I'll always love you - Justin Bieber

Så mange misforståelser. Så mange skænderier. Men alligevel så stor en kærlighed. (Fortsættelsen http://www.movellas.com/da/book/read/201201041458552943)

118Likes
304Kommentarer
14368Visninger
AA

22. 6 dage tilbage

"Ja i dag," sagde Valentina ved husets hoveddør. Valentina kiggede på Andrés for at sikre sig, "ikke?" Andrés nikkede hurtigt, og gav et tegn på at vi skulle skynde os. Jeg rystede på hovedet for tredje gang. 

"Desværre, jeg har så meget jeg skal nå," sagde jeg trist. Det jeg mente med, at jeg havde meget at nå, var at jeg skulle lave sangen færdig. Jeg var ikke færdig endnu, og Valentina havde fødselsdag om 6 dage! Det kunne jeg selvfølgelig ikke sige til hende, så jeg blev nødt til at lyve, og sige at jeg havde travlt. Hun kiggede undrende på mig en sidste gang. Hun så mistroisk ud, og virkede som en der kunne læse mig som en åben bog. Hun kunne godt se at jeg løj. Forhelvede Justin! Hun åbnede munden for at sige noget men Andrés afbrød.

"Hvis du skal med så er det nu! Bandet spiller om 24 minutter," sagde Andrés stressende og kiggede for 17. gang på sit ur. Jeg rystede på hovedet.

"Sorry .." Valentinas smil forsvandt og blikket forsvandt ned i jorden, "men i kan da sagtens hygge jer uden mig! Ikke?" spurgte jeg mens jeg prøvede på at lyde glad. Valentina kiggede på Andrés og de begge nikkede langsomt, men man kunne godt se at de var irriteret over at jeg ikke kunne komme med hen og se bandet spille. Det var jo meningen at vi skulle hygge os, kun os 3. Men det bliver nødt til at blive uden mig denne gang. Forhelvede!

"I må hygge jer!" råbte jeg efter dem, da de skulle til at sætte sig ind i Andrés' bil. De smilede begge og vinkede farvel. Jeg vinkede tilbage og løb ovenpå for at skrive videre på min sang.

Jeg var blank. Fuldstændig blank for idéer. Hvad fanden skulle jeg skrive?! Jeg sad og spekulerede over teksten til min sang i 40 minutter, og så kom min mor brasende ind af min dør. Hun smed milliarder af breve ned på gulvet. 

"Fanbreve, puha!" sagde hun og lød meget forpustet. Jeg kiggede på de masser af fanbreve mine fans havde sendt mig, og jeg kunne næsten ikke vente med at åbne brevene og læse de søde hilsner mine fans havde skrevet. Jeg glædede mig som et lille barn på juleaften. Det var helt vildt! Jeg satte mig på gulvet, ved siden af min mor. Vi åbnede brevene og læste dem højt for hinanden.

"...og derfor betyder du så meget for mig Justin. Du har ændret mit liv på en god måde, og jeg er dig evig taknemmelig! Jeg håber at du læser dette brev, aldrig sig aldrig! Kys og kram, din største fan Jenna," efter 10 minutter havde jeg læst brevet, fra Jenna, færdig, og jeg kunne mærke en tårer trille langsomt ned ad min kind. Jeg plejede aldrig at græde over et fanbrev?! Det er aldrig sket før! Men her på det sidste er jeg bare blevet så følsom, især fordi alt dette er sket mellem, Valentina, Andrés og jeg. Det hele går bedre, men ikke min følsomme side. Min mor rykkede tættere på mig og gav mig et knus. Jeg smilede med det samme og satte brevet op på mit skrivebord. Det skal helt klart hænges op!

"Jeg elsker dig højere end dine fans!" sagde min mor og prøvede på at lyde som en lille pige. Hun foldede armene over hinanden og så rigtig irriteret ud. Det var bare forsjovt, men alligevel så det ret komisk ud.

"Bevis det," sagde jeg og fortrød det med det samme, for nu ville min mors og min sædvanlige kildeleg begynde. Hun rejste sig og skubbede mig hen på sengen og kildede mig til jeg ikke kunne få vejret. Efter vores lille leg, smed hun sig i sengen ved siden af mig. Vi kiggede ikke på hinanden, men kiggede begge op på loftet. Ikke fordi at der rigtigt var noget interessant oppe på loftet, men det var bare en vane, når man ligesom skulle slappe lidt af. 

"Mor?" spurgte jeg. Der lød en lyd fra hende, som for at sige 'hvad', "jeg savner far, Jazmyn og Jaxon!" afsluttede jeg sætningen med et suk. Min mor vendte hovedet som altid når hun skulle til at holde foredrag. Hun skulle kigge mig i øjnene når hun var alvorlig.

"De savner også dig Justin... Og jeg ved at det stadig er virkelig hårdt for dig at de bor så langt væk, og du kun får mulighed for at se dem når du rejser," sagde hun trist og kiggede mig i øjnene. Efter mine forældre blev skilt, da jeg var lille, har jeg ikke rigtigt været virkelig meget sammen med min far, så mit savn til ham og mine halvsøskende var enormt stort, og det voksede for hver evig eneste sekund der gik. Jeg kunne græde ved tanken om hvor meget jeg savner dem. Gid jeg bare kunne se dem hver dag! Så ville mit liv være perfekt. Selvom det er perfekt som det er nu. Når jeg har en så dejlig mor, dejlig kæreste, dejlige venner og ikke mindst dejlige fans, så kan man ikke andet end at elske livet. 

Mine tanker om sangen var gået i stå, så jeg fik ikke lavet noget. Imorgen skulle jeg ud og shoppe fødselsdagsgaver med Adelynn. Og det kommer Valentina heller ikke til at vide ... 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...