Paradise ☆ Justin Bieber

"We don't live in a paradise."

Emilie Bieber skriver fra Justins synsvinkel og Just meღ skriver fra Adrianas synsvinkel. Håber i vil kunne lide vores novelle!:)

13Likes
61Kommentarer
3243Visninger
AA

3. Justin's synsvinkel

Jeg var for alvor ved at blive sur. Hvorfor svarede hun mig ikke, som hun plejede? Med et sødt hjerte, eller når hun omtaler mig som sin kæreste, eller skat og sådan. Det var som om der var noget galt. Måske skulle jeg tage hjem til hende, og finde ud af, hvad der var galt? Jeg sad i min sofa inde i stuen, men fjernsynet tændt, selvom jeg ikke så det der blev sendt. Jeg var næsten lige stået op, så mit hår var helt uglet. Jeg lagde min mobil i lommen, og traskede ud i badeværelset, hvor jeg tog en børste frem. Det tog mig normalt 5 til 10 minutter at få mit hår sat. Det skulle jo også være pænt.

"Justin, er du derinde?" råbte min mor ude fra døren, efterfølgende af en let banken på døren, og hende der sukkede. Jeg rettede lidt på mit hår, og gav så mig selv en tommel op.

"Du ser godt ud, Justin," hviskede jeg til mig selv. Jeg åbnede døren op, og gik udenom min mor Pattie, og ud i gangen, hvor jeg tog overtøj på. Det regnede udenfor, og det hadede jeg. Jeg kunne bedre lide solskin, fordi det gjorde mig glad. Solen der kunne gøre min hud brun, og varmen der kunne få mig til at smile.

"Mor, jeg tager hen til Sel!" råbte jeg højt nok, så min mor kunne høre det, hele vejen op fra badeværelset. Et svagt "okay" kunne høres i mine øre. Jeg løb ud af døren, og hen til min bil. Jeg satte mig op forsædet, og stak min nøgle ind og drejede, så jeg kunne sætte bilen igang. Stille trillede bilen ud af garagen, og jeg kunne køre ud på vejen, og hen til Selena. Jeg smilte af de mange mennesker der stirrede ind af ruden, da jeg kørte forbi. De mange fans der var helt mundlamme, og hev i deres forældre. Det var et dejligt liv jeg havde, og en dejlig karriere. Mine fans gjorde det perfekt. Jeg tog min mobil frem, og skrev en besked til Selena, om at jeg kom, samt et lille hjerte, som jeg ellers ikke plejede at sende. Jeg smilte brat, da jeg kørte ind i Selena's indkørsel, og bankede hårdt på hendes dør. Døren blev åbnet, af den smukkeste pige i verden. Ingen ringere, end min fantastiske pige, Selena.

"Hej Justy! Sikke en overraskelse!" nærmest jublede Selena med et smil, og kyssede mig med det samme på læberne. Jeg rullede lidt med øjnene, dog da hun ikke kunne se det. Hun tog fast i mit håndled, og hev mig indenfor, hvor hendes mor også var. Hun hed Mandy, mente jeg. Jeg havde mødt hende nogle par gange. Sød kvinde. Jeg hilste på hende, men blev så trukket med Selena op på hendes værelse, hvor vi satte os på sengen, og snakkede lidt.

"Hvad mente du egentlig tidligere med, at det var en overraskelse for dig, at jeg kom? Jeg havde da sendt en sms til dig?" spurgte jeg uvidende hende om. Jeg kunne se hendes smil, skifte til at se mere forvirret ud. Hun tog sin mobil frem og tjekkede. Hun rystede med hovedet.

"Søde, jeg har ikke fået nogen besked?" forklarede hun sig stille. Jeg troede ikke hun løj, så jeg måtte finde en forklaring på, hvorfor hun ikke havde fået den besked. Måske havde jeg glemt at sende den, eller måske var der sket en fejl. Jeg havde i hvert fald ikke tid til at finde ud af det. Jeg var sammen med verdens sødeste, dejligste, smukkeste og jeg kunne blive ved, pige. Efter et kvarters tid, hev Selena mig ud til hendes svømmepool. Jeg var bange for hun blev sur, når jeg forklarede hende, at jeg ikke havde badebukser med. Måske forstod hun det, måske forstod hun det ikke. Hvad jeg vidste var, at jeg ikke ville bade, uden badebukser og i regnvejr. Selena gik baglæns uden at kigge, hendes blik hvilede nemlig på mig. Hun holdte sig fast i min hånd, og jeg sørgede for hun ikke gik ind i noget, eller faldt over noget. Vi stoppede op foran en vippe, en vippe jeg aldrig ville turde at springe fra.

"Selena, det regner, jeg har ingen badebuuuuk .." Mere nåede jeg ikke at sige, før Selena skubbede mig i det kolde klorvand. Jeg kunne smage den klamme klorvand så forfærdelig meget, at jeg måtte spytte det ud. Men i dét øjeblik jeg gjorde det, fandt jeg ud af, at jeg havde synket det. Jeg fik en frygtelig kvalme, og begyndte at hoste helt vildt. Selena grinte, men stoppede med at grine. Langsomt hev jeg mig selv op over kanten, og lå på den kolde våde jord, og rodede rundt. Min mobil var sikkert ødelagt nu. Jeg tog den hurtigt frem, og prøvede at få vandet væk fra skærmen. Jeg prøvede at tænde den, og heldigvis virkede den. Den skulle bare tørres lidt - og varmes.

"Selena .." sagde jeg strengt for sjovt, og rejste mig op. Jeg spredte mine arme ud, og hun begyndte at løbe rundt. Jeg løb efter hende. I et fast greb, fik jeg os væltet ned på jorden, med en masse grin, der røg ud af vores munde. Jeg kunne ikke stoppe med at grine, så man kan vel godt kalde det, at jeg flækkede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...