What Are Words - Justin Bieber

Bailey går på skolens korhold og har derfor næsten ingen venner. På Baileys skole er det nemlig noget af det mest kiksede at gå til kor. Det er derfor, at de kun er ni personer på holdet. Justin er en af de mest populære drenge på skolen, men er også nabo til Bailey. Men Justin har en hemmelighed ingen kender til, som Bailey en dag finder ud af ved et uheld...

60Likes
315Kommentarer
12622Visninger
AA

23. Baileys synsvinkel

”Jeg ligner en dukke,” mumler jeg til mig selv foran spejlet. Justin har tvunget mig i kjole, og han har åbenbart planlagt et eller andet stort, som så kræver en kjole. Nar. Det er nu ikke fordi, at jeg ikke kan lide kjoler, men... jeg hader det bare, når jeg ikke ved hvad anledningen er. Kjolen er utrolig smuk. Den er caribisk blå og sidder stramt ved brystet, hvor den derefter falder en smule stift, men løst ned ad min krop. Den går mig lige til knæene, da Justin ved, at min grænse er der. Den skal ikke være højere oppe end der!  Problemet er bare, at jeg ligner en ko i den. Den ville sikkert være pæn på alle andre end mig.

”Kom nu ned, Bailey! Vi vil se dig!” råber min mor fra enden af gangen af. Jeg sukker, men retter forsigtigt på mit hår. Mit hår er blevet flot krøllet, så det ikke er for meget, men så de ser naturlige ud, og så er det sat op så noget at håret er samlet bagi i en lille tot med en elastik. Resten hænger flot ned ad mine skuldre. Jacinda har været ovre før og sat det for mig, og jeg må da sige, at resultatet blev utrolig flot! Justin har selv en hvid skjorte på med en sort vest udover, og kæft han ser godt ud! Han ved godt nok ikke, at jeg har smugkigget, men hvad han ikke ved, har han ikke ondt af. Jeg sukker, men går ned af gangen, hvor min mor og Justin kigger smilende på mig. Min mor står klar med kameraet og gør allerede klar til billeder. Er jeg den eneste, som ikke ved, hvor vi skal hen?! Selv Jacinda ved det! Hun ville bare ikke fortælle noget.

”Hvor er du smuk,” siger Justin smilende og trækker mig ind i et kram. Selvom der er gået næsten to uger, har vi endnu ikke kysset på læberne. Et enkelt kindkys er det dog blevet til en gang imellem. Men det gør mig nu ikke noget. Det irritere mig bare, at jeg har så stærke følelser for Justin, at det egentlig irritere mig alligevel lidt. Mine følelser for dengang er stadig ikke dæmpet af overhovedet! De er blot blevet stærkere, og jeg kan ikke gøre noget ved det. Han er sødere nu end før vores skænderi, selvom det er svært at tro.

”Ej, hvor er i altså søde sammen! Ryk tæt sammen! Jeg skal have et billede!” siger min mor helt opstemt og holder kameraet klar imod os. Justin ligger sin arm omkring min hofte, og jeg ligger mine omkring hans liv. Vi smiler begge, og jeg mærker blitzen blænde mine øjne.  Hun tager flere billeder, og det begynder at blive pinligt.

”Okay, stop nu, mor!” siger jeg irriteret og fjerner mine arme fra Justin. Han griner blot af min mor og mig. Min mor smiler bare og griner. Det er ikke sjovt. ”Okay, vi smutter nu.” Jeg tager Justins hånd og går ud for at tage mine sorte stiletter på. Hurtigt får jeg svunget min jakke over min skulder og får taget Justins hånd. ”Kom,” hvisker jeg. ”Vi ses mor!” Jeg trækker Justin med ud til hans bil. Han åbner smilende døren for mig, og jeg sætter mig ind med et smil. Gentleman. Justin sætter sig ind ved siden af mig, og efter vi begge har klikket selerne i, kører han. ”Hvor skal vi hen?” Han smiler hemmelighedsfuldt, men siger intet. ”Ej Justin, sig det nu!”

”Det er en hemmelighed. Bare rolig smukke. Du skal nok få det at se,” siger han og smiler igen hemmelighedsfuldt. Jeg sukker irriteret. Jeg hader overraskelser! Det gør mig så irriteret, fordi det kan være hvad som helst. ”Det er en god overraskelse. Bare vent.” Han lyder så selvsikker, men nu skal han aldrig blive for selvsikker. Det kan sagtens gå galt for ham! Jeg kan være en stor humørbombe. Der stille resten af turen...

 

Fem minutter efter stopper bilen. Jeg har ikke holdt øje med vejen, men har bare renset mine negle, som er belagt med fransk manicure.  Jeg kigger forvirret på Justin, da jeg ser, hvor vi er. Hvad laver vi ude foran skolen? Jeg burde næsten have vist det. Der hang et stort banner oppe på skolen, som jeg bare ikke havde lagt mærke til. Skolebal... Jeg hader skoleballer... Bare et åndssvagt bal hvor alle griner af mig, fordi jeg enten danser mærkeligt eller slet ikke danser.

”Hvad siger du så?” siger han og lyder en anelse for håbende. Jeg kan slet ikke danse! Kun sådan noget... fjolledans. Og selv der ligner jeg en omvandrende ko.

”Jeg siger, at jeg ikke kan danse. Justin, du ved, at jeg stinker til at danse. Jeg træder dig bare over fødderne, og det kommer jo til at gøre ondt... på dig,” siger jeg en anelse hånende til sidst, men med et drilsk smil.

