem bøgerne. Hun havde lyst til at vende om uden at sige noget, men hendes ben ville ikke flytte sig. Det var egentlig helt latterligt, de havde jo været sammen flere gange, og nu var de som fremmede overfor hinanden. Ingen af dem vidste, hvad de skulle sige.

"Hej," sagde hun stille. Han så ud til ikke at forstå noget af, hvad der foregik. Han var lige så nervøs som hende.

"Øh hej," det gik hurtigt op for ham, hvor dum han lød, og han forsøgte at redde det med et smil. Hun kiggede ned i jorden, men vendte sit blik mod ham, da han spurgte: "Hvad laver du her?" Ja, hvad lavede hun her? Hun mente, at hendes biblioteksbesøg måtte være en god nok undskyldning for ikke at være derhjemme. Det håbede hun også stedfaren ville synes. 

"Jeg er her bare for at låne nogle bøger til et projekt," løj hun. Der blev tavshed igen, og de kiggede begge væk.

"Hvad med dig?" spurgte hun.

"Jeg skulle bare finde nogle bøger til ferien."

"Okay, hvad har du fundet?"

"Bare nogle historiebøger, du ved?" han trak lidt på skulderne.

Hun grinede lidt og nikkede: "Jo, jeg kender dig jo." De tav begge. Hun var den første til at minde dem om, hvordan det var en gang.

"Jeg kommer lige om til dig." Han smilede og gik om på den anden side af reolen. Der stod hun med en lang, brun vinterfrakke som hang løst ned over hendes tynde krop. Hun havde et hvidt tørklæde om halsen og en strikket hue.

"Du ser rigtig ud til at være klar til vinteren."  Han gik hen for at give hende et kram. Han fandt det meget naturligt, men det gjorde hun tydeligvis ikke. For da han ville tage om hende, trådte hun et skridt tilbage.

Hun ville ikke have ham tæt på. Ingen skulle komme tæt på. Han så overrasket ud, da hun trådte tilbage. Hun rømmede sig og kiggede ned i jorden.

" Går det ellers godt?" Spurgte han. Hun så først lidt trist ud, men i løbet af få sekunder var hendes ansigts udtryk ændret.

"Jeg har det mega godt! Og dig?" Endnu en løgn var kommet ud af hendes mund. Men han måtte ikke vide, hvordan hun rigtig havde det. Der var en grund til, hun havde forladt ham. Hun ville ikke have ham til at vide noget, og han skulle for alt i verden ikke blandes ind i noget. Hun skammede sig.

"Jo, stille og roligt. Jeg tænkte på om du ikke havde lyst til at mødes en dag. Måske bare gå en tur eller noget?" Han havde nu taget modet til sig. Han kunne ikke lade hende være i fred. Hun var hans, og nu ville han havde hende tilbage.  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...