I saw you - JDB

Caitlin Beadles - Justins eks.
Hun er desparat efter at få hans opmærksomhed, men han opdager det ikke. Han er væk, de har taget ham væk fra hende, og savnet vokser i hende.
Jeg har så dig sammen med hende, og det gjorde såret i værre.

3Likes
22Kommentarer
2312Visninger
AA

4. Kapitel

”Caty, Caty” var der en stemme der sagde og rystede i mig. ”Caty, vågn op” blev stemmen ved. Jeg skubbede hånden væk og vendte mig om på side, men personen blev ved. ”Caty, hvad gå der af dig?” spurgte stemmen. Jeg rynkede på panden. Kunne de mærke det på mig? Kunne de se det? jeg åbnede øjnene op, og følte mig i fantastisk humør. Jeg mærkede ingen vrede eller sår. Faktisk kunne jeg intet huske. Jeg kiggede på Christian, der stod og ventede på, at jeg skulle vågne. ”Hvorfor sover du stadig?” spurgte han, jeg kiggede træt på ham. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare. Jeg vidste, at var vågnet, mens de alle sov, og fald i søvn igen meget sent.

Jeg rejse mig op, og spekulerede lidt efter, hvor mit var vækkeur. Hvorfor havde det ikke ringet, det plejede det altid. Pludselig slog det mig, at jeg havde kastet det ind i muret dagen før. Jeg sukkede og gik ud på toilettet. Christian stod stadig lidt fortabt inde på mit værelse. Stakkels ham, det var ham der blev udsat for min vrede. Min bror og jeg havde et godt forhold, men her fortiden, har jeg følt mig ensom og trist. Jeg har slet ikke haft lyst til at se nogle.

”Vil du med hen i parken?” spurgte han mig, lige inden jeg nåede at lukke døren ind til toilettet. Jeg kiggede stift ind i vægen over for mig. Hvad skulle jeg svare? Jeg ville ikke svigte ham, og især ikke nu, hvor han kunne mærke, at der var noget galt. Jeg nikkede og sendte ham et skævt smil. Han sendte et lige så skævt smil tilbage, ”du behøver ikke, hvis du ikke vil” sagde han og vendte sig om, og gik ind på sit værelse. Jeg havde ikke lyst, men jeg kunne se på ham, at han gerne ville have mig med. Jeg ville ikke skuffe ham, jeg kunne godt. Jeg blev ved med at sige til mig selv, at jeg godt kunne. Til sidst, var jeg helt overbevidst om det. Jeg kiggede lidt på mig selv i spejlet, jeg smilede. Jeg vidste ikke, hvorfor, men jeg havde bare sådan en trang til at smile.

Jeg tog et hurtigt bad, hvilket jeg ikke skulle have gjort. Badet vækkede tanker. Billederne, kysset, ham og hende. Jeg braste sammen jeg kunne ikke holde det ud, hvordan kunne du bare gøre det? ”Caty, skynd dig” råbte Christian ude for døren, ”vi kommer for sent” tilføjede han.

Jeg rejste mig stille op, tog et håndklæde og begyndte at tørre mig. Først der mærkede jeg, at jeg græd. Jeg tørrede mine kinder op til flere gange, før jeg stoppede. Jeg tog mit undertøj på og kiggede lidt på mine tykkere end hendes lår. Jeg drejede langsomt rundt, mens jeg stadig kiggede på mine lår. Jeg mærkede, hvordan presset kom op til mit hoved, alle de ting, jeg kunne ikke holde det ud.

”Caty, kom nu!” råbte Christian, med en alvorlig stemme. Det gav et sæt i mig, jeg tog hurtigt en kåbe over mig, og låste døren op. Han stod med sig morgenmad skål, munden fyldt med mad, og stirrede på mig, med store øjne. Jeg hoppede op ad forskrækkelse og gik med store øjne ind på mit værelse. Jeg åbnede hurtigt mit skab, og tog noget tilfældigt tøj ud ad skabet. Jeg hoppede i et par lyseblå jeans og en sort T-shirt. Mit hår var stadig lidt vådt, men det gik. Jeg løb ud i køkkenet, hvor Christian stod og ventede. Han stod og holdte min taske, med en strakt arm.

”Værsgo” sagde han på en flabet måde og smilede. Jeg tog imod den, og gik ud i bryggerset, hvor jeg tog et par ballerinasko og sommerjakke på. Jeg låste døren efter os, eftersom vores forældre var taget på arbejde. Jeg gik og snakkede, Christian var så hyggelig at snakke med. Det var som om jeg kunne snakke om alt med ham, selvom jeg ikke gjorde det. Han fik mig på andre tanker, hvilket var godt. Måske skulle jeg have givet det sociale samfund en chance.