”Så er det godt, at jeg er drengen, og at jeg skal føre an, hva’?” Han smiler lumskt og stiger ud af bilen, hvor han kort efter er henne ved min side for at åbne min dør. Jeg giver ham dræberblikket. Jeg kan ikke danse, og jeg vil ikke danse!

”Justin, vær sød at lade være! Jeg hader skoleballer. Det er altid der, hvor folk griner af mig,” siger jeg og himler med øjnene. ”Er det ikke dig, som siger, at man skal være ligeglad med, hvad andre tænker?” siger  han og smiler drillende til mig. Crap. Han fangede mig med mine egne ord. Jeg sukker, men følger dog bare med ham. Vi kommer hurtigt indenfor, og der er i hvert fald firs mennesker herinde, men det virker som meget mere. De fleste glor på os, da vi kommer ind, men jeg ignorere deres blikke. De er bare pisse misundelige over, at jeg kommer her sammen med Justin, og de ikke gør.

Jacinda får hurtigt øje på os og kommer hen imod os. Hun har selv glattet sit blonde hår, og hun bærer en flot lyserød kjole, som sidder flot på hendes ultra tynde krop. ”Jeg kommer om lidt,” siger Justin og går ind på dansegulvet. Her hvor jeg nu står, er der ikke specielt meget larm. Larmen er inde på dansegulvet, hvor musikken bare pumper derud af. Her hvor jeg står, kan man også sagtens høre det, og det er ret højt, men ikke lige så højt som på dansegulvet for eksempel.

”Hvor er du altså flot!” siger hun og giver mig smilende elevatorblikket. ”Og den kjole sidder altså bare godt på dig!” Jeg ryster bestemt på hovedet. Jeg synes stadig, at jeg ligner en ko i den, selvom den er utrolig smuk.

”Du er altså også mega flot,” siger jeg og smiler. Hun griner bare og ryster på hovedet, men går tilbage til Liam, og sammen går de samme vej, som Justin gik. Jeg sukker.  Amber går forbi mig, og hun smiler hånende, som om at Justin har forladt mig her alene. Jeg giver hende dræberblikket. Det hele var faktisk hendes skyld til at starte med. Jeg mærker nogle arme omkring mig, og straks forsvinder Ambers hånende smil, og det bliver til et dræberblik. Jeg griner bare ad hende. Jeg ved, at det er Justin, som har lagt sine arme omkring mig, så jeg gider ikke engang kigge, om det er ham.

”Kom lad os tage noget at drikke,” siger Justin i mit øre. Jeg vender mig imod ham med et smil og tager hans hånd. Han giver forsigtigt min hånd et klem, og vi går over til drikkevarerne, som står ude i siden af den store dansesal...

 

”Alle bedes gå til dansegulvet! Vi har et specielt ønsket nummer,” siger DJ’en i mikrofonen, og alle går ind til dansegulvet. Justin tager min hånd og trækker også mig hen til dansegulvet. Han baner sig igennem alle folk, så vi kommer ind til midten. Folk kigger underligt på os, da vi kommer forbi dem. Hvad har Justin gang i? Hvorfor skal vi dog stå i midten? Alle ved dog godt, at Justin og jeg har noget kørende. Justin fortalte dem sandheden kort efter, vi havde optrådt. Men de havde nok regnet det ud, selvom Justin ikke havde sagt det. ”Dette nummer specielt ønsket fra Justin!” Jeg kigger overrasket på Justin, som bare smiler.

”Hvilket nummer har du valgt?” spørger jeg og smiler et stort smil. Han smiler bare hemmelighedsfuldt ligesom i bilen. Nummeret begynder sin intro, og jeg genkender med det samme nummeret. Justin bliver ikke sødere. Det gør han virkelig ikke! Han er fantastisk. ”Hvor er du dejlig,” siger jeg og ligger mit hoved på hans skulder. Jeg hører hans søde latter, og han ligger forsigtigt og blødt sine arme omkring mit liv. Jeg ligger mine arme omkring hans nakke og lukker forsigtigt mine øjne. Det her er utrolig behageligt. Bare at være i Justins favn, imens vi danser til mit yndlings nummer.

”And then she asks me, ‘Do I look all right?’, and I say, ‘Yes, you look wonderful tonight.’” synger Justin i mit øre præcis som dengang, vi havde danset hjemme hos mig. Det her var bare meget bedre. Jeg smiler ved lyden af hans stemme. Jeg kan  mærke hans vejrtrækning blive en smule hurtigere, og jeg mærker hans nervøsitet.

”Bailey, du betyder utrolig meget for mig. Mere end bare utrolig meget. Du betyder nærmest alt for mig. Jeg ville ikke kunne have det godt med mig selv, hvis du ignorerede mig. Jeg ville ikke kunne koncentrere mig om andet end dig. For to måneder siden havde jeg haft det okay med at leve uden dig, men nu... alting er gået så stærkt, og jeg ved, at det måske er ret tidligt, at jeg fortæller dig det, men... Jeg elsker dig, Bailey, og... jeg vil bare have dig til at blive min. Og kun min.” Jeg smiler og løfter mit hoved fra hans skulder og kigger ham i øjnene. Jeg er så glad for, at han fortæller mig det, for så er jeg ikke den eneste, som føler sådan. Han kan virkelig lide mig, lige så meget som jeg kan lide ham.

”Jeg elsker også dig Justin. Og jeg kan kun sige i lige måde. Du betyder så meget for mig, og... jeg er din. Og kun din. Men kun hvis du også er min,” siger jeg og smiler til ham. Han smiler sit søde, skæve smil og nikker bestemt. Forsigtigt ligger han sine bløde, dejlige læber på mine og jeg ved, at det er et ja. Justin er min, og jeg er hans. Og kun hans...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...