What Are Words - Justin Bieber

Bailey går på skolens korhold og har derfor næsten ingen venner. På Baileys skole er det nemlig noget af det mest kiksede at gå til kor. Det er derfor, at de kun er ni personer på holdet. Justin er en af de mest populære drenge på skolen, men er også nabo til Bailey. Men Justin har en hemmelighed ingen kender til, som Bailey en dag finder ud af ved et uheld...

60Likes
315Kommentarer
12618Visninger
AA

19. Justins synsvinkel

Folk omkring mig griner højlydt af Bailey, og jeg får virkelig dårlig samvittighed. Det hele er min skyld! Jeg burde have vidst fra starten af, at det ikke ville kunne gå imellem Bailey og jeg uanset hvad. Nu er hun fuldstændig knust. Jacinda kigger vredt på mig, og Jason kigger truende på mig. Jeg tør ikke se nogle af dem i øjnene, så jeg rykker mit blik hen på Ryan og Chaz, som også griner ligesom alle de andre. Jeg griner en falsk og tør latter, som de andre vist ikke ligger mærke til. Der er bare én ting, som kører igennem mit hoved. Baileys grædende ansigt. Det gør ondt bare at tænke på det. Selvfølgelig skulle jeg dumme mig.

”Amber er til grin,” siger Ryan og griner, så tårerne nærmest vælter ned af kinderne på ham. Jeg griner falsk igen, men nikker. Jeg har det også dårligt med at lyve overfor Chaz og Ryan. Igen... Skoleklokken ringer, og alle begynder at gå til time. Amber kigger på mig med onde øjne, men jeg er ligeglad. Hun kan gøre, hvad hun vil. Ingen vil tro hende frem for mig.

”Skal du ikke med?” spørger Chaz og er allerede selv begyndt at gå til time. Jeg ryster lidt på hovedet.

”Jeg kommer nok om lidt. Jeg skal lige... på toilettet,” siger jeg og kommer i tanke om, at Bailey løb imod toiletterne. Jeg vil forklare hende, hvorfor jeg sagde, som jeg gjorde. Chaz nikker og går efter Ryan, som allerede er gået. Jeg går ud imod toiletterne, og jeg kigger mig lige kort omkring, inden jeg går ind. Pigetoiletterne. Et forbudt område for drenge. Jeg hører snøft inde fra toilettet, og jeg ved, at det er Bailey.

”Søde?” siger jeg i håb om, at hun vil komme ud. Hun svarer ikke, men stopper et øjeblik med at snøfte.

”Gå med dig!” råber hun og banker på toiletdøren, som hun har lukket. Jeg sukker. Det var slet ikke meningen, det her skulle ske.

”Bay, jeg mente ikke noget af det! Og det burde du vide! Jeg mente ikke noget af det der! Jeg er ligeglad med, at du er en korpige. Jeg kan lide dig, for den du er. Du ved hvor meget, mit omdømme betyder for mig. Hvis jeg bliver dømt som en taber..., så er det jo forfærdeligt at gå i skole. Så prøver alle jo at undgå en, og de dømmer en bare på grund af, at man er blevet dømt som en taber,” siger jeg og læner mig op af vaskene.

”Det er præcis sådan, jeg har det, Justin! Alle dømmer mig bare fordi, jeg er korpige! Er det ikke lige gyldigt, hvad man er? Det er jo det indeni, som tæller, men det er folk jo ligeglade med.. Jeg havde det forfærdeligt med at komme i skole! Så mødte jeg dig, og jeg fik rent faktisk følelser for dig, og pludselig var det ikke så slemt længere, men nu... Du har virkelig kvajet dig! Det er ikke bare noget, jeg glemmer. Alle dømmer mig bare på grund af, at jeg gør det, jeg elsker.” Hun lyder så ked af det og hård, men jeg forstår hende. Det må være forfærdeligt.

”Bailey, jeg mente jo ikke noget af det. Jeg ved godt, at du ikke vil tilgive mig lige foreløbigt, for det jeg sagde, men... kan du i det mindste ikke prøve at tænke over det? Jeg kan virkelig godt lide dig, og... jeg håbede faktisk, at vi snart skulle blive til noget mere end bare venner,” siger jeg lidt nedtrykt. Låsen til toiletdøren går op, og en fuldstændig grædefærdig Bailey kommer ud. Hun går helt hen til mig.

”Nej,” siger hun hårdt. ”Det skal vi i hvert fald ikke. For i følge dig er vi jo ikke engang venner. Og så er der faktisk også noget, jeg har glemt at fortælle dig. Vi skulle alligevel optræde for stort set alle på skolen. Men jeg vidste, at du ikke ville, hvis jeg fortalte dig det. Men nu kan det jo være lige meget.” Hun kigger på mig med et lusket smil, og jeg kigger chokeret på hende. Hun havde vist det hele tiden? Hvad nu hvis jeg var gået ud på scenen, og alle de mennesker havde set mig? Men som hun siger... Nu kan det jo være lige meget...

”Bailey, vi er venner. Det er bare mig, som har kvajet mig. De andre  på skolen betyder ikke noget. Jeg vil virkelig gerne være med end venner med dig, men jeg kan godt forstå, at du ikke vil være med mig, efter det jeg sagde,” siger jeg og kigger bedende på hende. Jeg håber virkelig, at hun vil ombestemme sig. Også selvom hun har glemt at fortælle mig det med publikum.

”Det virker nu ikke som om, at de andre ikke betyder noget. Men jeg er glad for, at du godt kan forstå, at jeg ikke kan tilgive dig, for så bliver det ikke lige så smertefuldt for dig, når jeg siger, at der ikke bliver noget os,” siger hun koldt og går afvisende ud af toilettet og lader mig stå alene og tænke over det, hun sagde...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...