Once upon a time (BOYFRIEND fanfic)

Hendes navn var Lara. Hun boede i den by der hed: Caelum terrae. (himmel og jord.)
Hun var barnebarn til dronningen, den øverste nonne i landsbyen, og midlertidig dronning af den sydlige del af landsbyen, indtil Lara en dag overtager sin retmæssige plads som tronarving. Hendes forældre døde for nogle år siden, Da de prøvede at beskytte hende fra dem; The dark knights. De kom fra en anden landsby, kaldt Chilika. Et sted ingen af hendes folk nogensinde ville besøge. Ridderne var ude efter den udvalgte. For at gøre sig selv udødelige, så de kunne herske og sprede rædsel i al evigheden. Den udvalgte, var Lara. Den eneste på jorden der rummer så enorme magiske kræfter.

6Likes
117Kommentarer
3782Visninger
AA

9. Din nudel punk!

Mine øjne sortnede, men pludselig mærkede jeg en varme brede sig over mine læber. Et hjerte der bankede lyn-hurtigt. Var det mit hjerte? Jeg åbnede mine øjne og stirrede direkte op i Kwangmins ansigt. Han så forskrækket på mig, og da forstod jeg hvad der foregik. Så billederne fra da kwangmin faldt over mig igen og igen. Han slap mine læber og en kulde bredte sig over dem. Jeg tog mig til munden og stirrede bare ud i ingentingen. Mit hoved dunkede svagt af smerte, efter at have ramt gulvet og en svag smag af blod bredte sig fra min overlæbe.

Umma rev hurtigt Kwangmin væk fra mig og satte sig ned på gulvet ved min side. "Er du okay? Gjorde den punk dig noget?" Kwangmin ømmede sig og satte sig op, mens sy-pigerne så til med åbne øjne og opspilede polypper. "Smut bare med jer piger, ses til markedet i morgen." Sagde umma henvendt til sy-pigerne. De bukkede og hastede ud af døren. "Fedt.. det her vil være over hele byen i løbet af ingen tid." Surmulede Kwangmin, mens han stadig ømmede sig. Han så så på mig med et dræberblik. Han skulle lige til at sige noget, men rødmede helt svagt, og mumlede bare "aish.." Hvorefter han tog flugten ud af døren.

Jeg sad stadigvæk på gulvet og holdt mig for munden. Mit hjerte hamrede hårdt. "Jeg.. ehm.. Skal jeg hente noget is til dig? Har du ondt i hovedet?" Umma kiggede bekymret på mig. Jeg nikkede bare, som en løgn, så jeg kunne være alene lidt. Så hun vansede hurtigt ud, for at hente det. Jeg tog da først hånden væk fra min mund og gispede højt. Kwangmin og jeg.. kyssede?!

 

Jeg gik nedenunder. Jeg skulle hjælpe til med aftensmaden, men havde ikke så meget lyst til noget. Siden 'episoden' havde jeg bare siddet på mit værelse hele dagen. Jeg begyndte at koge de nudler umma fandt frem til mig, mens hun dækkede bord og havde gang i 3 andre ting på samme tid. Jeg rødmede og kiggede ned i nudlerne, lod som ingenting, da Kwangmin kom ind af døren til køkkenet. Jeg observerede ham diskret. Han tøvede da han så mig, men gik hurtigt forbi mig, for at komme hen til umma.

Han mumlede noget til hende, og hun svarede straks et meget bestemt "Aino!" Han rystede på hovedet og sagde endnu en ting. Hun slog ham let på hovedet og svarede noget lidt hidsigt. Man skulle ikke gøre umma sur, hun var sød og rar, men havde også en lidt skræmmende side. Jeg fik et lille chok da nudler pludselig sagde en hvæsende lyd. "Eeeebb~" hvinede jeg, så Kwangmin og umma straks stoppede deres snak og rettede deres opmærksomhed mod mig. Jeg kæmpede en hel kamp, for at få nudlerne til at lade være med at koge over, og fik til sidst taget gryden lidt af gassen. Kwangmin rullede med øjnene. "Pabo!" "Punk!" svarede jeg igen. Han gav mig dræberblikket, og marcherede ud af køkkenet igen. "Godt gået min pige, bare svar igen til ham hvis han ikke opfører sig ordenligt. OG giv ham endelig et godt slag i nøden, det trænger han til!" Grinede umma og blinkede til mig.

Vi satte os ved bordet og begyndte at spise. Det var kun Kwangmin, umma og jeg. Der var en akavet stilhed mens vi spiste. "Ehm.. undskyld for det med nudlerne.." Mumlede jeg henvent til umma. Kwangmin fnyste, mens umma smilede til mig. "Aiigo.. det er okay! Forresten, tager i to så ikke lige på markedet for mig i morgen?" "Nej!" udbrød både mig og Kwangmin i kor. Umma smed bare hundehvalpe blikket, så vi begge fortrød og mumlede "Jaja.."

Hun smilede glad for sig selv og sagde drillende: "I bliver kendt som nudel pigen og punken i byen" Hun grinede højt over sin joke, og rejste sig så fra bordet for at gå.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...