What Are Words - Justin Bieber

Bailey går på skolens korhold og har derfor næsten ingen venner. På Baileys skole er det nemlig noget af det mest kiksede at gå til kor. Det er derfor, at de kun er ni personer på holdet. Justin er en af de mest populære drenge på skolen, men er også nabo til Bailey. Men Justin har en hemmelighed ingen kender til, som Bailey en dag finder ud af ved et uheld...

60Likes
315Kommentarer
12617Visninger
AA

10. Baileys synsvinkel

Jeg vågner op ved, at jeg kan mærke nogle arme omkring mig. Jeg ligger med ryggen til personen, og mit hjerte banker som en sindssyg. Jeg har ingen idé, om hvem det skulle være. Jeg kan ikke engang huske, hvad der skete i går efter festen. Jeg blev ret fuld, da der var nogle personer, som opfordrede mig til det. Jeg kan ikke engang huske, hvem de personer er. De er i hvert fald nogle fra skolen. Jeg har nemlig set dem før.

Jeg vender mig forsigtigt rundt og frygter, at det er en, som jeg slet ikke kender. Men inden jeg kigger for at se, hvem det er, tjekker jeg lige, at jeg har tøj på. Jeg er stadig fuld påklædt fra i går af. Bortset fra at jeg ikke har mine ballerinaer på. Jeg vender mig endnu engang forsigtigt rundt og får øje på Justin. Hans hår sidder uglet, men det ser nu ret sødt ud. Men mest af alt er jeg bare glad for, at det er en, jeg kender og ikke en fremmed. Jeg lader forsigtigt mine fingre røre hans kindben.

”Godmorgen,” siger han og åbner pludselig øjnene. Jeg fik et chok og faldt en smule tilbage. Jeg blev en smule pinligt berørt. Han har både set mig virkelig fuld, og så har han lige opdaget mig i at røre ved hans ansigt, imens han ’sov’. Men jeg gad godt vide, hvad jeg egentlig sagde i går. Jeg har helt sikkert sagt et eller andet mega pinligt.

”Justin, fortæl mig om i går,” mumler jeg og sætter mig op i sengen. Han smiler en smule lusket og et grin undslipper hans læber, som gør, at hans perfekte tænder viser sig. Hvorfor griner han? Nu er jeg bare hundrede procent sikker på, at jeg har gjort et eller andet akavet i går.

”Altså... Du blev ret fuld i går, da jeg endelig fandt dig, eller da du endelig fandt mig. Du kom bare hen og satte dig på mit skød, så jeg var sikker på, at jeg nok hellere måtte få dig hjem i en fart. Jeg måtte så gå hjem med dig. Da jeg så kom hjem til dig, åbnede Jacinda døren, og hun troede, at du var kommet til skade, eller at jeg havde gjort noget ved dig. Det måtte jeg så forklare hende, at jeg ikke havde. Og så...,” siger han og han begynder endnu engang at grine.

”Og så hvad? Hvad gjorde jeg så?” spørger jeg og kigger interesseret og ventende på ham.

”Og så gik du lidt amok og kyssede mig. Og bagefter ville du ikke lade mig gå,” siger han og smiler til mig med et drilsk smil. Jeg mærker varmen i mine kinder. Har jeg virkelig bare kastet mig over ham? Hvad har jeg dog tænkt på? Ja, han er sød, men lige at kaste mig over ham? Jeg har jo heller ikke nogle følelser for ham på den måde. Vi er dårligt nok venner...

”Okay, jeg orkede ikke at gå hjem til mig selv, så jeg blev her, men du sagde også, at jeg ikke måtte gå lige før, vi kyssede,” siger han og griner. Jeg bliver en smule mere rød i hovedet, og det er mega pinligt, at jeg bare har kastet mig over ham. Det er nok det mest pinlige.

”Du skal ikke være flov,” siger han med et smil og sætter sig op ved siden af mig. Han har selv bare en hvid t-shirt på og sine boxershorts. Jeg bliver lidt mere pinligt berørt, da jeg kommer til at kigge ned på hans... ja, og at han så opdager det. Han griner bare igen og ligger sine arme omkring mig.

Det er så anderledes at være alene med Justin, end når der er andre mennesker. Når det bare er ham og jeg, er han så anderledes. Han spiller ikke så meget smart, og han er bare helt nede på jorden. Den side af ham elsker jeg.

”Vil du med ned og have noget morgenmad?” mumler jeg og rejser mig for sengen. Jeg åbner mit skab og kigger mit tøj igennem. Jeg finder en one shoulder trøje med mørkeblå og hvide striber og nogle normale cowboy shorts. Det måtte være fint.

”Ja, lad os det,” siger Justin, og jeg kan høre smilet i hans stemme og mærke hans blik på min røv. Typisk drenge. Jeg smutter hurtigt ud på badeværelset, får taget mit gamle tøj af og får det nye på. Jeg reder mit hår igennem hurtigt og lader det hænge løst. Det er stadig rigtig glat efter i går, men min make-up er ikke ligefrem den pæneste. Jeg er lidt sort under øjnene, så jeg får hurtigt fjernet den og ligger bare en smule mascara. Det må være fint. Jeg går ud fra badeværelset og ser Justin sidde på sengen og grine, da jeg kommer ud.

”Hvorfor griner du?” spørger jeg undrende og ligger mit tøj hen i en lille bunke i hjørnet. Egentlig ligner her lort herinde, men jeg er ret ligeglad.

”C70, var?” griner han og har min bh i hænderne. Jeg mærker mine kinder blive helt varme, og jeg er helt sikker på, at jeg rødmer. Hvorfor får han mig til at rødme hele tiden? Det er så pinligt! Jeg tager den ud af hånden på ham og ligger den ind i mit skab, som jeg har glemt at lukke.

”Hvad med det morgenmad?” spørger jeg for at skifte emne. Han ryster grinende på hovedet af mig, men nikker dog. Han morer sig sikkert godt med det her. Jeg gør i hvert fald ikke. ”Der er for resten kor i morgen,” siger jeg, imens jeg går ud af rummet...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...