You and I Forever 4

Gwen er sønderknust efter Lucas smuttede, fordi han ikke vidste hvad han skulle gøre. Drogo har lovet Gwen at han vil gøre alt for at få Lucas tilbage til hende.
Emery er i tvivl om hvem hun elsker. Felix eller Caron? Det gør det ikke meget nemmere, at hun føler skyld over at Lucas stak af. Hun holder derfor øje med Gwen og Drogo.

12Likes
97Kommentarer
4490Visninger
AA

27. Kapitel 26 - Gwen.

Jeg kiggede lige op i loftet og kom til at tænke på jeg stadig havde noget mad tilbage ude i køkkenet, men da jeg gik der ud så jeg ALT min mad jeg havde i HELE huset var forsvundet. Det kunne kun være Lucas, men havde han virkelig behøvet at æde ALT? Men hvad kunne man gøre ved det?

Jeg tjekkede ALLE steder jeg havde gemt noget mad, men alt var væk. Så kunne det kun være Lucas der havde taget det. Og som sagt. Hvad kunne man gøre ved det? Jeg lagde mig lidt på sofaen, men da jeg bare lagde uden at lave noget valgte jeg at tage ud og løbe i skoven. Der var også rimelig mørkt udenfor så jeg ville være svær at opdage eftersom jeg var sort som skyggerne når jeg var varulv. Desuden havde jeg virkelig brug for en tur i skoven.

Jeg gik ud af bagdøren og i kiggede mig lidt omkring, og da jeg kom til den konklusion at der ikke var nogen forvandlede jeg mig og stod et minut efter i skoven. Ny rekord. Jeg gik stille gennem skoven lidt tid indtil jeg fik en fært af skyggejægere. Ikke bare en, men mindst 10. Der var også en fremmed varulv blandet i det. Og... Emery' fært. Jeg følte mig ikke særlig heldig i dag.

Jeg løb videre og ignorerede færten. Jeg havde virkelig ikke lyst til at ende i en slåskamp i aften. Men da jeg var 100 meter fra en af de pæneste lysninger hørte jeg nogen der var oppe og slås. Jeg gik stille nærmere lysningen og jeg så Emery gennemtæve 15-20 skyggejægere. Eller rettere hun havde tævet dem alle og var nu ved at smide den sidste fra sig. Jeg ledte efter færten af den fremmede varulv og så den fremmede gemte sig i en busk.

Jeg tog et skridt længere frem mod Emery, men så hun ikke ville opdage mig lige med det samme. Det gode ved at være en sort ulv var at jeg ville være skjult i skyggerne, men det dårlige var at jeg havde en hvidt skær i pelsen. Varulven gik hen til Emery imens han forvandlede sig til menneske. Jeg forvandlede mig selv tilbage og trådte ud af skyggerne.

Emery rettede chokeret blikket mod mig og det samme gjorde varulven. Emery sagde noget jeg ikke hørte, men jeg kunne gætte hvad det var. Lidt efter drejede hun rundt og løb efterfulgt af varulven der f

orvandlede sig og nåede hurtigt hen til Emery. Så han var en varulv der var hurtig, men med garanti ikke lige så hurtig som mig. Der var INGEN der kunne overhale mig lige meget hvad. Jeg havde trods alt en far og søster der var vampyr, hvilket gjorde min hurtighed væsentlig stærkere. Jeg drejede om på hælen og støtte ind i Flanagan.

Jeg tog hurtigt et skridt tilbage og han kiggede indtrængende på mig og sagde "Drogo sagde du var vred." Jeg kiggede ned i jorden og gik forbi ham uden at sige et ord. Jeg hørte han drejede rundt i min retning og jeg kunne mærke hans blik i nakken, men ikke kun hans blik.

Jeg kunne mærke et gennemborende blik. Lucas. Da jeg stoppede kunne jeg mærke Flanagans ånde lige i nakken på mig. Jeg havde ikke hørt ham gå. Jeg havde åbenbart for travlt med at lytte efter Lucas, hvilket var dumt.

Flanagan stillede sig ind foran mig og spurgte "Hvad er der galt?" Jeg svarede ham ikke i stedet kiggede jeg over i en busk bag ham, hvor jeg kunne se et par øjne hvile på ham. Øjnene kunne dræbe, men det havde han allerede tænkt sig. Lucas sprang ud fra busken og lige hen imod Flanagan. Jeg skubbede Flanagan til side og sprang imod Lucas imens jeg forvandlede mig. Lucas hamrede ind i mig med en ufattelig styrke. Jeg blev svunget flere meter bagud og jeg så Flanagan stå og stirre på Lucas. Flanagan tøvede, men spurgte endelig "Hv- Hvem er han?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...