One Direction. One way

Rachel er en 16 år pige der bor i London på et børnehjem. Hun har boet der hele sit liv og hver dag er den samme. Men hvad sker der når dagen lige pludselig bliver anderledes. Hvad sker der når der kun er en vej at gå. Når man ikke kan gå tilbage igen. Når man ikke kan styre sine følelser og når man bliver forelsket i den forkerte. Når ingen vil accepetere ens kærlighed. Når man godt selv ved det er forkert? Det finder Rachel ihvertfald ud af når hun forelsker sig i den 4 år ældre Louis Tomlinson.

70Likes
121Kommentarer
13147Visninger
AA

4. Kapitel 3

Jeg prøvede at opføre mig normalt, men det var en anelse svært nu hvor One Direction lige havde spurgt om vi ville være sammen på fredag. Jeg kunne se at de alle ventede på et svar. "Mener i det?" Spurgte jeg til sidst. "Nej vi spørger jer bare for sjov." Sagde Louis ironisk. Jeg smilede, men nikkede så til sidst. "Ja det vil vi gerne." Sagde jeg og kiggede på Sofia, der bare sad og smilede. "Perfekt. Vi kommer og henter jer på fredag klokken 16?" Spurgte Liam. Jeg kiggede på min mobil og gik ind på mit skema. Jeg havde tidligt fri den dag så det passede helt perfekt. "Ja." Var det eneste jeg kunne sige. Jeg kiggede på Sofia, der stadig smilede, men det stoppede hun hurtigt med da jeg gav hende en albue i siden. "Av." Mimede hun til mig. Jeg smilede til hende og kiggede op på drengene. Døren bag dem gik op og Isabella kom ind. "Hvad så? Får i chillet lidt?" Spurgte hun. Jeg kunne høre drengene grine lavt og jeg rystede på hovedet til Isabella. "Nej? Okay." Sagde hun stille og kiggede så på Sofia. "Sofia, Rach? Skal i med?" Spurgte hun. Jeg rejste mig op og vi gik hen til drengene. "Vi ses på fredag." Sagde Niall og trak mig ind i et kram. Jeg skulle lige forstå hvad der skete før jeg kunne ligge armene omkring ham og gengælde hans kram. Jeg krammede de andre og gik med Sofia og Isabella ud. "Hvad sker der på fredag?" Spurgte Isabella nysgerrigt. "Vi skal være sammen med drengene." Sagde jeg og kiggede ned i jorden. "Uhh." Sagde hun. Jeg smilede skævt for at holde et grin tilbage, men blev afbrudt af nogen der lige pludselig stod foran mig. Jeg kiggede op og kiggede direkte på Ms. Smith. Hun kiggede surt på os alle 3, men kiggede strengere da hun så mit tøj. "Rachel! Hvad er dog det de har på?" Udbrød hun. Jeg kiggede på hende. Jeg havde aller mest lyst til at sige: Tøj hvad ellers kælling og spytte hende i hovedet, men gjorde jeg det ville mit næste hjem være på gaden. "Øhm." Stammede jeg. "Kan du så gå ind og skifte unge dame og du bliver på dit værelse resten af aftenen." Sagde hun strengt. Jeg rullede med øjnene og gik forbi hende, men ikke uden at hviske: "Spurgt." Lige lavt nok til at hun ikke kunne høre det. Jeg gik ind på mit værelse og smed mig i sengen. Hvorfor skulle jeg skifte tøj hvis jeg alligevel skulle blive på mit værelse. Jeg satte mig op af væggen med min pude i armene da det bankede stille på. Jeg rejste mig langsomt og åbnede døren. Jeg havde regnet med at se Ms. Smith, men i stedet for så jeg drengene. "Hey." Sagde Zayn med et smil på læberne. Jeg vinkede dem ind og lukkede hurtigt døren så der ikke var nogle af de voksne der så det. Jeg satte mig på min seng. "Hvad så?" Spurgte jeg og kiggede nysgerrigt på dem. "Du glemte din mobil." Sagde Harry og rakte mig en gammel Sony Erickson. "Tak." Sagde jeg og smilede, mens jeg kiggede på ødelagte skærm. "Hvorfor har du sådan en ødelagt mobil?" Spurgte Louis. "Vi må kun få én mobil, mens vi bor her så ødelægger vi den er det bare ærgeligt." Sagde jeg og kiggede på min baggrunds skærm, eller det man nu kunne se af den. Der var en gammelt billede af Sofia og mig på. "Hvorfor er du her inde?" Spurgte Zayn lidt efter. Jeg kiggede ned af mig selv. "Mit tøj." Sagde jeg og hev lidt ud i min top. "Virkelig?" Udbrød Harry og betragtede mit tøj grundigt. Måske lidt for grundigt. Jeg bed mig i læben og nikkede. "Ja." Sagde jeg. "Okay er det så også sådan at i ikke må komme sammen med nogen eller hvad?" Spurgte Niall og kiggede interreseret på mig. Jeg smilede skævt til ham. "Altså vi må godt, men det er en god idé at holde det hemmeligt. Det gør Sofia og jeg ihvertfald." Sagde jeg og kiggede på min mobil. "Uhh! Har du en kæreste?" Spurgte Liam underligt. Jeg løftede mit ene øjenbryn og kiggede på ham. "Nej." Sagde jeg da der var gået et halvt minut. "Hvorfor ikke?" Spurgte Harry. Jeg kiggede på ham og det lignede lidt at han fortrød at han havde sagt det. "Øhm." Begyndte jeg, mens jeg grinede, men blev så hurtigt seriøs igen. "Fordi at han var mig utro." Sagde jeg til sidst. Jeg kiggede på dem alle sammen, der kiggede måbende på mig. "Virkelig?" Udbrød de næsten i munden på hinanden. "Helt seriøst? Kom ikke og sig at i ikke på et tidspunkt i jeres liv har været nogen utro." Sagde jeg og kiggede på dem. De kiggede på hinanden og sagde så: "Nej aldrig." Stort set på samme tid. Nu var det min tur til at kigge måbende på dem. "Mener i det?" Spurgte jeg. De nikkede alle sammen. "Wow." Tænkte jeg højt, men de grinede bare af mig.

