My J 2 - Always My J

Jo og Louis er endelig sammen, og alting er fantastisk. Alle er lykkelige, og livet er bare alle tiders. Men hvad sker der, når endnu et år er gået, og Jos tid i USA er ved at løbe ud?

10Likes
24Kommentarer
3955Visninger
AA

9. Hjemturen

Sneen lå stadig som et tykt tæppe over alt, trods det ikke havde sneet siden juleaften. Jeg stod i vinduet og betragtede det, der fik et helt gult skær i lyset fra gadelygterne. Tørretumbleren rumlede lavt i baggrunden, og efterladte et snurrende ekko. Huset var helt stille, og ikke en eneste lyd kom ude fra badeværelset, hvor Harry gjorde sig klar. Jeg sank forsigtigt en klump og vendte mig om med blanke øjne. I det samme begyndte tørretumbleren vildt at bippe, og en lille lampe på det gamle, snuskede display blinkede. Med en kurv i hænderne gik jeg hen til den bippende maskine, satte mig på hug foran den, åbnede lågen og begyndte at hive tøjet ud. Snart var tumbleren tømt, og jeg lukkede lågen igen med et rungende smæk. Med besvær kom jeg på benene og vraltede ud i køkkenet, der stadig var det eneste der så nogenlunde ud. Jeg stillede forsigtigt den flettede vasketøjskurv på køkkenbordet, der var det eneste ryddelige og rene bord i hele huset, og da jeg begyndte at lægge tøjet sammen kunne jeg ikke lade være med at smile og føle mig som en gammel kone. Da den sidste trøje var lagt fint sammen, og lagt ned i kurven igen, tog jeg et sæt tøj jeg havde lagt til siden, gik hen til badeværelsesdøren og bankede forsigtigt på. "Harry?" spurgte jeg lavt, "jeg har lagt noget rent tøj foran døren. Du kan tage det på hvis du vil." Uden at tøve lagde jeg tøjstakken på gulvet og gik ud i det aflukkede køkken igen.

Mens jeg gik rundt i køkkenet og fejede alt skidtet væk fra gulvet, hørte jeg den stille lyd af låsen på døren til badeværelset gå op, og låse igen lidt efter. Han havde altså taget tøjet. Jeg sukkede lidt, og stoppede midt i den fejebevægelse jeg var i gang med. Jeg opførte mig som en mor. Ikke bare en mor, men også en forfærdelig, overbeskyttende mor. Som HANS forfærdelig, overbeskyttende mor. Jeg stillede kosten ind i det lille skab der stod godt gemt ved vinduet, og sank så sammen på en stol. Hvad skulle jeg stille op? "Jo?" spurgte en stille stemme, og jeg kiggede op. Langsomt begyndte smilet at brede sig over mine læber, og jeg rejste mig. Det var som om det var en helt ny Harry der stod foran mig. Han var ren, havde barberet sig, havde rent tøj på, og så havde han endda klippet sit hår, så det nu var som jeg huskede det. Jeg trådte helt hen til ham, gik beundrende rundt om ham, og lagde så armene om ham i et kram. "Du ser fantastisk ud!" hvinede jeg, og han begyndte at grine. "Jamen.. tak," grinede han og gav mig et kort kram tilbage. Jeg trådte et par skridt væk og smilede stort til ham. "Er du klar?" spurgte jeg ham, og han nikkede kort. Hurtigt pakkede han nogle ting ned i en gammel sportstaske, og da vi havde fået vores jakker gik vi ud på parkeringspladsen. Den var helt tom, bortset fra Harrys beskidte bil - ingen Sunny. Jeg løftede det ene øjenbryn og kiggede på Harry. "Virker din bil?" spurgte jeg, og han kløede sig kort i nakken. "Tjah, det tror jeg da. Jeg har ikke brugt den siden juleaften," mumlede han, hvorefter han stak hånden i jakkelommen og hev nøglerne op. Jeg gik hen til bilen og kiggede på den. "Ja, undskyld den er så beskidt," sagde han lavt, låste op og smed sportstasken ind på bagsædet. Jeg grinede lavt og satte mig ind på passagersædet. "Vi kan bare vaske den!" sagde jeg med et grin og kiggede på ham, da han satte sig ind bag ved rattet. Med krydsede fingre drejede han nøglen, og efter lidt tid satte motoren i gang med et brag. Han lod den stå og snurre lidt, inden han satte i bakgear og bakkede ud fra den store parkeringsplads. Vejene var øde, og byen helt stille. Intet fjanteri på gaderne, intet lys i husene. Vi måtte havde været hjemme hos Harry meget længe. Køreturen var anspændt og tavs. Jeg kunne godt mærke på ham at han var bekymret over at han nu skulle se sin bedste ven igen, efter deres venskab var blevet sat på pause så pludseligt, da jeg valgte Louis frem for Harry.

Vi holdt ude foran huset, uden at sige noget. Det var helt mørkt, ligesom resten af nabolaget, med undtagelse af ét rum. Louis' værelse. Jeg tog en dyb indånding og vendte mig mod Harry. "Er du okay?" spurgte jeg ham stille, og han nikkede forsigtigt. "Jeg tror bare ikke rigtig jeg kan vende mig til det," mumlede han lavt og åbnede bildøren for hurtigt at stige ud. Da bildøren smækkede i igen blev jeg siddende, helt stille. Jeg havde ikke lyst til at træde ud. Jeg havde ikke lyst til at se hvordan Harry ville reagere over for Louis. I min egen verden sad jeg og kiggede ud gennem forruden, da det pludseligt bankede på bildøren, og Harry vinkede til mig. "Kom nu ud!" sagde han med et smil, og jeg nikkede kort. Han havde sin sportstaske over skulderen, og da vi gik op mod hoveddøren gav det et sug i maven. Jeg var ikke helt sikker på hvorfor jeg havde det som jeg havde. Han havde jo selv sagt god for at komme med tilbage og bo hos os, så der kunne vel ikke ske noget. Kunne der?

Lige så snart jeg trådte ind i køkkenet, med Harry lige i hælene, blev jeg overfaldet af et par arme, der straks lagde sig trygt rundt om min krop. "Det tog lang tid!" beklagede Louis sig, og trykkede mig ind til sig. Jeg grinede kort og trådte et skridt tilbage. "Jeg var ude hos Harry, husker du nok," sagde jeg tøvende, men med et smil på læben, "og se hvad jeg har med hjem!" Jeg trådte et skridt til siden, og Harry og Louis' blikke mødtes. Straks blev der fuldkommen stille, og atmosfæren blev spændt. Jeg trådte lidt væk fra dem og gav dem lidt luft, men med det samme trådte Harry truende et skridt tættere mod Louis med en sænket, knyttet næve. Jeg bed mig hårdt i læben, og begyndte at tro at det måske ikke var den bedste idé alligevel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...