Love You 2 - SHINee

Viggi har en dyb hemmelighed, som hun ved hun ikke kan fortælle de andre om den. Ikke en gang hendes egen kæreste. Men at holde på en hemmelighed over for sine veninder er aldrig nemt. Amy og Una ved der er noget galt med Viggi, og er begge blevet enige om at holde øje med hende hele tiden. Men hvad sker der når de finder ud af hvad hemmeligheden er? Vil de blive ved med at være veninder?

39Likes
1450Kommentarer
7243Visninger
AA

8. Et, gys, bibliotek!

Viggi P.O.V:

Det første jeg gjorde var at begive mig ind på biblioteket. Det var første gang i mit liv jeg begav mig ind på et bibliotek. Jeg gik hurtigt hen til computeren og tændte den. Jeg skulle finde noget om Ophelia. Jeg vidste at det var den del af hende, den del af MIG, som havde snakket til Amy og de andre. Jeg fandt en bog om hende. Jeg gik hen til bibliotekaren.

”Undskyld kende jeg dig?” spurgte hun og smilede til mig. Jep, første gang jeg gik her ind. Jeg smilede et skævt smil til hende og rystede så på hovedet.

”Ved du hvor denne bog står?” spurgte jeg og pegede på den seddel jeg havde fået computeren til at udskrive. Bibliotekaren smilede til mig, rejste sig og begyndte at gå ned langs biblioteket. Hun stoppede foran en helt vildt stor reol og rakte en hånd op. Lidt efter kom en hånd ned til hende. Jeg måbede. En håndmagiker!

”Du er håndmagiker?” udbrød jeg. Bibliotekaren smilede til mig og nikkede. Jeg smilede bredt, rakte en hånd op. Der kom en lille stråle lys op fra min håndflade. Bibliotekaren stirrede på mig. Så gispede hun.

”Du er Victoria!” sagde hun. Åh det her var ikke godt. Folk kendte mig et sted jeg ALDRIG havde sat min fod. Var det en god, eller en dårlig ting? Helt sikker god. Hviskede en stemme i mit hoved. Denne gang var det ikke en kvinde, men en mands stemme. Jeg smilede svagt til bibliotekaren og rakte en hånd frem. Hun gav mig storsmilende mig bogen. Jeg smilede bredt til hende og gik hen til nogle stole. Så satte jeg mig til rette.

’Ophelia, var en kvinde fra victoriatidens England. Hun var en stor håndmagiker, med et højt maginiveau. Hun var født fredag den 13. Hun var djævlens mage. Derfor blev der gjort oprør mod hende op til flere gange. Dog blev alle slaggende mod hende udryddet af hende selv. Med djævlen bag sig, havde hun meget nemmere ved at kunne udrydde dem som ikke var hendes tilhængere. Dog skete der noget. En kvinde kom. Det siges at ingen vidste hvem hun var, men hun lagde en forbandelse over Ophelia. En forbandelse som lød så ledes:

’Du Ophelia, den ondes højrehånd, du har lavet en masse sort magi. Du har ødelagt jorden, derfor gør jeg dette nu. Jeg vil dræbe din fysiske krop, men din sjæl skal flakse rundt på jorden, til der er gået 160 år. Til den tid, vil jeg plante dig i et barn.’ Derefter forsvandt Ophelia. Man hørte… ‘

Jeg stoppede straks med at læse. 160 år. Jeg fandt min lommeregner frem. Så skrev jeg hurtigt regnestykket ind. Det år hun ville blive plantet i et menneske… det var præcis det år jeg blev født. Jeg fandt en blok frem.

Ligheder mellem Ophelia og mig:

Håndmagiker.

Djævlen.

Højt maginiveau.

Fødselsdag.

Vi var begge født fredag den 13. Åh fuck. Det kunne godt være at det ikke var mange ting, men de ramte lidt for præcist. Det her var IKKE godt. Jeg sukkede lidt. Så rejste jeg mig op. Jeg havde langt fra læst hele bogen. Måske skulle jeg, gys, låne den?

”Undskyld, men jeg vil godt låne den her bog.” sagde jeg til bibliotekaren. Hun smilede til mig og bibbede bogen med en underlig håndting. Så gik jeg ud med den første bog nogensinde.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...