På skolen gang, skulle vi hver vores vej. Jeg gik hen imod min klasse, hvor alle var imødekommende. Jeg satte mig ned på min plads og udstødte et lettet suk. Hvorfor vidste jeg ikke? Jeg havde ikke lige frem gået 10 km. Undervisningen var gået i gang, og for hvert minut der gik, var jeg ved at falde i søvn. Jeg kunne ikke holde mine øjne åbne. Jeg skulle lave noget, jeg skulle op og bevæge mig, ellers ville jeg bare falde i søvn. Jeg kiggede hen imod uret, den var lidt i frikvarter. Jeg kunne godt holde bare til lidt mere.

Da det endelig ringede ud, sprang jeg op. Jeg fik lyst til at spille fodbold. ”Nogle der vil spille en omgang fodbold?” spurgte jeg og lød mere frisk, end hvad jeg var. Der var mange der var med på den, så vi tog alle os der gad ud. Vi lånte en boldt fra læreværelset, som vi lovede at aflevere tilbage. Vi blev nød til at skræmme en folk små børn væk, for at vi kunne få en bane. De børn havde over bombarderet skolen grund. Eller små og små var de nu ikke, de var to år yngre end Christian, for på high school var der ikke decideret små børn. Kun yngre. Det var dejligt at spille, jeg følte mig i live, frisk og i rigtig god humør. Jeg mærkede, hvordan energien sprede sig i min krop, det var dejligt, for den havde ikke været der i lang tid. Jeg kunne se alle de glade folk omkring mig, de var alle i en god stemning, hvilket sprede sig hen til mig. Det var godt, at de ikke var lige så deprimeret som mig, for så havde jeg siddet og græd. Godt energi, spredte god stemning. Måske skulle jeg hele tiden være i nærheden af god energi? Klokken ringede og vi alle glade og grinende ind til time. Igennem hele timen kunne jeg fokusere og holde mig vågen. Jeg havde slet ingen problemer, og Ham og Hende, var slet ikke i mit hoved. Det eneste jeg tænkte på, udover det som læreren sagde, var parken. Jeg glædede mig sådan til efter skole. Glædede mig til at være sammen med folk. Tænk at jeg virkelig kunne tænke to forskellige ting på samme dag. Da jeg vågnede ville jeg ikke være i nærheden ad nogle, og så ville jeg gerne.

Jeg mødte Christian, og nogle venner ude for skolen port efter skole. Vi fulgtes ad hen til parken. Vi gik og små hyggede. Det var dejligt, og det var især dejligt at se smilet på Christian læber. Jeg elskede at se ham glad, det gjorde mig altid i sådan en fantastisk god humør. Jeg følte mig som en god storsøster, når han var glad. Hvis han var trist, følte jeg mig skyldig, fordi vi var så tætte som vi var.

Jeg skubbede og grinte til ham, og han gjorde det samme. Vi gi alle sammen op ad en stige, der førte op til et træhus, vi selv havde bygget. Der oppe sad vi altid sammen og hyggede os. Vi sad ofte og spillede, spiste, sov og snakkede. Faktisk så tog vi nogen gange en bærbar med derop og satte i en film på.

Det blev spise tid, og Christian og jeg begyndte at gå hen ad. Solen skinnede stadig, det ville sige, at der stadig var lyst. ”Christian” sagde jeg og kiggede hen imod ham. Han sendte mig et Hva’ – så blik og grinte. ”Har du hørt fra Justin?” fortsatte jeg. Det var langt til siden, jeg havde nævnt hans navn, eller overhovedet talt om ham. Christian kiggede forsigtigt hen på mig, og jeg kunne se at det smil, der havde været på hans læber stille forsvandt.

”Hvorfor spørger du?” spurgte han, med det samme blik, som før.

”Du ved, jeg vil bare lige høre” sagde jeg, og kiggede ned i jorden.

”Hmm nej, jeg har ikke talt med ham siden han tog til Hawaii” sagde han. Hawaii. Han vidste, at han skulle derhen. Vidste han så også, at han skulle derhen sammen med hende? Skulle jeg spørger?

”Men, hvad tror du vi skal have til aftensmad” sagde han og skiftede emne, mens hans smil igen kom på hans læber. Jeg kunne i hvert fald ikke spørger ham nu, det var for sent. Jeg rystede på hovedet og løftede skulderne. Det fik ham til at grine, så jeg grinte med.

”Tak for i dag” sagde jeg lige da vi stod foran vores hus dør. Han kiggede underligt på mig, trak på skulderne, og åbnede døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...