What Are Words - Justin Bieber

Bailey går på skolens korhold og har derfor næsten ingen venner. På Baileys skole er det nemlig noget af det mest kiksede at gå til kor. Det er derfor, at de kun er ni personer på holdet. Justin er en af de mest populære drenge på skolen, men er også nabo til Bailey. Men Justin har en hemmelighed ingen kender til, som Bailey en dag finder ud af ved et uheld...

60Likes
315Kommentarer
12706Visninger
AA

6. Baileys synsvinkel

”Undskyld, hvad siger du? Sagde du, at Justin ville komme og synge med os? Du tager forhåbentlig gas på os. Han hader os!” siger Emma og kigger underligt på mig. Hele korholdet står omkring mig, og de glor alle sammen på mig, som at jeg lige har fortalt dem en joke, som slet ikke var sjov.

”Ej hold dog op! Han er altså fin nok, når man lærer ham at kende. Og desuden så skal han bare prøve det i dag. Det er ikke meningen, at han skal blive. Men jeg ved, at han kan synge, og at han kan lide det, så derfor vil jeg have ham til at prøve det her,” siger jeg og prøver virkelig at få dem til at se lyst på det hele.

”Fint, men så afslører vi ham bagefter! Så er han sikkert ikke så kæphøj længere,” siger Tyrell og lyder nærmest ondskabsfuld. Tyrell har aldrig lagt skjul på, at han elsker at synge, og han har den der specielle, hæse stemme som faktisk lyder ret godt. Den passer godt sammen med Julies, som er hans sangpartner. Tyrell er en, som ikke tænker over, hvad andre folk synes. Han gør, hvad han selv synes, og sådan skal det også være. På det punkt minder Tyrell og mig om hinanden. Jeg er også selv ligeglad med, hvad folk synes om mig. De kan synes, hvad de vil.

”Er det ikke bare en smule ondt?” spørger Laura forsigtigt. Hun er ikke ligefrem den, som siger folk imod, men hun kan godt lide at sige sin mening.

”Jeg er enig med Laura. Og desuden så har jeg lovet ham, at vi ikke ville sige det til nogle. I skal love det, venner! Han stoler på mig,” siger jeg og kigger på dem alle. Alle undtagen Tyrell nikker og sætter sig på deres sædvanlige stole. Jason sætter sig ved siden af Emma, og de fletter deres fingre sammen. Man kan vel godt sige, at de danner par, men det er ikke officielt. Faktisk er det meget sådan her på vores korhold. Mange af os har et meget specielt forhold til vores sangpartner. F.eks. Emma og Jason og Laura og Mason. Jacinda og Liam har engang haft et eller andet kørende, men de blev enige om, at de bare skulle være venner, og det fungerer de nu også fint som.

”Hey,” mumler en stemme bag mig. Jeg vender mig om og ser Justin stå der. Han ser ikke sur, men han ser heller ikke glad ud. Han ser nærmere sådan lidt irriteret ud, eller som om at han ikke er velkommen her, som han i følge de andre heller ikke er.

”Jeg håber, du er glad. Jeg missede en basketballtræning på grund af de her er,” siger han og ser irriteret ud. Jeg smiler bare tilfreds. En tjeneste er en tjeneste, som jeg sagde til ham. Jeg gjorde ham en tjeneste, og nu ville han gøre mig en tjeneste. Jeg er sikker på, at han kommer til at kunne lide det. Han tror sikkert, at det er sådan noget, hvor vi synger kirkesange. Nu skal han bare se.

”God eftermiddag alle sammen!” siger Thomas og sætter sin taske lige ved døren.

”Thomas, jeg har taget en... ven med i dag,” siger jeg, og han nikker, imens han kigger overrasket på Justin.

”Jamen goddag Justin,” siger Thomas og giver ham hurtigt hånden...

 

”Justin og Bailey. Gå ud og øv jer på en lille duet, som i skal fremføre foran os andre. Jeg vil høre, hvordan jeres stemmer lyder sammen,” siger Thomas en anelse bestemt og kigger på os begge. Jeg nikker, tager uden at tænke over det Justins hånd og trækker ham med ud på gangen.

”Har du en idé til en duet?” spørger jeg og kigger på ham. Jeg havde selv en idé, men den var nok for... pussenusseagtig for Justin. En sang som jeg selv holdt meget af. Breaking Free fra High School Musical. Filmen var nok ikke lige noget for mig. Lidt for børnet. Men sangene kan jeg nu godt lide. De fleste af dem er ret gode.

”Bare find en eller anden. Jeg er ligeglad,” mumler han og kigger hele tiden omkring. Han er bange for, at der kommer nogle og opdager os. Nogle gange er Justin som en åben bog. Han kan være så let at læse, men samtidig så svær at forstå.

”Så tager vi ’Breaking Free’,” siger jeg med et smil og finder den frem på min mobil. En HTC Wildfire i hvid. En mobil som jeg fik for blot fem måneder siden. Justin sukker, men nikker.

”Jeg kan godt teksten,” mumler han. Jeg kigger overrasket på ham. Hvorfor kan han den? ”Jeg har en lillesøster, okay.” Det vidste jeg nu godt, men jeg havde ikke skænket hende en tanke. Jeg ved, at hun bor hos Justins far, og at de vist bor et godt stykke væk herfra. Det er egentlig ret synd for Justin. Jeg ved nemlig, hvor højt han elsker sin søster, bror og far. Selvom det faktisk kun er hans halvsøskende, ved jeg, at han elsker dem som hans rigtige søskende.

”Lad os starte så,” mumler jeg og finder en karaoke version på min HTC. Jeg kan ikke selv teksten helt, så derfor sætter jeg selv tekst på. Lige så forsigtigt kommer de reneste toner ud ad Justins mund. Jeg vidste, at han kunne synge, men jeg vidste ikke, at han kunne synge så godt. Det er jo nærmest som at lytte til en engel eller noget. Jeg nyder at lytte til hans stemme, men jeg nyder også tilfredsstillelsen. Tilfredsstillelsen af at jeg kan se, at han nyder at synge...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...