Da vi havde snakket i lidt over en halv time bankede det hårdt på døren og jeg kunne hurtigt kende den banken. "Rachel? Har du fået skiftet?" Spurgte Ms. Smith med en skinger skrap stemme. "Nej." Sagde jeg og rullede med øjnene. "Kan du så til at få noget andet tøj på? Nu eller alt dit tøj bliver smidt ud!" Sagde hun og gik væk. Jeg rejste mig og gik over til mit klædeskab. "Hvem var det?" Spurgte Louis. "Ms. Smith. Jeg hader hende. Alle hader hende. Hun mener at unge piger som os skal være helt dækket til." Sagde jeg og smed hurtigt noget random tøj op på min seng. "Jeg kommer lige om lidt." Sagde jeg og gik ud på badeværelset. Jeg tog mit tøj af og tog min London T-shirt på. Det var en helt normal T-shirt med Londons flag formet som et hjerte og så havde det en hat på. Bagefter tog jeg nogle blå højtaljet shorts på med seler i. Jeg tog det gamle tøj i hånden og smed det på min seng og satte mig ved siden af det. "Går du til noget?" Spurgte Liam lidt efter. Jeg kiggede forvirret på ham. "Altså en sport?" Forsatte han. Jeg smilede og nikkede. "Hvad?" Spurgte Niall. "Cheerleading." Sagde jeg. "Altså med uniformer og smidighed?" Spurgte Louis. Jeg kiggede på ham. "Ja. Jeg er cheerleader på min skole så jeg for lov til at tage til kampene som en af de eneste. De voksne mener at vi skal være mere sociale når vi er i en alder af 16 år, men det er svært når de aldrig lader os gå ud." Sagde jeg. "Kan du så gå i split?" Spurgte Zayn og det lignede at han havde spekuleret over det længe. Jeg smilede og nikkede. "Ja. Det, salto og pyramide." Sagde jeg og smilede lidt stolt. "Må vi ikke se?" Spurgte Harry. Jeg nikkede og gik ud på gulvet og gik i split. "Der er ikke nok plads til at lave alt det andet her inde." Sagde jeg. De nikkede, men jeg kunne se at de var imponeret. Jeg kunne ikke selv lade være med at smile stolt. De grinede af mig og jeg kom op og sidde. "Rachel? Er de omklædt nu?" Spurgte Ms. Smith. "Nej jeg er nøgen." Sagde jeg og smilede. Jeg kunne se drengene holde nogle grin tilbage og det fik mig til selv at skulle grine. "Det er ikke sjovt frøken. Maden bliver severet om 10 minutter. Der har de bare at være klar." Sagde hun. "Som de befaler." Sagde jeg og lænede mig tilbage. "Wow." Sagde de bare. Jeg grinede og rejste mig. "Jeg må hellere se at komme ud." Sagde jeg og pegede på døren. "Ja vi må nok også hellere se at komme videre. Men vi ses jo på fredag." Sagde Liam. Jeg nikkede og han trak mig ind i et kram. Jeg krammede endnu engang dem alle farvel og gik ud i spisestuen og satte mig ved siden af Sofia, der var i fuld gang med at made de små. Det eneste jeg kunne tænke på lige nu var fredag. Jeg glædede mig helt vildt meget. Jeg kiggede endnu engang på Sofia, der nu også smilede til mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...