Dangerous secrets - Justin Bieber

Justin har taget hans kæreste Selena med hjem til Canada, Toronto. Selena har mødt hele familien og en del af hans venner før, men der er dog stadig en pige, som Selena ikke har mødt. Men en pige som Justin gerne vil have, hun skal møde. Hende her pigen hedder Eloise og har altid hjulpet Justin videre på vejen. Men kan en så uskyldig og lille pige, have en så stor effekt på en pop-stjernes hverdag? Justin finder i al fald ud af, at ondskaben træder til.

24Likes
79Kommentarer
3531Visninger
AA

4. ☯

Jeg havde fortalt Selena, hvad Ryan og jeg havde snakket om. Hun forstod godt, hvorfor jeg var en smule nervøs. Vi sad og ventede på, min mor ville dukke op. Vi sad på en cafe, hvor vi skulle mødes med hende. Selena tog min hånd og gav den et klem, det gjorde mig bedre tilpas. Min mor kom gående, hvilket fik mig til at smile. Hun smilte selv, så det fik mig til at vurdere, om det var en god nyhed om Eloise eller en dårlig. Men med det humør de to andre drenge havde haft, så kunne jeg nærmest læse mig selv til det. Mit hjerte bankede ulideligt hurtigt. Det bankede på en måde, som jeg ikke havde prøvet. Jeg overvejede et kort øjeblik at ligge mig ned på gulvet og gå ud. Det var som om, mine batterier på forhånd var gået død. Som om de var opbrugt og de kunne aldrig lades op igen. Aldrig.

Hvad er der gået af Canada?

En klump i halsen kom, da jeg så min mors stamme ansigt og hendes derudover blide smil. Jeg havde ingen yderligere chance for at læse det. Hun var ulæselig. En lukket bog, hvor omslaget fortalte ingenting. Jeg fangede Selenas blik og hun forstod med det samme, hvor slemt det stod til. Aldrig havde jeg haft en så dårlig smag i munden, aldrig havde mit hjerte lavet på den måde uregelmæssige slåninger, men i dag skulle alt ses omvendt. For min krop var ustyrlig. Alle de ting som den ikke plejede at være, det var den. Jeg sank en klump, som efter flere vente-minutter havde formet sig i min hals. Det var modbydeligt. Men synkes, skulle det jo. Det hele virkede mindre, nu når jeg lagde mærke til det. Det var som om, det hele blev mere utydeligt og jeg fik det dårligt. Selena kunne godt se det, det kunne jeg mærke, hun gav dog bare min hånd et klem igen. Jeg tvang et lille smil frem på mine læber.

Min mor kom over til os. Både Selena og jeg rejste os op. De krammede hinanden hej, de havde mødt hinanden før og snakkede fint sammen. Det betød meget for mig. Det betød også meget for mig, at min mor var kommet. Jeg ville hellere end gerne have denne her nyhed at vide. Og hvis den skulle komme fra nogle, måtte det uden tvivl gerne være min mor. For hende kunne jeg tillade mig at være ked af hos, men jeg kunne også være glad. Jeg kunne være alt i min mors selskab. Jeg kunne endda dumme mig og alligevel tilgav hun mig. Flere gange havde hun brugt denne her sætning: ”Justin, du er min søn. Jeg vil altid kunne tilgive dig, lige meget hvad du gør. Men nogle gange må du forstå, der er grænser for, hvad jeg finder mig i. Der er grænser for, hvad dine fans, finder sig i. Og hvad resten af verden finder sig i.” den sætning sad som klistret til mine øre og jeg kunne se alle ord flyve forbi mine øjne. Jeg ville nok aldrig glemme den sætning.

”Hej med jer” smilte hun endelig og satte sig ned. Hun bestilte en kop kaffe, mens Selena og jeg bare valgte en kakao hver. Jeg havde intet imod kaffe, men jeg følte ikke for den drik lige nu. Så hellere varm kakao. Det var heller ikke det bedste vejr udenfor lige nu. Det var koldt og trist i mine øjne. Så varm kakao kunne måske hele lidt på det. Idet kaffen og kakaoen blidt blev sat på bordet, betalte jeg. Pigen som serverede og fornemmede nok den anspændte stemningen. Jeg smilte bare til hende. Hun blev måske til punkter overrasket, nok fordi hun havde set, hvem der smilte til hende. Men yderligere havde jeg ikke lyst til at tænke den tanke. Tanken om at min far slet ikke havde givet mig nyheden, det slog mig omkuld. Men måske var det her job virkelig bare bedre til mødre? Måske kunne de bedre styre følelserne? Hvad var der sket med min Eloise? Hvad var der med den pige, som havde de utallige råd og de utallige smukke udtalelser? Udtalelser som kunne slå mig omkuld. Hvor var hende, som mindede som min søster?

Om jeg blev slået ud af kurs af det her, det gjorde jeg. Min mor sagde ikke et eneste ord. Jeg forstod det ikke og jeg havde en så dårlig smag i munden, at jeg umuligt ville starte denne samtale. Jeg prøvede at byde ind med noget, ellers havde jeg på fornemmelsen, at det her ikke var godt. Min mor havde fra start af kigget ned i bordet. Jeg undrede mig over det. ”Mor, hvad er der sket? Hvor er El?” spurgte jeg og undrede mig over, hvorfor jeg brugte hendes kælenavn. Men det lød bare så godt, det lød så smukt. Først nu reagerede min mor. Der gik det op for mig, hun havde grædt. Jeg kiggede hurtigt på Selena. Jeg tror angst spredte sig i mine øjne og frygt lige så. Som at sidde her, det var som dag eller nat. Nederlag eller sejr. Glæde eller lykke. Det hele vendte og det hele var anderledes. Jeg havde ikke forventet en dag som denne.

Trykkede stemninger og sure miner. Men jeg havde forstået, Eloise ville ikke snakke med mig.

”Hun vil ikke snakke med mig vel?” prøvede jeg og kiggede tomt ud i luften. Hvor jeg der inden havde sat mig over og lagde en arm om min mor. Min mor som græd. Hun plejede ikke at gøre det offentligt. Det var dét, der skræmte mig. Jeg havde set hende græde før, men ikke i offentligheden. ”Justin, hun vil mere end gerne snakke med dig, hvis hun kunne!” lød hendes trætte og udmattede stemme. Hvad foregik der her? Var Canada ved at vende om på hver og en ting. Min far havde været ufattelig stille, det lignede ham næppe. Ryan havde været skide sur og havde haft en trykket stemning over sig, det var heller ikke ham. Og nu græd min mor offentligt? Hvad foregik der, det var bare dét spørgsmål, som jeg ville have et svar på.

Det var åbenbart svært for alle, at give mig et konkret svar. Jeg kunne klare det, hvorfor kom de ikke bare med det?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...