Ham og hende

Han kunne ikke forstå, hvad der var sket med hende.
Hun ville ikke fortælle det. Hun kunne ikke fortælle det.

Hun holder på en stor hemmelighed, om hvordan hun bliver seksueltmisbrugt af sin stedfar. Hun skammer sig meget over overgrebene og lader hendes kæreste være uvidende om det. Det ender med hun går fra kæresten, da hun mister alt håb på et bedre liv. Efter lang tid uden kontakt mødes de tilfældigt, og han begynder at kunne mærke, der er noget galt.

Denne historie har jeg valgt at skrive på en ny og anderledes måde. Ingen af personerne i historien bliver nævnt ved navn.

64Likes
103Kommentarer
5020Visninger
AA

8. Andet møde

Han havde for første gang ikke kunnet koncentrere sig hverken i historie eller samfundsfag. Det troede han aldrig ville ske, men det gjorde det. Hun fyldte hans hoved op. Der var ikke plads til at høre, hvad læreren sagde, eller hvad vennerne jokede om. Frygten for at blive afvist af hende fyldte størstedelen af hans tanker. Ville hun begynde at græde? Ville hun slå ham? Råbe af ham? Tanken om hun ville smile og sige hej, overvejede han slet ikke. Det ville ikke ske! Det var han sikker på.

Han forlod gymnasiet næsten uden at have sagt et ord hele dagen. Hans venner havde kommenteret det et par gange, men det gjorde ham ikke noget. De kunne klage lige så meget de ville, hun ville ikke komme ud af hans tanker af den grund.

Han tog hjem for at hente hendes bøger. Vejen over til hende havde aldrig føltes så lang. Tankerne fløj rundt i hovedet på ham, og det gik for alvor hurtigt, jo tættere han kom på huset. Han havde mest lyst til at vende rundt, da han kunne se huset længere nede ad gaden. Det store hvide hus skilte sig meget ud fra nabohusene. Deres hus var splinter nyt, og det var tydeligt at se, det var velhavende mennesker, som boede der. Han vidste at hendes mor havde giftet sig med en rig forretningsmand. Moren var næsten aldrig hjemme, havde hun fortalt før i tiden. Moren havde travlt med kontorarbejde og kom hjem sent om aften.  

Han åbnede havelågen og trådte ind på grunden. Ingen vej tilbage nu.

Da han stod foran den store, sorte trædør, tog han et par dybe indåndinger, inden han ringede på. Hans ben rystede og bøgerne føltes pludselig tungere end for 5 minutter siden. Døren blev åbnet og hendes stedfar kom til syne i døren.

"Hvad vil du her?" vrissede stedfaren surt.

"Er hun hjemme?" spurgte han. De stod med en meters afstand og skulede surt til hinanden.

"Hun er ikke hjemme, hvorfor?"

"Hun havde glemt nogle bøger hjemme hos mig," han rakte stedfaren bøgerne.

"Jeg vidste ikke, I stadig så hinanden," nåede stedfaren lige at få sagt, inden hun dukkede frem bag ham. Hun kiggede ned af sig selv og rettede på sit tøj. Hendes hår var uglet, som om hun lige havde sovet. Hendes øjne viste frygt, og da gik det op for ham, hvad der forgik. Han så på stedfaren, der nu kiggede endnu mere ondt på ham.  

"Hvad laver du her?" spurgte hun. Stedfaren rev bøgerne ud af hænderne på ham og gav ham et sidste ondt blik, inden han gik indenfor. De var alene nu. Hun gik udenfor og lukkede døren.

"Du havde glemt dine bøger hjemme hos mig, og så vil jeg også gerne sige undskyld. Det var ikke i orden at anklage dig på den måde. Jeg vil faktisk gerne være venner. Vi har jo før hen haft det så godt sammen. Tror du måske ikke, vi kan have det sådan igen?"

Hun kiggede ned i jorden og nikkede.

Han var nu klar over, at hun måtte væk. Pigen var ødelagt og det var af en mere forfærdelig grund, end han nogensinde kunne have forstillet sig. 

"Kan vi ikke finde ud af at mødes en dag? Måske hos dig?" spurgte han, og hendes reaktion var kraftig ligesom han havde forventet. Hendes angst var tydelig.

"Det bliver nok lidt svært herhjemme. Kan det ikke være hos dig?" Der blev vakt en desperation i hende. Hvorfor spurgte han nu om de skulle ses? Det gik ikke specielt godt sidste gang. Hvorfor gav han ikke bare op ligesom hende? Men hun ville gerne se ham igen.

"Jo selvfølgelig. Har du tid på fredag?" 

"Det tror jeg."

"Skal vi så ikke sige fredag klokken seks?"

"Jo, så ses vi!" Hun var hurtigt indenfor, så han havde knap nok en chance for at give hende et kram.

Men nu vidste han, hvad der var galt.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...