Ham og hende

Han kunne ikke forstå, hvad der var sket med hende.
Hun ville ikke fortælle det. Hun kunne ikke fortælle det.

Hun holder på en stor hemmelighed, om hvordan hun bliver seksueltmisbrugt af sin stedfar. Hun skammer sig meget over overgrebene og lader hendes kæreste være uvidende om det. Det ender med hun går fra kæresten, da hun mister alt håb på et bedre liv. Efter lang tid uden kontakt mødes de tilfældigt, og han begynder at kunne mærke, der er noget galt.

Denne historie har jeg valgt at skrive på en ny og anderledes måde. Ingen af personerne i historien bliver nævnt ved navn.

64Likes
103Kommentarer
4995Visninger
AA

12. Redningen

De havde snart siddet i bilen i over tre timer. Stedfarens porsche holdt der stadig. De havde siddet her siden klokken 7 om morgenen. Hendes mor var kørt for længst, men stedfaren var der stadig...

Hun var ikke gået til skole endnu, og både han og moren var begyndt at tvivle på, om hun ville komme i skole. Der var intet tegn på liv i huset, og hvis der var, kunne de ikke se det, da alle gadiner var trækket for.

Endnu en dag med gråt vejr. Det var den slags vejr han hadede allermest. Når det hverken regnede eller solen skinnede. Vejret var trist og ligegyldigt.

Han blev mere og mere frustreret over ikke at kunne gøre noget. Han kunne intet se. Han vidste ikke, hvad der foregik inde bag gardinerne. Hans mor og han talte slet ikke sammen. Ingen af dem fjernede deres blik fra huset. De ventede på, der ville ske noget.

Da klokken var ved at nærme sig tolv kom en mand ud fra huset. Han bar en sort computertaske med ud, som han lagde på det andet forsæde, inden han satte sig ind i bilen. 

Han måtte virkelig holde sig tilbage for ikke at stå ud af bilen og gå hen for at slå hendes stedfar. Stedfar, bare ordet var ved at få ham til at råbe efter ham. Hans mor tog hans hånd og klemte den lidt. Hun vidste godt, det gjorde ondt på hendes søn.

Stedfaren steg ind i porschen og bakkede ud af indkørslen. Da porschen var ude af syne skulle han til at stige ud af bilen. Han stoppede, idet hans mor sagde: "Jeg er her, hvis du får brug for hjælp." Han nikkede til hende og smækkede bildøren i.

Så gik han turen op til huset igen. Denne gang ville han ikke vende om. Han ville have hende med nu. Hun skulle ikke mere være fanget. Han var sikker på, at han nok skulle klare den, men på den anden side føltes det også som en umulig mission.

Han ringede på, men hun kom ikke. Han forsøgte igen, men der var stadig ingen reaktion. Efter at han tredje gang havde ringet på, uden der kom svar, gik det op for ham, at der ikke var nogen hjemme. Hvor var hun så? Han vendte trist om og følte, at han havde svigtet hende. Han havde ikke reageret før nu, hvor det var for sent. Nu var hun væk. Måske havde stedfaren bortført hende? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...