Let Love Be Love - Justin Bieber.

Justin er taget hjem til Stratford, hvor han har intentioner om at hænge ud med hans nærmeste venner. Han er desuden også taget hjem til hans familie, som han hænger ud med. Justin bliver inviteret til fødselsdag og tager af sted. Han skal af sted med hans gode ven Ryan. De kender begge fødselsdagsbarnet, som holder en kæmpe fødselsdagfest. Nemlig Caitlin Beadles. Hun har inviteret en masse mennesker, men der er specielt en person Justin støder ind på, som han synes virker interessant. Det bliver dog et værre mareridt for Justin, for hvem ved hvordan den person er?

32Likes
119Kommentarer
7486Visninger
AA

12. Justin Drew Bieber

Jeg havde fået hendes nummer, hvilket jo selvfølgelig havde været min hensigt. Ariana havde hele aftenen været så oprigtig, som det var muligt. Hun var så vild og forsigtig, på samme tidspunkt. Også hendes smukke ansigtstræk, som kom frem, når hun lavede det der specielle, men charmerende smil. Smilehullerne dukkede frem og hendes øjne skinnede, som altid. Jeg smilte, da jeg sammen med Ryan bevægede mig hen mod Caitlin, for at sige farvel til hende. Heldigvis, var jeg i Stratford for noget tid endnu, så det skulle nok gå, og vi skulle også ses. Helt sikkert. 

Ryan lagde ud, da vi så Caitlin. "Tak for en rigtig god fødselsdag" smilte Ryan og lagde hans arme om Caitlin, så de nu gav hinanden et venskabeligt kram. Ryan blev færdig med hans noget-dramatiske afsked. Han skulle vel snart se hende igen? Jeg smilte blot til Caitlin og takkede for en god dag. Jeg ønskede hende da også lige tillykke endnu engang.

Der gik ikke længe, så var Ryan og jeg ude fra stedet. Væk fra tøserne, væk fra den ellers så gode fødselsdag. Vi gik i stilhed, ingen af os sagde noget. "Du var meget sammen med Ariana?" spurgte han og grinte. Han skubbede mig for sjov, hvilket jeg bare grinte af. Jeg smilte ved tanken om Ariana. "Caitlin og hender vidst gode veninder," sagde jeg og trak på skulderne. Han grinte bare ad mig. "Stop, man må ikke drille." tilføjede jeg og kiggede ikke på ham. "Jeg driller ikke," sagde Ryan og kunne alligevel ikke holde på grinet. "Hold nu op" sagde jeg og kunne vel selv godt se det sjove i det, jeg ville have drillet ham, hvis det havde været omvendt. 

"Okay, måske driller jeg lidt," grinte han videre. "Du har det virkelig sjovt, huh?" spurgte jeg og kiggede nu på ham. "En smule" tilføjede han. "Når, men er det så seriøst?" spurgte han og lavede ikke længere sjov med det, men blev nærmere seriøs. "Det kunne godt blive seriøst," tilføjede jeg og kiggede ligefrem. Mørket var ved at falde over Stratford, og snart ville jeg stå udenfor min fars hus. Hvorinde Jazmyn, Jaxon og deres mor Erin ville være. Min far skulle vidst ikke være hjemme, men jeg ville sove der i nat. "Når, men vi ses dude" sagde han og vi slog vores hænder sammen, mens vi gav hinanden et akavet bror-kram. 

Jeg bevægede mig op mod hoveddøren, hvor jeg derefter trykkede ned i håndtaget. Men der var låst, så jeg trykkede på ringeklokken og inden længe blev døren åbnet. Det var Erin, der åbnede. Men tæt på hende stod Jazmyn, som hurtigt lyste op i det største smil, da hun fik øje på mig. Jeg smilte selv og tog imod hende, hvorefter jeg løftede hende op på armen. Hun smilte stort. "Biiiiieber" hvinede hun nærmest. "Jazmyyyyyn" grinte jeg og gav hende et kram. Jeg havde savnet hende. Men man kunne heller ikke andet, man kunne kun savne de to små unger. Jazmyn og Jaxon. De var så ubeskrivelige dejlige, og jeg elskede at være en del af deres liv. En storebror, var et ikke helt dårligt. Nogle gange var det federe at være en storebror, end være en helt. 

Jeg elsker dem, ubeskriveligt højt. Jeg ved ikke, hvordan det hang sammen, men nu glædede jeg mig helt til, at Ariana skal møde dem. Og at de skal møde hende. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...