Let Love Be Love - Justin Bieber.

Justin er taget hjem til Stratford, hvor han har intentioner om at hænge ud med hans nærmeste venner. Han er desuden også taget hjem til hans familie, som han hænger ud med. Justin bliver inviteret til fødselsdag og tager af sted. Han skal af sted med hans gode ven Ryan. De kender begge fødselsdagsbarnet, som holder en kæmpe fødselsdagfest. Nemlig Caitlin Beadles. Hun har inviteret en masse mennesker, men der er specielt en person Justin støder ind på, som han synes virker interessant. Det bliver dog et værre mareridt for Justin, for hvem ved hvordan den person er?

32Likes
119Kommentarer
7509Visninger
AA

11. Ariana Jessica McCann

Hans læber var bløde, hvilket gjorde det fantatiske kys meget bedre. Det var bare som om det her var et mål. At kysse ham. Idioten med de flotte øjne, og blide stemme. Eller skulle jeg kalde ham for Justin, som han jo nu hedder. Et flot navn, til en virkelig sød dreng. Jeg nyd virkelig, hans læber ovenpå mine. Under kysset følte jeg en masse stød, og mavefornemmelser. Som om amor havde skudt flere pile, efter os. Selvfølgelig kærlighedspile. Det var som om der ikke var andre i verden, andre end Justin og jeg. Jeg var i drømmeland, hvor alt var vidunderligt. Ingen stress, ingen bekymringer, kun glæde. Efter et stykke tidm trak jeg mig væk fra kysset, og kiggede op på Justin, da han var en hel del højre end dig. Jeg ægte smil plantede sig, på min læber, og jeg knne straks mærke hvor meget mine læber længtes efter hans igen.

'' Øh... '' var det eneste jeg kunne sige. Jeg var helt mundlam, og kunne bare ikke andet en at smile. Mit svar fik vel Justin til at grine lidt,for jeg kunne straks høre hans søde latter. Hans latter var som sød musik, i mine øre. Jeg kiggede lidt rundt, og undrede mig lidt over at ingen havde set os. Eller måske var der nogle, men ingen havde sagt noget. Underligt. Han er Justin Bieber, ikke at det det vigtigt, men han er jo verdenskendt. Han burde da have fans efter ham, og folk der stirre på ham. Ret ubehagligt, at blive jagtet med et kamera, af fremmede mennesker. Jeg kunne høre Caitlins stemme fra højtalerne, og kiggede straks på den pyntede scene. Caitlin stod oppe på scenen, med et stort flot kjole på. Hun havde altså skiftet tøj, så. Jeg kiggede kort over på Justin, der også kiggede på fødselsdagsbarnet, Caitlin.

'' Og tusind tak til alle jer der er kommet. Det betyder virkelig meget for mig, og jeg håber at I har det sjovt. Så, kom ind med kagen nu! '' sagde hun smilende, og grinte lidt over det sidste. Caitlins forældre kom til syne, oppe på scenen med en anden ukendt mand. Sikkert ham manden der havde lavet hendes kage, for manden havde hvidt kokke tøj på. Han kom ind med et stort pink kage, der bestod af flere etager. Kagen glimtrede, og så virkelig festlig ud. Alle måbede, og klappede så. Det samme gjorde Justin og jeg. Der blev så stille i et stykke tid, og alle begynde at synge fødselsdagsang for hende. Jeg kiggede stadig op på Caitlin, og et smil plantede isg på mine læber, da vi fik øjenkontakt. Jeg sang lidt med, og klappede så højt som mange andre til sidst, da Caitlin pustede lysene ud. Jeg kunne se i hendes øjne, hvor glad hun var. Hendes forældre krammede hende lidt, og folk begynde så at skære kagen i nogle stykker.

'' Wauw, så bliver det ikke mere pink... '' grinte Justin, og kiggede smilende på ham. Han havde helt ret! Caitlin var nærmest synonymet for pink. Haha.

'' Mon ikke. '' svarede jeg, og smilte. Folk begynde at fable om hvor pæn kagen var blevet, og at Caitlin var heldig.  

'' Lads sætte os. '' sagde han, og tog min hånd. Endnu en gang følte jeg en masse underlige ting, jeg ikke havde følt før. Det skal lige siges at det var nogle behaglige følelser.  Justin trak mig vist med hen til en sofa, hvor der også var en masse andre gæster. Vi fik øje på nogle ledige pladser, og satte os så. Der blev prikket mig i ryggen, og der stod Christian. Han smilte da vi fik øjenkontakt, og han gav mig så to hvide paptallerkener og med et stykke kage på. Overaskende nok, så var paptallerkenerne ikke pink, som man nok ville have troet. Nu skulle kagen så smages.

'' Lads håbe den smager lige så godt, som den ser ud. '' sagde jeg smilende, og spise så lidt af kagen med en plastikske. Kagen smagte lige så godt, som den så ud. Det var klart. Jeg spiste lidt mere af kagen, og kiggede så kort på klokken, på min mobil. Klokken var blevet rimelig mange, og de fleste gæster var allerede gået. Over halvdelen var i hvertilfald. Festen var vel snart omme, og det betyder at Justin og mig nok ikke ville ses mere. Altså hvis han ikke skal tilbage til USA i nat.

'' Hey, må jeg egenligt ikke få dit nummer? Jeg er i Stratford i nogle uger endnu, og vi kunne jo, du ved? Hænge ud? '' spurgte han forsigtigt, og klæede sig kort i nakken. Dér fik jeg svar på mit spørgsmål. Han tog heldigvis ikke afsted allerede i nat. Jeg nikkede ivrigt på hovedet, og smilte til, hvilket fik ham til at smile større. Han gav mig sin mobil, og jeg begyndte så bare at taste mit nummer ind. Jeg tastede mig bare ind som ' Ariana. ' uden hjerte, eller smiley. Det var vel ikke så nødvendigt. Håber jeg. Jeg rakte ham hans mobil igen, og han smilte taknemligt.

'' Jeg skriver til dig, når jeg kommer hjem. Altså hjem til Ryan, da det er ham jeg skal hos, under mit ophold her i Stratford. '' sagde han, og rejste sig op. Øv, han skulle nok hjem nu, uheldigvis. Hver gang vi snakkede, så følte jeg at vi havde kendt hinanden hele vores liv. Sandheden er jo, at vi ikke engang har kendt hinanden i fireogtyve timer endnu. Alerede havde han vundet mit hjerte. Jeg rejste mig også op, og han trak mig ind i et farvel-kram. Jep, han skulle hjem nu. Jeg krammede kort med, og han trak dig væk efter et stykke tid.

'' Vi ses vel nok Ariana. Jeg skal nok skrive til dig. '' Var det sidste han sagde, da han så forlod festen, med sin ven, Ryan. Da han gik, følte jeg mig ensom. Som om nogle havde taget noget vigtigt fra mig. Jeg nød virkelig at være i hans selvskab. Han va så nem at snakke med, og så sorgløs, og bare så smilende. Jeg faldt altid for hans smil. Der var bare noget over det. Noget over ham.

Nu skulle jeg bare vente på, at han skriver til mig. Hvis han altså overhovedet gør det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...