You and I Forever 4

Gwen er sønderknust efter Lucas smuttede, fordi han ikke vidste hvad han skulle gøre. Drogo har lovet Gwen at han vil gøre alt for at få Lucas tilbage til hende.
Emery er i tvivl om hvem hun elsker. Felix eller Caron? Det gør det ikke meget nemmere, at hun føler skyld over at Lucas stak af. Hun holder derfor øje med Gwen og Drogo.

12Likes
97Kommentarer
4490Visninger
AA

2. Kapitel 1 - Emery.

Jeg strakte mig træt i min seng. Jeg havde sovet utrolig godt den nat. Måske fordi jeg ikke lagde alene længere. Det var bare ikke den samme arm som lagde omkring mig, men en andens. Ikke at det gjorde mig noget. Jeg var helt okay med det. Lige nu sov Felix tungt. Jeg rejste mig op. Skulle jeg tage ud og overbeglo Gwen? Jeg skulle være sikker på at Drogo vidste at hun var niks pille, før jeg gav ham lov. Altså aldrig.

”Felix, jeg tager ned til Gwen.” sagde jeg og kyssede hans sovende mund. Han kyssede mig blidt igen. Så trak jeg mig væk og fandt noget tøj. Felix mumlede et okay og vendte så ryggen til mig så han kunne sove videre. Jeg rystede blidt på hovedet og vendte mig så om. Jeg gik ud mod den store dør.

Udenfor var alle vågne. Jeg kiggede ind mod byen. Vi var lige udenfor New York. Folk var allerede vågne der inde. Selvfølgelig var de det. Det var for pokker New York. Ikke Small Town. Jeg gik ind i skoven, mens jeg slog den sorte hætte op over mit hår.

”I’m tryna give one of them all this, but they keep coming from wall to wall.” Halvsang jeg, men gik så i stå. Ja, det var så det jeg kunne af den sang. Jeg kunne kun det af den, fordi den handlede om vampyrer. Ja det var sært, men ellers ville jeg aldrig have hørt den.

Jeg var henne ved Small Towns skilt. Det blev aldrig nogensinde smukt. Det var bare så grimt! Jeg grinede lidt, gik hen til et træ og hoppede roligt der op. Så hoppede jeg fra træ til træ, mens jeg lyttede og snusede. Gwen var her et sted. Pludselig bremsede jeg hurtigt op. Hun var ude i skoven. Sikkert ude ved de der varulve. Jeg havde endnu ikke våget mig ind på deres territorium. Ikke fordi jeg var nervøs. Men det var deres sted. Altså, jeg ville da heller ikke have at MIT sted blev overrendt hele tiden.

Lidt efter var jeg udenfor en hule. Jeg hoppede hen til et stort træ, hvor grenene hang næsten helt nede ved jorden. jeg satte mig godt til rette og kiggede efter Gwen. Hun gik rundt mellem alle varulvene, grinene og hyggede sig. Jeg smilede skævt. Hun viste ikke at hun var skide ked af det. Ikke som mig.

”Gwen, hvor er det dejligt at se dig!” sagde en stemme så. En dreng kom løbende hen til hende og gav hende et kram. Drogo. Forbandede varulv. Jeg havde lyst til at flyve ned og myrde ham. Suge ham tom fra blod. Hvis jeg altså kunne lide varulve blod. Men jeg fik det så underligt af deres blod. Altså hvis jeg drak det. Ja jeg havde prøvet det før. Jeg kunne godt lide at smage forskellige former for blod.

”Drogo.” smilede hun svagt. Jeg kiggede undersøgende på hendes ansigt. Det kunne godt være at vi kun har kendt hinanden nogle år, men jeg kunne se hvis hun løj. Og det gjorde hun lige nu. Hun lod som om hun var glad for at se ham. Inderst inde ville hun sikkert bare have ham til at gå. Så kunne han lære det!

”Hvordan går det?” spurgte Drogo. Ville han spørge ind til Lucas? Det var da ikke hans skyld? Det var nok noget der lå til familien, det at kæresterne skred. Det var sket for mor, dog ikke med vilje, men det skete, for mig med Caron og nu Gwen med Lucas. Helt klart noget der lå til familien. Jeg skulle sikkert ikke få en pige nu.

”Bedre, men jeg har stadig ikke set noget til… Lucas.” svarede Gwen. Ved hvert ord blev hendes stemme lavere og lavere, mens det sidste var ord var en hvisken. Jeg kiggede undersøgende på hende. Så kiggede jeg ud i skoven. Skulle jeg lede efter ham? Jeg blev enig med mig selv, at det skulle jeg. Da jeg hoppede væk, kunne jeg mærke Gwen så mig.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...