The Road To Fame, Through A Celebrity ☆ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jan. 2012
  • Opdateret: 10 mar. 2012
  • Status: Færdig
Da Felicias mor døde ulykkelig, ville Felicia ikke ende som hende. Hun tager så kampen op, for at fuldende hendes egen store drøm. Hun bliver opdaget af en speciel person, vil personen fuldende hendes drøm. Hvis ja, så støder hun tydeligvis på nogle bump, på vejen til berømmelse...

69Likes
243Kommentarer
14813Visninger
AA

26. Den hyggelige morgen ender

Felicias synsvinkel

Jeg åbnede langsomt mine øjne og gabte træt. Jeg mærkede svagt mit hoved sinke sig langsomt op og ned, og det var først dér jeg opdagede det. Mit hoved lå let på Justins brystkasse, som der langsomt sinkede sig op og ned, på grund af hans rolige vejrtrækninger. Jeg kunne også mærke, at jeg lå helt presset ind til ham og med vores arme svunget om hinanden. Så man lå helt dejligt og trygt. Jeg ville nødigt indrømme det, men vist vi skulle ligge sådan her hver morgen, så ville jeg da bestemt ikke klage. Jeg bevægede mit hoved lidt opad mod Justins ansigt, så jeg kunne se hans ansigt.

Suk… Hvorfor skulle jeg også forelske mig i sådan en som han. Han er kendt, alt for god til mig og har den perfekte kæreste.. Eller helt perfekt var Selena ikke. Mildest talt var hun en led strigle overfor mig!

Justin åbnede træt øjnene og et lille smil kom til syne på hans læber, da han så mig. Hvordan kunne man ikke blive forelsket i ham? Hans hasselbrune øjne havde jo en hvis charme, som gav mig en tendens til at kunne svømme mig langt ud i et stort hav. Hans øjne kunne så let fortrylle mig.

”Godmorgen,” sagde jeg en smule træt, med mit hoved, som stadig lå på hans brystkasse.

”Godmorgen søde,” svarede han og smilte sødt til mig. Et smil bredte sig på mine læber, da jeg hørte, at han kaldte mig søde. Det troede jeg kun han ville sige til sin egen kæreste.

”Har du været længe oppe?” spørger Justin og underligt nok, så strammer han lidt grebet om mig. Hvor ville jeg ønske, at han bare så noget i mig. Det var jo ikke ligefrem sjovt, at være forelsket i en, som allerede havde en kæreste. På grund af, at jeg ikke havde prøvet at forelske mig i andre end ham, så ved jeg ikke om jeg nære ham store følelser. Han er jo min første forelskelse og garanteret ikke min sidste. Jeg måtte jo prøve, at se lidt realistisk. Han er verdenskendt uden privat liv. Han har en smuk kæreste, dog ikke så sød, men smuk.. Ja, det kan jeg ikke lyve mig fra. Det er hun. I modsætning til hende, så er jeg bare almindelig. Jeg sagde ikke, at jeg var grim, men jeg har nok bare et normalt udseende. Jeg bedømmer ikke andre på deres udseende, men på deres indre. Endnu en af de mange ting min mor havde sagt, at man skulle til mig. Men jeg tror nu enhver pige går lidt op i udseende med fyren.

 

”Felicia, har du tænk dig at svare eller bare ligge drømmende på mig,” sagde Justin så og grinte. Jeg faldt hurtigt ud af mine tanker og kiggede dumt på ham.

”Justin, helt ærligt! Drømmende.. Jeg kan da godt sagtens flytte mig fra dig uden problemer,” svarede jeg og rystede smågrinende på hovedet af ham. Jeg løftede mit hoved og skulle til at flytte mig fra hans lidt for dejlige brystkasse.

Suk… Jeg havde slet ikke lyst til at flytte mig fra hans brystkasse. Jeg nød ellers, at lytte til hans rolige bankelyde.

Jeg skulle til at flytte mig fra ham, men han holdte straks strammere rundt om mig.

”Du må altså ikke flytte dig endnu,” sagde Justin og knugede mig ind til ham, så jeg ikke skulle trække mig væk.

”Justin, jeg har fattet det.. Luft!” fik jeg frem. Luften var næsten presset ud af mig, da jeg lå helt presset op af ham.

”Sorry,” mumlede han og fik løsnet grebet om mig, det var dog stadig stramt. Men jeg kunne nu godt lide det..

”Justin, jeg tror vi skal stå op nu. Vi har jo været længe oppe nu,” sagde jeg og fik mig modvilligt ud af hans greb og rejste mig op.

”Skidt pyt. Kan du ikke komme herned igen,” svarede Justin og gabte hurtigt. Han strakte sig lidt og lukkede øjnene igen.

”Justin, kom nu op med dig. Du kan ikke blive der og sove hele dagen,” sagde jeg og tog fat i hans arm og hev i ham, så han skulle komme op. Hans arm, som jeg bare trak i, kom pludselig til kræfter. Han trak mig nemlig hurtigt ned, før jeg kunne nå at gøre noget. Han lod hurtigt sine arme komme rundt om mig, så vi næsten lå i ske. ”Justin, hvornår er du lige kommet i krammehumør?” sagde jeg for sjovt og grinede lidt.

”Siden jeg så dig,” mumlede han meget lavt, så jeg ikke skulle høre det, men det gjorde jeg. Jeg fik pludselig den følelse, at det her vi lavede, var en lille smule forkert. Justin havde stadig Selena og han var stadig kun min ven. Selvom jeg ønskede meget mere.

Jeg vendte mig hurtigt om så jeg kunne se Justins ansigt igen. Det føltes helt forkert, at ligge i Justins arme. Justin fangede min øjenkontakt og smilede pludselig ikke så meget. 

”Hvad er der galt,” spurgte han forvirret. Var jeg så nem, at gennemskue?

”Ikke noget,” svarede jeg og prøvede, at smile, men det blev kun til et lille falsk smil.

”Felicia, jeg kan selv se det på dig. Hvad er der galt?” spurgte han seriøst og kiggede mig skræmmende dybt i øjnene.

”Okay, det er bare fordi.. Ja, altså… Selena er stadig din kæreste og jeg føler det her er lidt forkert,” fik jeg endelig sagt.

”Næste gang Selena og jeg er sammen, så slår jeg…” Nåede han at sige, før døren blev lukket op og et brændende dræberblik faldt straks på mig. Sig det er løgn!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...