Love You 2 - SHINee

Viggi har en dyb hemmelighed, som hun ved hun ikke kan fortælle de andre om den. Ikke en gang hendes egen kæreste. Men at holde på en hemmelighed over for sine veninder er aldrig nemt. Amy og Una ved der er noget galt med Viggi, og er begge blevet enige om at holde øje med hende hele tiden. Men hvad sker der når de finder ud af hvad hemmeligheden er? Vil de blive ved med at være veninder?

39Likes
1450Kommentarer
7239Visninger
AA

11. En helt ny vinder.

Viggi P.O.V:

Hehe vi skulle male! Yay! Det var helt sikkert at jeg ville tabe. Jeg var ikke ret kunstnerisk. Jeg stod foran lærredet og tænkte lidt igennem. Hvad skulle jeg male? En fisk? Nej det gjorde jeg sidste år. Selvom Hr. Gi havde sagt at det bare var en masse plette jeg havde lavet. Måske. Men så var det nogle utrolig PÆNE pletter! Eller nej, billedet var ret grimt. Så jeg sendte det til min umma som gave. Sådan helt, ’Her umma! Er jeg ikke dygtig?’ Hun har dog ikke svaret mig i nu og det er et år siden snart.

Jeg kiggede rundt på menneskerne. De stod alle og var i gang med deres tryllestave. Jeg rakte hænderne frem og fik noget af vandet til at komme op til mine hænder. Jeg lavede den til en lille kugle. Så lagde jeg hele min opmærksomhed mod den lille vandklump. Jeg lukkede øjnene og tænkte. Da jeg åbnede øjnene var den helt sort.

Pludselig var der noget der pressede inde i mit hoved. Lige som da jeg havde snakket til Amy. Ophelia krævede at komme frem. Jeg gjorde hvad jeg kunne for at holde hende tilbage, men hun var en del af mig. En del som ville frem i lyset. Da hun var helt fremme blev mine tanker, holdning og opførsel fuldstændig anderledes.

Jeg stirrede på vandklumpen. Så begyndte jeg at male. Jeg skiftede kugles farve hele tiden. Men kun mørke farve. Ingen lyse farver kom ind i mit billede. Eller skulle jeg sige OPHELIAS billede. Det var ikke mig der malede, men den del af mig som var hende. Da jeg trak mig væk fra billedet forsvandt Ophelia også. Jeg sukkede lettet.

”Utrolig flot Viggi.” udbrød en stemme bag mig. Jeg vendte mig om. Det var Minho. Jeg vendte hovedet mod mit billede. Det var faktisk ret flot. Det lignede en kvinde i en sort kjole, siddende på en trone, mens hun smilede ondt. Pludselig gik noget op for mig. Det var Ophelia. Jeg kunne mærke noget koldt glide ned af min ryg.

Så tog jeg fat i billedet og slog min hånd lige igennem lærredet. Lige hvor Ophelias hoved var. Så smed jeg billedet fra mig og gik hen for at mælde at jeg kom til at ødelægge lærredet. Hr. Gi nikkede kort og gik så ind mellem eleverne.

”Jamen dog, jamen dog lille Ophelia. Jeg kan næsten kende dig nu.” grinede en mørk stemme inde i mit hoved. Jeg er ikke Ophelia! Havde jeg lyst til at skrige. Men så ville folk bare snakke om hvornår jeg blev sendt ind på den lukkede.

”Min kære Ophelia. Kommer du snart hen til mig? Min kære, jeg savner dig.” forsatte stemmen, denne gang var stemme bare hæs. Klamt. En gammel stodder sad et eller andet sted og snakkede med en teenagerpige. Mon det er en synd at synes Djævlen er ret klam? Gad vide hvordan han så ud? Sådan, rød og klam, eller hotty og sexy?

”Nå, må jeg så se jeres malerier?” alle vendte deres billeder så Hr. Gi kunne se dem. Han smilede til alle og pegede det ud han godt kunne lide ved deres billeder. Så kom han hen til mig. Hans ansigt blev straks irriteret. Jamen undskyld jeg er til! Sig det til min umma! I har vidst samme mening om tingene. Han smilede bredt til Phoenix som havde malet en utrolig livagtig og detaljeret solnedgang. Amy havde malet en masse røde og lyserøde hjerter, hvor hun havde skrevet Key i de fleste af dem. Utrolig sukkersødt.

”Utroligt Key.” udbrød Hr. Gi pludselig. Vi kiggede alle der hen. Det måtte jeg give ham. Et fantastisk maleri! Hvis man lige så bort fra at det var en utrolig smuk engel, som helt ’tilfældigt’ havde Amys ansigt. Vi havde en ny vinder!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...