More than this - One Direction

Alyssa, Harry, Liam, Niall, Louis og Zayn har kendt hinanden hele livet. De er bedste venner og støtter hinanden gennem alt.
Men bliver venskabet til mere end bare et venskab mellem nogle af vennerne på deres årlige sommerferien sammen?

82Likes
122Kommentarer
12046Visninger
AA

17. Kapitel 16

Alyssas POV

 

Harry slap brat grebet om mine håndled og jeg løb med det samme hen til Niall. Endnu flere tårer væltede ned af mine kinder. ”Niall” Hulkede jeg og han trak mig ind til sig og lagde sine arme omkring mig. ”Hvad sker der her Al?” Mumlede han til mig. Han blev ved med at stirre koldt på Harry. ”Har han gjort dig noget?” Hviskede han til mig. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg ville trods alt heller ikke starte splid mellem Niall og Harry. De var jo lige så gode venner. Vi har jo alle sammen været venner siden vi var små. Jeg kiggede op på Niall, mine øjne var fyldt med tårer der flød ned ad mine kinder. Jeg sank tungt og tog mig sammen til at sige: ”Jeg….. Niall… Jeg bliver nødt til at tage den med Harry.. Jeg kan ikke… Jeg splitter jer bare ad..  Gå, vi finder ud af det” ”Nej Al! Tydeligvis så har han gjort dig noget slemt, og som din bedste ven har jeg ret til at vide hvad der foregår!” Udbrød han i frustration. Jeg rystede vildt på hovedet. ”Niall… Lad vær..” Mumlede jeg. ”Alyssa! Fortæl mig hvad han har gjort ved dig!” Råbte han nærmest. Jeg fik et kæmpe chok. Jeg havde aldrig set Niall så frustreret og vred før. ”Han… Han kyssede en anden pige” Hviskede jeg. ”Han hvad!!!?” Udbrød Niall og før jeg vidste af det sprang han på Harry. "Niall!!!" Skreg jeg. De rullede rundt på gulvet og jeg stop bare der pg kunne ikke gøre noget som helst. Inderst inde synes jeg egentlig at Harry have fortjent det, men jeg vidste også godt at det ikke ville blive godt i bandet efter det her. 
Pludselig kom Louis, Liam og Zayn ind af døren. Da de så hvad der foregik var de straks henne ved de to drenge på gulvet og hev den fra hinanden. "Hvad sker der her!?" Spurgte Liam forvirret. Ham og Zayn stod ved Niall. Zayn prøvede at få ham til at falde lidt ned. I mellem tiden havde Louis fået Harry til at sætte sig på sengen. "Han hoppede bare på mig!" Kom det fra Harry. "jeg er sikker på at der må være en eller anden grund til det. Alyssa? Er der nogewt du vil dele med resten af os?" Sagde Zayn, han lød en smule irriteret, hvilket giver sig selv, jeg havde jo lige ødelagt deres aften og hvem ved? Måske også bandet?  
Hver og en af drengene havde nu rettet sin opmærksomhed mod mig. Niall sendte mig et blik der sagde at jeg skulle fortælle det hele. Harry sendte mig et vredt blik også fyldt med skyld. De andre stod bare og kiggede på mig, ventede på en reaktion fra mig. Jeg fik øjenkontakt med Harry. "Jeg vil snakke med Harry alene tak..." Mumlede jeg og der kom en protesterende suk fra Niall. "Først kan vi da lige få af vide hvad der er sket her?" Sagde Louis.q jeg rystede bare på hovedet. "Giv mig bare 5 minutter med Harry alene, så kan vi snakke bagefter" Jeg åbnede døren som endnu et tegn på at de bare skulle gå ud. Liam førte an og startede med at gå ud. Zayn fulgte Niall ud og holdte ham et stykke fra Harry hele vejen. Tilsidst gik Louis og jeg lukkede døren efter ham og vendte mig mod Harry. "Regner du med at jeg bare sådan tilgiver dig nu eller hvad?" Spurgte jeg. Han s øjne sagde at det var det han regnede med, men ds han åbnede munden for at sige noget lukkede han den hurtigt igen. "For det gør jeg ikke.... Der skal tid til. Men jeg vil heller ikke miste dig eller de andre drenge, og jeg vil i hvert fald ikke være skyld i at i bliver uvenner.. Hvilket nu er forsent.." Jeg lænede mig op ad døren og i samme øjeblik rejste Harry sige fra sengen. "Jeg sover på sofaen de næste par dage" Sagde jeg hurtigt. "jeg skal lige tænke over det hele.." Tilføjede jeg så bagefter. Godt nok var min facaden rolig og kold, men det jeg allermest havde lyst til lige nu var bare at bryde sammen. "Nej. Jeg tager bare sofaen.. Eller måske kan jeg sove hos Louis. Det finder jeg ud af, bare tag værelset her" Sagde Harry og vores øjne mødtes. For hver gang vores øjne mødes bliver jeg bare mere og mere forelsket i den her fantastiske dreng og jeg fik endnu engang bare lyst til at bryde sammen i hans arme, men det kunne jeg ikke. Det var forbi, for nu....


______________________________________________________________________________

Siger lige hurtigt undskyld hvis der er super mange stavefejl osv, det her kapitel er skrevet på min iPad da jeg er på vej hjem fra Tyskland, men jeg synes lige i skulle have et kapitel anyway:)
Være sød og like!! Og tak fordi i læser med!!!!:)  
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...