Ham og hende

Han kunne ikke forstå, hvad der var sket med hende.
Hun ville ikke fortælle det. Hun kunne ikke fortælle det.

Hun holder på en stor hemmelighed, om hvordan hun bliver seksueltmisbrugt af sin stedfar. Hun skammer sig meget over overgrebene og lader hendes kæreste være uvidende om det. Det ender med hun går fra kæresten, da hun mister alt håb på et bedre liv. Efter lang tid uden kontakt mødes de tilfældigt, og han begynder at kunne mærke, der er noget galt.

Denne historie har jeg valgt at skrive på en ny og anderledes måde. Ingen af personerne i historien bliver nævnt ved navn.

64Likes
103Kommentarer
5021Visninger
AA

10. Når ingen tror dig

Det var fredag, og klokken var otte. Hun var ikke kommet, og han havde snart opgivet håbet om, at hun ville komme. Han havde ellers for én gangs skyld ryddet op på sit værelse. Han havde tænkt igennem, hvordan han skulle spørge hende om det. Men ærlig talt så synes han selv, det lød dumt, uanset hvordan han sagde det. "Jeg tror, jeg ved, hvad der er i vejen med dig," det var hans første idé, men han droppede den hurtigt. Han lød som en læge, der talte til en patient. "Er der noget du gerne vil tale om?", "Hvad er der galt? " eller "Gør din stedfar dig fortræd?". Det lød dumt lige meget, hvordan han spurgte. Han havde derfor besluttet med sig selv, at han måtte sige det, der faldt ham ind i situationen. Det kunne jo også godt være, at hun selv sagde det, uden han skulle lægge op til det...

Men hun kom ikke. Han gik ned i køkkenet for at tage noget vand. Mor sad ved køkkenbordet med sin computer. Det var højst sandsynligt arbejde, hun sad med.

"Du ser lidt trist ud. Er der noget galt?" spurgte hun. Hun fik spurgt på den helt rigtige måde følte han. Før havde han ikke haft lyst til at tale om det, men nu ville han bare ud med det.

"Jeg er begyndt at se hende igen, men jeg tror der er noget galt."

"Hvad mener du med, at der er noget galt?" Hun lød meget foruroliget.

"Jeg tror, at hendes stedfar, du ved, misbruger hende."

"Er du sikker?"

"Ja, for da jeg var forbi i går, skete der nogle ting, som gør, at jeg tror, jeg ved det."   

"Hvad for nogle ting?"

Hans mor ville ikke tro ham. Lige meget hvad han sagde, ville det ikke være nok til at overbevise andre. Han kunne ikke påstå, at hendes stedfar misbrugte hende ved at sige: "Hendes hår var uglet, hun rettede på sit tøj og stedfaren var meget mistænksom." 

"Du tror jo ikke på mig. Du forstår ingenting!" råbte han og styrtede ind på sit værelse.

Ingen ville tro ham, og hun ville ikke engang komme i dag. Han lagde sig på sengen og slukkede alt lys. Han ville bare sove det væk. Han ville vågne op og ønske, at det hele var en ond drøm. Det her var værre end en ond drøm. Det her var et mareridt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...